    Hvor dybt og sort formørket fremmedhad
   skal vores arme verden synke ned i,
    før næstekærlighedens klare bad
    formår at stoppe os og sætte en hæl i?

    De fleste af os hader ikke nogen,
    så hvorfor lytter folk mon til de slyngler
    som kører på med hademonologer
    mens had og mistro helt uhæmmet yngler?

    Ak, kære land, dybt skal du endnu synke
    i hadets dybe, endeløse grav.
    I dette vanvid må jeg Danmark ynke,
    hun mister jo sin frie fødearv.
    Kan nogen mon til sidst os nå at redde
    før alt, hvad der var godt, de kan opæde?

I et andet og mere privat forum brugte jeg disse ord:

This editorial is really something. First, they whine about the criticism of Denmark as a racist country, then it goes on to confirm all that criticism by repeating the tired old stereotypes of welfare-scrounging "Middle-Eastern" immigrants and assure how welcome hard-working Thais, Philipinos, Americans, Australians and whatnot are – apparently without realizing how badly these people are treated. Hardcore denialism, or what?

Den semianonyme blogger Kristian har også læst lederen og tager på sin blog Ydmyghed helt anderledes stærke og efter min mening ganske korrekte gloser frem:

Hvis man vil vide, hvor JyllandsPesten står, så skal man blot kigge på dagens leder. Her udnævnes indvandrere fra Mellemøsten over én kam (herunder altså også flygtninge) til at være "bekvemmelighedsflygtninge, som gennem arrangerede og mere eller mindre tvangsprægede ægteskaber og familiesammenføringer er kommet til landet med det ene formål at isolere sig i ghettoer og hæve offentlig understøttelse"!

Med en sådan formulering på lederplads må denne sprøjte siges at have placeret sig indiskutabelt i nazisternes lejr. Mage til unuanceret fordømmende og fordummende tale finder man simpelthen ikke andre steder end netop dér. (...)

Kom dog ud i virkeligheden! En meget stor del af indvandrere fra Mellemøsten kommer lige præcis fra de lande, som gennem årtier har været præget af krig. Krige som Danmark også har bakket op. De er kommet til Danmark med fysiske og psykiske skader, som vi på grund af massive fordomme og lommesmerter nægter at anerkende. PTSD forekommer tilsyneladende kun hos blonde danske soldater og veteraner fra modstandsbevægelsen.

Deres familiesammenførte børn og ægtefæller er ofte præget af samme skader, men har ikke kunnet få asylstatus. På trods af dette er hovedparten af disse mennesker selvforsørgende, og deres døtre klarer sig ovenikøbet ligeså godt i uddannelsessystemet, som danske piger.

Den største hindring for at deres ophold i Danmark kan blive normaliseret er fascistiske stemmer som JP´s, der oppisker had, og som gør, at de med rette ikke føler sig hjemme, fordi de igen og igen mødes af de samme lavpandede fordomme.

En opsummerende kommentar til JPs lederskribenter: Næste gang, I beklager jer over den internationale og nationale kritik af fremmedhadet i Danmark, så prøv at lade være med at bekræfte kritikken i samme åndedrag.

Carsten Agger
Kilde: Modpress, 25.4.2011