Carsten Agger | FAKLEN.DK

My Name is Khan

Rizwan Khan er en ung mand med Asperger's syndrom, som vokser op i Indien i en familie af troende muslimer. Rizwan har et tæt forhold til sin mor og et knap så tæt forhold til broderen Zakir, der ikke kan forstå, at hans endnu udiagnosticerede særheder lægger så stort et beslag på moderens opmærksomhed. Rizwan er meget intelligent, men er ikke i stand til at kommunikere med andre mennesker. Han tåler ikke høje lyde og farven gul ("yellow, yellow, dirty fellow").

Zakir (spillet af Jimmy Shergill) flytter allerede som 18-årig til San Francisco, hvor han gør karriere som forretningsmand. Efter moderens død følger Rizwan (spillet af Shahrukh Khan) efter.

Zakir er i mellemtiden blevet gift med Hasina (spillet af Sonya Jehan), en hijab-klædt muslim fra Brooklyn, der nu underviser i psykologi på Berkeley-universitetet i San Francisco. Hasina lægger uundgåeligt mærke til Rizwans mærkelige opførsel og får ham endelig diagnosticeret med Asperger's, som er en form for autisme.

Zakir giver Rizwan et job som sælger af skønhedsprodukter til frisørsaloner og lignende – et job, som den indesluttede og kejtede unge mand absolut ikke egner sig til. Det er dog i en frisørsalon, han møder den unge hindu Mandira (spillet af den altid meget smukke Kajol). Rizwan bliver omgående forelsket, og det bliver hurtigt klart, at hverken Mandira eller Sam, hendes søn af et tidligere ægteskab, kan stå for den underlige mand, der vil dem det så godt. De gifter sig og flytter i hus i en forstad til San Francisco. Parret bliver venner med naboerne og deres søn Reese, og Rizwan kan med tilfredshed konstatere, at han har skabt en lykkelig tilværelse til sig selv.

11. september 2001 bliver World Trade Center angrebet med fly, og overalt i USA vender folk sig mod deres muslimske medborgere. Forretninger bliver smadret, og flere bliver dræbt. Hasina får revet sit tørklæde af på åben gade, og Zakir beder hende om ikke at gå med det mere: "Gud vil forstå, men de vil aldrig forstå".

Naboen bliver udsendt for at dække krigen i Afghanistan, men vender hjem i en kiste. Reese begynder herefter at vende sig mod Sam, som han på grund af Rizwan opfatter som muslim og giver skylden for faderens død. En dag får Reeses drillerier mod Sam en flok store drenge til at deltage i afstraffelsen af "the towelhead", og det ender med, at Sam bliver dræbt.

Mandira giver Rizwan og efternavnet Khan skylden for sønnens død og smider ham ud. Da den naive Rizwan spørger, hvad han skal gøre for at få hende tilbage, siger hun, at hun skal fortælle alle mennesker i hele USA, at han ikke er terrorist. I det mindste må han fortælle præsidenten det, så han kan forklare befolkningen, at ikke alle muslimer er terrorister.

Rizwan er på grund af sin autisme ikke i stand til at opfatte sproglige udsagn andet end bogstaveligt og tager omgående opgaven på sig. Han vil opsøge USAs præsident og fortælle ham, at "my name is Khan, and I am not a terrorist", og så vil Mandira tage ham tilbage.



Det er sådan, vi møder ham ved filmens begyndelse: En vagabond, som tjener penge ved småjobs og hele tiden forsøger at finde ud af, hvordan han kan komme til at møde præsidenten. En dag bliver han pågrebet af FBI-agenter med udførlige optegnelser om præsidentens rejseplaner og optrædender. Den uforstående Rizwan bliver nu taget til fange og forhørt og torteret som terrorist, men en indisk journalist bliver klar over, at han er uskyldig og gør hans frigivelse til en folkesag.

Da Rizwan endelig bliver løsladt, tager han til Georgia for at hjælpe nogle venner fra tiden som vagabond mod orkanen Molly, som myndighederne vender det blinde øje til, og navnet Khan ændrer sig pludselig fra at stå for terror til at stå for medmenneskelighed og opofrelse. Men Rizwan skal igennem mange forviklinger og et præsidentvalg, før han endelig en dag kan møde Obama og få at vide, at "your name is Khan, and you are not a terrorist".

Meget mere er der ikke at sige om handlingen i My Name is Khan. Selv om filmen næsten udelukkende foregår i USA, er dette umiskendeligt en Bollywood-film. Det fremgår af de indlagte sange og ikke mindst af den omstændighed, at næsten hele dialogen foregår på hindi.

Man ser det også på de store følelser og på den manglende realisme i mange af optrinene i filmens sidste halvdel, hvor mange scener er indsat på grund af deres følelsesmæssige og retoriske effekt frem for deres troværdighed eller logiske sammenhæng med historien. Det gør heller ikke så meget, hvis man er klar over, at Bollywood-film ikke har den konvention om, at film skal være "realistiske" eller "troværdige", som vi er vant til fra vestlige film.

Som hovedregel fungerer filmen godt, og der er tale om en god og ofte medrivende historie om de konsekvenser, som den voldsomme modvilje mod muslimer i kølvandet på 11. september fik for tusinder af helt uskyldige mennesker.

Specielt stærkt virker den stille realisme, som overfaldet på muslimsk-ejede forretninger og på Rizwans svigerinde skildres med - man forfærdes, og man forstår den ydmygelse og afmagt, der til sidst får Zakir til at bede sin hustru om ikke mere at gå med det tørklæde, som hun altid har betragtet som en del af selve sin identitet.

Hermed ikke være sagt, at det er en film uden svagheder. Shahrukh Khan er verdens største filmstjerne og har været med til at gøre en lang række fremragende film til, hvad de er, men han er egentlig ikke nogen særligt god skuespiller. Han er bedst i roller, hvor han kan spille sig selv, og når han ikke kan det, har han en tendens til at overspille. Dette er undertiden uheldigt i en film som denne, hvor en overbevisende fremstilling af en mand med Asperger's snarere ville kræve, at han underspiller.

Til gengæld er koblingen af Shahrukh med den underskønne Kajol og mega-instruktøren Karan Johar omtrent den højeste dosis af stjernestøv, der kan opnås i en Bollywood-film. Men Khan kunne nu godt have overspillet en så vanskelig rolle lidt mindre.

Men dette ændrer ikke ved, at My Name is Khan er en medrivende og aktuel film med et enkelt og altid vedkommende budskab: At vi alle er mennesker, og at de grøfter, som man vil grave mellem os og folk af anden religion, hudfarve eller nationalitet er meningsløse, for når alt kommer til alt, er det styrken i hvert enkelt menneskes hjerte, der tæller. Se den før din nabo.



MY NAME IS KHAN, Indien 2010. Instrueret af Karan Johar med manuskript af Shibani Bathija. Hindi med engelske undertekster. Købes over nettet eller f.eks. i Bazar Vest, Århus.

Carsten Agger
Kilde: Modspil, 12.8.2010