Lad det indledningsvist være understreget: Der er dygtige ildsjæle i SF, ikke blot mange menige medlemmer og repræsentanter i kommuner og regioner, men også folketingsmedlemmer og -kandidater. Jeg har mødt adskillige. Engagerede og saglige politikere, som ønsker et inkluderende ligestillingssamfund, der også omfatter etniske minoriteter på lige fod med alle andre, og som ikke blot af navn, men også af gavn bekæmper stigmatisering og diskrimination af borgere med indvandrerbaggrund.

Og så er der Villy Søvndal og Ole Sohn – og deres mange støtter. Vedholdende rygter vil vide, at SF's folketingsgruppe forberedes på et tættere samarbejde med Dansk Folkeparti efter næste valg. Hvem ved.

Fakta er om ikke andet, at makkerparret Søvndal & Sohn allerede har gennemtrumfet en værdi- og udlændingepolitisk kurs i SF, der flere steder må karakteriseres som DF-light (af og til uden »light«), hvorfor man må frygte, at skruen gradvis skal strammes yderligere og udhule den sidste rest af forbedringer, som S-SF's integrationspolitik trods alt rummer.

Så hvis du hører til den del af den danske befolkning, der overvejer at stemme på SF til det kommende folketingsvalg og i øvrigt synes, at udlændingepolitikken ikke behøver større forandringer, kan du med sindsro sætte dit kryds ved SF.

Hvis du derimod overvejer at stemme på SF, men samtidig prioriterer markant politisk forandring i retning af en humanistisk asylpolitik med en saglig ikke-populistisk tilgangsvinkel til problemer og løsninger i et inkluderende samfund, så kan du gå grueligt galt i byen, medmindre du stemmer på SF'ere, som tør stå i klar opposition til Søvndal & Sohn ...

Hvis du f.eks. vil stemme på makkerparret Søvndal & Sohn, fordi du hylder Hal Kochs og P.H.'s demokratiopfattelse, ifølge hvilken et demokratisk samfund ikke kan ekskludere mennesker alene på grund af deres holdninger, så husk, at Hal Koch og P.H. repræsenterer modsætningen til pointen i SF's nylige videokampagne, hvor SF ønsker et samfund uden plads til muslimer med »formørkede«, men lovlige holdninger. Hvor de skal smides hen, dem, der ikke er »plads til« i SF's samfund, konkretiseres ikke – partiets selektive samfundsudelukkelse tordner forventeligt imod Hizb-ut-Tahrir, men afgrænsningen af de forviste får karakteristisk nok lov at svæve som en halv-formummet trussel.

Hvis du vil stemme på makkerparret Søvndal & Sohn, fordi du er træt af opportunistisk leflen for tidsånden, så husk Søvndals kovendinger i forhold til karikaturkrisen: I december 2005 fandt han karikaturerne »befriende«, i januar 2006 kaldte han dem for »krænkende«, og i marts 2006 var de en »ondskabsfuldhed«, der kun havde øget terrortruslen. Men i 2008, da det havde givet medie-pote at brøle, at Hizb-ut-Tahrir skulle gå »ad helvede til«, blev der smedet, mens jernet var varmt, og de karikaturer, han tidligere kaldte en »ondskabsfuldhed«, glorificerede han pludselig som en »nødvendighed«.

Man må sno sig, ikke sandt?

Hvis du vil stemme på makkerparret Søvndal & Sohn, fordi du er træt af den ensidigt generaliserende retorik og kamp-metaforerne imod indvandrere en bloc, så husk at Søvndal har karakteriseret ligestillingsspørgsmål som »et slagsmål med indvandrerne« og introduceret »kulturkamp« som et led i »integrationsindsatsen«, for ellers bliver »indvandrerne ikke en del af det danske samfund,« mener han (Politiken, 7.3.2008). Integration er altså også en kamp – ikke bare om løsningsmodeller til marginaliserede borgere, men »et slagsmål med indvandrerNE«.

Hvis du vil stemme på makkerparret Søvndal & Sohn, fordi du savner saglighed og proportioner i udlændingedebatten frem for skræmmebilleder, så husk Astrid Krags evne til at sammenkoble et stigmatiserende trusselsbillede af nutidens østarbejdere med Hizb-ut-Tahrir og fortidens tyrkiske gæstearbejdere: »Der findes strømninger inden for den katolske kirke, som jeg synes, der er lige så lidt plads til i Danmark, som jeg synes, der er plads til Hizb-ut-Tahrirs ideer. (...) Alle var også sikre på, at de tyrkiske gæstearbejdere ville vende hjem, men det gjorde de bare ikke. Lige nu tror vi, at østarbejderne vender hjem, men vi kan ikke være sikre på det.« (Politiken, 15.7.2008). Uha.

Hvis du vil stemme på makkerparret Søvndal & Sohn, fordi du er træt af Dansk Folkepartis signalpopulistiske krav om at forbyde arabiske kanaler på tv og internettet, så husk at Karina Lorentzen har foreslået et lige så uigennemførligt og uigennemtænkt DF-light-forbud mod at surfe på hjemmesider med »terrorrelateret materiale« (Ritzau 4.1.2010).

Hvis du vil stemme på makkerparret Søvndal & Sohn, fordi du gerne så en mere humanistisk asylpolitik, så husk, hvad Sohn har indskærpet: »Der sker ingen ændring af dansk asylpolitik, og det kan de Radikale ikke ændre på.« (Berlingske Tidende, 26.9.2009).

Der sker ingen ændring. Punktum.

Klip klummen ud, gem den – og tag den med i stemmeboksen.

Rune Engelbreth Larsen
Kilde: Politiken, 6.11.2010