Tirsdag den 7. september var jeg til foredragsaften (Tech Talk Tuesday) i byens nye hackerspace Open Space Aarhus, og det gav et spændende og sine steder lidt bizart indtryk af, hvad hackerverdenen egentlig kan have at byde på.
Måske jeg skulle begynde med at gøre klart, at der med "hacker" og "hackerspace" ikke tænkes på folk, der gør noget ulovligt eller et sted, hvor der foregår ting, der ikke burde. En hacker er en person, der elsker at skille ting ad og sætte dem sammen igen på nye måder, og som derfor har en særlig svaghed for alle slags teknologi. Ifølge The Jargon File, som er et opsamlingssted for alskens hackervisdom, er en hacker bl.a.
A person who enjoys exploring the details of programmable systems and how to stretch their capabilities, as opposed to most users, who prefer to learn only the minimum necessary. RFC1392, the Internet Users' Glossary, usefully amplifies this as: A person who delights in having an intimate understanding of the internal workings of a system, computers and computer networks in particular.
(...)
An expert or enthusiast of any kind. One might be an astronomy hacker, for example.
Hvis du gerne vil vide mere om hackere og hacking generelt, bør du læse Stephen Levys bog Hackers: Heroes of the Computer Revolution fra 1984, som er en velskrevet og underholdende beretning om et vigtigt kapitel i computerens historie.
Aftenens første indlæg var af Tatiana Bazzichelli, der talte om "Hacking (Sex) 3.0" og om pornografi som en måde at "hacke" kroppen, på samme måder som den mere teknologiske hacking griber ind i computere.
Eller, med Tatianas egne ord:
What is the connection between hacking and pornography? If we consider the hacker and activist backgrounds of the Italian and Spanish underground culture of the past thirty years, the hacktivist attitude is very often connected with the radical-punk idea of self-management, DIY and independent production. But the idea of creating networks of relations among individuals and collective experiences where subversive use of technology is connected to radical politics is not just limited to the creative use of computers and technology. Sex might also be seen as a working field of hacker experimentation and a context in which to express the DIY punk approach.
While hacktivism is the direct political and social action online, pornography becomes the direct political and social action on one's own body (outside and within the network). Some experiences in the European queer and activist culture showed how to transfer this experimental hacker and DIY attitude from technology to the body and to the broader concept of sexuality.
Tallet "3.0" i oplæggets titel henviser til, at det er skridtet efter 2.0, hvor man ikke længere blot interagerer virtuelt, men folks kroppe rent faktisk mødes.
Som eksempel anvendelsen af hacktivisme inden for pornografien hørte vi om filmfestivalen CUM2CUT, hvorfra vi også så tre bidrag. Det første af disse var en intens historie om en kvinde, der havde lidenskabelig sex med en Barbie-dukke, den anden var lovligt bizar og amatørfilmsagtig efter min smag, og den sidste var et morsomt og underholdende take på Linda Lovelace og Deep Throat.
Tatiana henviste også til en række hjemmesider bygget ud fra samme koncept, hvoraf den spanske Girls Who Like Porno blev fremhævet, ikke mindst for dens mange og gode links.
Herefter talte Rasmus Berlin om, hvordan man laver musik med en Game Boy. Der findes et program, der kan forvandle den lille Nintendo-maskine til en synthesizer, der kan programmeres via dens trykknapper og diminutive skærm. Det viser sig, at der kan opnås en god og dyb lyd, som Rasmus udnytter til at komponere sin egen musik, mest i teknogenren, som han også giver koncerter med. En spændende anvendelse af et lille stykke forbrugerelektronik, som man egentlig troede var håbløst forældet.
Så var der pause, hvor man kunne tale med de andre deltagere, spise pølser eller bare beundre de mange spændende ting, folk arbejder med. Herunder ses en hjemmelavet 3D-printer, der som navnet antyder kan udskrive emner, som man på computeren har visualiseret i tre dimensioner.
Jeg fik også demonstreret, hvordan man kan bygge en RFID-scanner af materialer til en værdi af 10 kroner; jeg fik ikke helt fat i, hvordan kredsløbet hang sammen, men det lød faktisk slet ikke så svært endda.
Efter pausen talte Geoffry Cox i sin egenskab af kurator på Arnolfini-museet i Bristol om et projekt, der handler om antisocial notworking.
Geoffry talte til dels ud fra en traditionel marxistisk forståelse af forholdet mellem udbytter og udbyttet og brugte forholdet mellem klient og server i netværket som et billede på eller gentagelse af det traditionelle forhold mellem herre og slave i samfundet i almindelighed.
Ud fra den forståelse går en række af projekterne i "antisocial notworks" ud på at vende magtrelationerne ved at "hacke" hierarkiet (i det mindste symbolsk). Et eksempel er Supertoys, hvor børn blev involveret i at hacke deres legetøj netop ved at skille det ad og sætte det sammen på nye, kreative måder.
Et måske mere rammende eksempel er Amazon Noir, der udnytter Amazon's mulighed for at se nogle få sider af en bog, før man køber den, til at "skrabe" hele bøger side for side og lægge dem ud på peer-to-peer-netværk.
Alt i alt er det et stort (277 kvadratmeter) og tiltalende lokale, der er blevet indrettet derude - måske lidt industriagtigt, men det hører sig jo til. Skulle du selv være interesseret i at lave noget derude, er det gratis at blive støttemedlem, men hvis man skal have en nøgle og dermed adgang til at arbejde i lokalerne 24/7 skal man blive betalende medlem, hvilket koster 150 kroner om måneden. Mere herom på osaa.dk.
Aftenens indlæg kom vidt omkring og rundede vel også sine steder det kuriøse og "postmoderne" ("hackende" kunstprojekter kan virke tandløse, fordi deres virkning er rent symbolsk), men viser samtidig "hacker"-begrebets efterhånden store kulturelle spændvidde. Der er al mulig grund til at tro, at dette hackerspace bliver rammen om mange spændende arrangementer i de kommende år.
Carsten Agger
Kilde: Modspil.dk,
8.9.2010