Hvis du skal vie én dag i år til at slå et betydningsfuldt humanistisk slag for medmenneskelighed, så lad det være den 25. oktober, du drager til Sandholmlejren og protesterer mod Røde Kors' blåstempling af Danmarks dehumaniserende asylpolitik.

Hvis du har talt eller tænkt imod de absurde og umenneskelige vilkår, som danske myndigheder og beslutningstagere byder de internerede asylansøgere, der ofte under horrible og traumatiserende forhold svæver i uvished i årevis, og som i talrige tilfælde smides ud af landet til forfølgelse og det, der er værre - så er det den 25. oktober du skal møde op foran Sandholmlejren.

Det er en bredt anlagt ikke-voldelig demonstration fra Allerød station til Sandholmlejren, hvor aktivister konkret vil forsøge at afmontere hegnet for at gennemtvinge en fokus på de brutale følger af den isolation, som asylansøgerne udsættes for, og som Dansk Røde Kors får over en kvart milliard kroner om året for at udføre for Udlændingeservice.

Initiativtagerne skriver: "I en stor masseaktion vil vi sætte lejrens kontrolmekanismer ud af funktion. Vi vil vise vores foragt og modstand mod racismen anno 2008. Vi bruger ikke vold - vi konfronterer racismen ved og hive ned, bygge broer og afmontere."

En aktiv i initiativets pressegruppe uddyber: "Vi vil fjerne hegnet og overvågningsfunktionerne og dermed umuliggøre den nuværende kontrol af bevægelser ind og ud af lejren. Derved vil vi vise, at det er muligt at blokere for en racistisk politik. Vi vil ikke kun synliggøre, at der er folk, der er imod den umenneskelige behandling af asylansøgere, men også at vi tager et ansvar for at ændre det, som Sandholmlejren er et symbol på, nemlig eksklusion af mennesker fra det danske samfund."

Som jeg læser det, retter aktionen sig mod Dansk Røde Kors og den asylpolitik, som organisationen legitimerer, ikke mod organisationens medarbejdere og frivillige, der ofte kæmper for at få det bedste ud af de urimelige rammer. Konfrontationen er alene med den dehumaniserende politik og dens fysiske rammer. Opbakning er altafgørende, hvad enten det er direkte medvirken til at afmontere hegnet, eller direkte tilstedeværelse blandt dem, der bevidner og bakker op om sagen - og efterfølgende eventuelt dokumenterer demonstrationen i billeder og ord.

Det overordnede sigte er et opgør med eksklusionspolitikken i almindelighed, mens det primære mål i første omgang må være at få Dansk Røde Kors til at nægte at drive interneringslejre under disse umenneskelige vilkår. I stedet for at være magtens forlængede arm, må Dansk Røde Kors blive en aktiv og offensiv kritiker af den eksisterende asyl- og udlændingepolitik - en politik, der skaber flere og flere kløfter og en omsiggribende marginalisering i det danske samfund.

Regeringen og Dansk Røde Kors skal ikke have held til fortsat at bagatellisere de tragiske følger for tusindvis af menneskeskæbner bag kliniske spin-slogans som fast og fair, der messes ad infinitum for at undgå, at der sættes for megen fokus på de mennesker af kød og blod, hvis tilværelse langsomt og metodisk knuses i intereringslejrene.

SAMVITTIGHED OG CIVIL ULYDIGHED

Når myndigheder og magthavere skalter og valter med menneskeskæbner, og når kritik preller af igen og igen, er ord ikke nok. Derfor civil ulydighed. Derfor en demonstration, som bakker op om en ikke-voldelig aktion, der retter sig mod det mest håndgribelige udtryk for den umenneskelige politik - de fysiske hegn og kontrolmekanismer.

For som bekendt er det hverken lydigt eller lovligt at forsøge at klippe en asyllejrs hegn over med en boltsaks, mens det til gengæld er fuldt ud lovligt og forbilledligt fair at spærre flygtende mennesker inde under stærkt traumatiserende vilkår år efter år, for derefter at smide mange af dem ud af landet igen til blodig forfølgelse.

Den 25. oktober stiller et spørgsmål til den enkeltes samvittighed: Vil du bakke op om og acceptere de bestræbelser på direkte at fjerne Sandholmlejrens hegn, som en række aktivister offentligt, grundigt og samvittighedsfuldt har fremlagt deres planer om at gøre? Eller vil du - stiltiende eller ej - affinde dig med den eksisterende dehumanisering?

Vil du bidrage til at skabe en dagsorden om, at nok er nok? Vil du støtte op om en demonstration, som en række toneangivende og indflydelsesrige kræfter både før og efter utvivlsomt vil gøre alt for at miskredittere for at fjerne opmærksomheden fra dét konkrete helvede, som er mange asylansøgeres hverdag i årevis?

Der er stærkt behov for en bevægelse, der tør trodse tidsånden og revitalisere og accellerere kampen for medmenneskelighed ved at række en hånd til de mest udsatte og undertrykte mennesker i Danmark - for i modsætning til talrige politikere, foreninger, medier og organisationer, som tjener stort (eller gør karriere) på en kynisk ekskluderende politik og retorik, er initiativet Luk Lejren netop gennemført uegoistisk og uselvisk.

Også derfor fortjener asylansøgerne, at vi ikke lader initiativet i stikken, men bakker det op med både bredde og kant.

Derfor - og på nærværende præmisser - støtter jeg initiativet Luk Lejren.

MOD STRØMMEN

Som allerede antydet er der ingen grund til at underspille, hvilke odds 'Luk Lejren' er oppe imod: Det er op ad bakke og mod strømmen. Emsige regeringsloyalister inden og uden for pressen såvel som hele den indvandrerfjendske skare af bloggere, læserbrevsskribenter og kommentatorer fra Dansk Folkepartis & Co. vil fortegne intentionen med demonstrationen og aktionen, ligesom Røde Kors' ledelse allerede har forsøgt at stemple det hele som en snæver og "autonom" protest, hvilket selvfølgelig er ualmindelig billigt og uredeligt nonsens.

Men også derfor er det så afgørende at skære ud i pap, at det er substansen i protesten, det handler om. Det er at tage skridtet dét længere end at skrive de sædvanlige forenings-pressemeddelelser, som ingen effekt får, eller samles i en lille protesterende flok foran Christiansborg uden mediernes eller politikernes interesse - men er fokus på tusinder af asylansøgeres liv og skæbne ikke dét skridt værd?

Demonstrationen er et offensivt, ikke-voldeligt initiativ, der hverken kan eller skal tages til indtægt for spor andet end dét ikke-voldelige grundlag, der er fremlagt. Det handler om at sætte en dagsorden med en kant, også selv om den er tidsånden imod.

Jeg selv er hverken autonom eller anarkist, men humanist. Og jeg opfordrer enhver, der er enig heri, uafhængigt af ståsted i øvrigt, til at bakke op om demonstrationen den 25. oktober kl. 12 fra Allerød Station til Sandholmlejren. Og ikke fedte dagsordenen ind i andet end det, der er sagens kerne: Asylansøgernes utålelige vilkår under en samfundsudvikling, der bliver stadig mere ekskluderende.

Få andre enkeltstående demonstrationer de seneste mange år har været vigtigere eller mere nødvendige.

Men giv selv ord til din støtte og dine bevæggrunde - på blogs og hjemmesider, i læserbreve og på debatfora. Luk lejren.

Rune Engelbreth Larsen
Kilde: Humanisme.dk, 13.10.2008