I går fik jeg chancen for at slå et smut forbi årets Reboot-konference, og resultatet var en både inspirerende og deprimerende oplevelse.

I hvert fald fik jeg bekræftet, at Tor Nørretranders - der holdt konferencens første oplæg på basis af sin nyeste bog om "civilisation 2.0" - stadig er fuld af vrøvl, hvis ellers jeg nogensinde havde været i tvivl om det.

Nørretranders mente, at vi - som ellers er født som deltagere i et flow, der byder os at indtage 1,5 tons fremmede atomer om året uden (for de flestes vedkommende) at tage nævneværdigt på i vægt - lever i en civilisation 1.0 eller 1.5, som er ude af trit med, hvem vi egentlig sådan inderst inde er, så vi har "stopped the flow" og er derfor i dyb økologisk krise .

Med nettet og den nye teknologi har vi imidlertid nået eller vil nå "Civilisation 2.0", der står i modsætning til "Civilisation 1.0", der er præget af "depots, headquarters, solid objects and things", ved altså ikke at have så mange "depots, headquarters, solid objects and things".

For Nørretranders repræsenterer Web 2.0 og det moderne middelklasseliv en tilbagevenden til en oprindelig stenaldereksistens, idet vi er ved at forvandle os til "nomader med bånd til hjemlandet", idet "vi" jo altså zapper verden rundt i fly, mens vi kommunikerer med hjemegnen med computer og mobiltelefon.

Det pinligt middelklassefixerede og vestligt-fixerede ved dette billede generede åbenbart ikke Nørretranders, og fred være med det (sådan da). Verdens historie kan opsummeres ved, at først fik vi "Civilisation 0.5" (ildens opfindelse, 100.000 år siden), så rykkede vi op til "Civilisation 1.0" (agerbruget, 10.000 år siden) over "Civilisation 1.5" (den teknisk/videnskabelige og industrielle revolution, de sidste 500 år) og nu er vi altså, med opfindelsen af internettet, mobiltelefonen, flyvemaskinen og open source-bevægelsen nået til "Civilisation 2.0". Eller noget.

Det er svært at sige, at konferencen tegnede lovende på den baggrund, men jeg fik da hørt et par spændende indlæg.

Robert Paterson fra Canada talte om Trusted Spaces, og han havde den pointe (som han nåede frem til bl.a. ved hjælp af Fibonacci-tallene og det gyldne snit), at mennesker sådan rent socialt befinder sig bedst i grupper på 7-8 stykker. Enheder som den romerske centurie (på 80 mand) kunne kun eksistere med en meget streng disciplin, og på store skoler uden særligt inherent social struktur, eller i tilsvarende boligkvarterer, vil der uvægerlig opstå bander og mobning - fordi folk vil skabe nye sociale strukturer i forsøget på at finde sammen i grupper med en størrelse, de kan forholde sig til.

Man kunne måske ønske sig mere empirisk belæg end Paterson fik præsenteret, men tanken er umiddelbart interessant.

Tyske Mathias Müller-Prove talte herefter om duellen mellem desktop og web som paradigme for brugerinteraktion, og tog udgangspunkt i en præsentation af den første Apple Macintosh fra 1983, det første "rigtigt" skrivebords- og ikon-orienterede system med et brugerinterface, der på nogle måder er mere avanceret og "moderne" end Windows eller sågar OSX er det i dag.

Müller-Proves tese var, at desktop'ens og webbens paradigmer for brugerinteraktion er så fundamentalt forskellige, at de skurrer mod hinanden og ender med at konkurrere på uheldig vis for den bruger, der hele tiden skifter mellem de to forskellige grundmetaforer, nemlig desktop med ikoner og webside, der fører frem til andre websider.

Løsninger nåede han ikke umiddelbart frem til, men konflikten mellem det almindelige skrivebord/dokument-syns "undo/redo" og websidens "frem/tilbage" er skarpt set, og det ville utvivlsomt være en fordel om man på en eller anden måde kunne integrere de to metaforer lidt bedre - så det var et godt lille spørgsmål at få rejst. Selvom det ligger lidt langt fra, hvad jeg selv plejer at beskæftige mig med, er det godt indimellem at høre et kort referat af, hvad der andre steder rører sig på det lidt mere konceptuelle plan.

Belgieren Michel Bauwens fra The Foundation for P2P Alternatives talte om The Politics of Web 2.0, hvor han lagde op til, at vi i fremtiden vil se en demokratisering af alle mulige fremstillings-, styrings- og skabelsesprocesser, fordi ligesindede kan arbejde sammen på kryds og tværs - og samfundet vil hermed blive langt mere åbent, frit og demokratisk, end det har været hidtil. Det perenielle eksempel på dette er naturligvis Open Source-projekter med deltagelse af frivillige fra hele verden, men også f.eks. Wikipedia og Web 2.0-sider som Flickr eller del.icio.us.

Jeg er dybt skeptisk overfor den håbløse optimisme, på verdens og frihedens vegne, Bauwens lagde for dagen (for sider som f.eks. Flickr er også stærkt centraliserede og dermed meget sårbare overfor f.eks. censur), men på den anden side er det også godt, at nogen forfølger den slags tanker - der er opnået bemærkelsesværdige resultater af f.eks. Open Source-bevægelsen eller Wikipedia, og det er der helt sikkert en lære at drage af. Måske han alligevel som Nørretranders lader sit udsyn blokere af en tåbelig, uinformeret og historieløs kulturevolutionisme, hvor historien nødvendigvis går "frem", hvilket ikke altid synes at stemme med de empiriske fakta.

Whatever, det var da meget inspirerende at komme forbi, og i disse og andre indlæg kom der virkelig forfriskende og forfriskende nye tanker frem.

Men Nørretranders kunne de nu alligevel have sparet os for.

Carsten Agger
Kilde: Modspil.dk, 1.6.2007