Kronik i den svenske avis 'Svenska Dagbladet' som reaktion på Pia Kjærsgaards deltagelse i den svenske valgkamp.

Kære svenske broderfolk.

De sidste uger har den svenske valgkamp raset. I Danmark. Lederen af Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard, har ligefrem udtalt: "Dét, der foregår i Sverige, har intet med demokrati at gøre." (Ekstra Bladet, 31.8.).

Det et desværre også et symptomatisk udsagn, som understreger, at der næsten ingen grænser er for den sandhedsfornægtende facon, hvormed Dansk Folkeparti iscenesætter virkeligheden, så den passer til partiets egen politiske agenda. Og det er i al sin korthed et illustrativt eksempel på, hvad der er hændt debatniveauet i Danmark det forløbne tiår.

Vi vil ikke blande os i, hvordan den enkelte svensker skal stemme. Men som danskere føler vi, at Dansk Folkepartis voldsomme forsøg på at påvirke det svenske valgs udfald og skabe kontrafaktisk propaganda om Sverige i Danmark gør det nødvendigt for os at bidrage med nogle bemærkninger om, hvad der foregår i vores eget land.

Vi er kort sagt bekymrede for, at Sverige skal opleve den samme dæmonisering af mindretal og forråelse af den politiske kultur, som Danmark har været genstand for.

Udover legitimeringen af stadig mere udtalt diskrimination i den danske lovgivning, er Dansk Folkeparti berygtet for en meget hadefuld retorik med generaliserende antimuslimske og indvandrerfjendske usandheder, der er lige så groteske som påstanden om, at Sverige er et udemokratisk land.

"Alle Vestens lande er infiltreret af muslimerne - nogle af dem taler pænt til os, mens de venter på at blive nok til at slå os ihjel," skrev partiets medlem af EU-parlamentet Mogens Camre i sit talepapir, der blev uddelt til pressen til partiets landsmødet i 2001. På talerstolen ændrede han til sidst ordene "slå os ihjel" til "få os fjernet". I en tale på Danmarks Grundlovsdag i 2006 fastslog han: "Islam hører ikke til i Europa og vores første prioritet må være at repatriere muslimerne."

Pia Kjærsgaard har i 2005 karakteriseret indvandrere i Danmark som "titusindvis og atter titusindvis af mennesker, der tilsyneladende civilisatorisk, kulturelt og åndeligt befinder sig i 1005". Når man omtaler Danmarks indvandrere som "titusindvis og atter titusindvis af mennesker", er der ingen tilbage - det er med andre ord alle, hun omtaler.

I centrum af Dansk Folkepartis teologiske verdensbillede står den tidligere præst, folketingsmedlem Søren Krarup, hvis syn på menneskerettigheder er lige så forstemmende: "Menneskerettighederne er virkelig vor tids fordærvsmagt, djævelen i skikkelse af en humanitær lysengel, forfalskningen og sammenblandingen af Gud og menneske, himmel og jord."

Det er med andre ord en illusion, at Dansk Folkeparti står vagt om vestlige værdier som ligeværd, tolerance og menneskerettigheder.

"På mange stræk er vi antimuslimer," erkendte partiets gruppeformand, Kristian Thulesen, Dahl da også i 2008, hvilket han imidlertid måtte nuancere en lille smule efterfølgende - men det kunne vanskeligt siges mere ærligt.

I december 2009 hævdede hans daværende partifælle Lars Hedegaard, der er formand for Trykkefrihedsselskabet i Danmark, at muslimer "voldtager deres egne børn". Han inddrog atter Sverige i den danske debat og kunne bedyre, at og når "svenske piger bliver voldtaget, massevoldtaget etcetera, etcetera, er der intet galt i det, set fra et islamisk perspektiv," for det er muslimens "ret", og kvinder har "ingen værdi". Ifølge Hedegaard har muslimer slet ingen dårlig samvittighed, og deres børn opdrages ikke til at sige sandheden. I modsætning til rigtige danskere, selvfølgelig.

Det er virkelighedsopfattelsen, som den trives i Dansk Folkeparti. Og nu kræver partiet tilmed, at den danske statsminister skal proklamere, at de er fuldt ud parate til at blive indlemmet i en dansk regering. Dét parti, hvorfra fremtrædende politikere har sammenlignet indvandrere, islam og kritikere med alt fra "snyltere", "nazister" og "besættere" til og "kaniner", "pest" og "gøgeunger" kræver at blive accepteret som minister-potentiale.

Deres dæmoniserende debatklima har spredt sig ved at blive legitimeret som uskyldig "ytringsfrihed", til trods for den velkendte erkendelse af at magtfulde politiske bevægelsers gentagne negative generaliseringer af et befolkningsmindretal er og bliver kernen i al propaganda, der i bedste fald stimulerer eksklusion, diskrimination og marginalisering, og i værste fald motiverer overgreb.

Vi ved som sagt ikke, om det går Sverige, ligesom det er gået Danmark, hvis Sverigedemokraterna får samme politiske indflydelse. Men vi håber ikke, at det sker. Løsningen på integrationsproblemer og samfundskonflikter er ikke at overdrive dem eller dæmonisere en hel befolkningsgruppe - den type propaganda er derimod en væsentlig del af problemet. Men det er desværre denne dæmonisering, der kendetegner den politiske debat om etniske minoriteter i Danmark.

Godt valg den 19. september.

Fathi El-Abed og Rune Engelbreth Larsen
Kilde: Svenska Dagbladet/Humanisme.dk, 15.9.2010