Engang kørte jeg i en bybus i Århus, der som så mange andre bybusser i Århus blev ført af en mand med mellemøstlige aner. På et tidspunkt overser chaufføren et stoppested og en ældre herre gør opmærksom på, at han skal af. Bussen holder straks ind til siden og åbner, så passageren kan komme ud, og dermed burde prutten jo i princippet være slået færdig, men i døråbningen, altså inden han er kommet helt ud, transmogrifferer passageren så fra ældre herre til mavesur røvbanan og begynder at råbe, at det sgu er et komplot, disse sortsmuskere har gang i for at forhindre hårdtarbejdende folkepensionister i at komme af bussen osv. Lidt lige som at se et levendegjort læserbrev fra Jyllandsposten. Imens blokerer bussen en vejbane og enkelte øvrige passagerer kunne måske egentlig også godt tænke sig, at den i stedet kørte lidt videre...

Men den ubehagelige situation opløses, da passageren nærmest den dør, hvis åbning altså er fyldt med kolerisk mandsling, med dyb og rolig Thomas Vindingagtig stemme siger: "Kom nu bare ud, din gamle nar". Nåja, decideret venlig ser denne opfordring måske ikke ud på skrift, men den lidt trætte og overbærende stemmeføring, den blev ytret med, tog fuldstændig gassen af den overfusning, den knotne gamling var igang med, og han skyndte sig at stige af uden videre brok. Ah!

Det var jo måske en lidt vel lang og tilsyneladende ligegyldig anekdote, men den skal tjene til illustration af den fornemmelse, jeg sad tilbage med, da jeg læste om Jesper Langballes seneste ytringer om gæt engang.

Nu håber jeg blot, at en behjertet person med passende stor megafon kan finde ud af at lukke den uundgåelige polemik med så tilpas megen træt overbærenhed i stemmen, at det kan få stoppet den diskussion. For intet kunne være mere belejligt for vores vikar af en statsminister, end at en alligevel aflægs DFer blamerer sig i medierne. Lars Løkke er faktisk lige nu ude i dyb og fortjent snavs på grund af en belastende email fra Statsministeriet i forbindelse med statsrevisorernes påtale af hans slet skjulte pumpen offentlige pekuniære midler over i det private sygehusvæsen.

Så hvis nu lige vi kunne få ro på bagsmækken til at lade den skandale rulle videre, ville jeg sgu være rimelig tilfreds.

Kristian Beedholm
Kilde: Beedholm Bander, 23.1.2010