Jeg vågnede med tømmermænd ved 7-tiden vækket af solen, det bedste vækkeur.

Jeg var alene og savnede allerede valkyrierne. Lidt ærgerligt vi ikke havde fået sagt ordentligt farvel. Vadede ud i køkenet og satte vand på gasblusset og lavede kaffe. Lagde mig igen, tændte en smøg og forberedte mig på dagens opgave; at skrive det politiske manifest eller program, Der skulle frelse mor Danmark.

Dette er udkastet til et politisk program. Jeg ved ikke hvorfor jeg skriver det. Jeg er ikke engang sikker på om jeg gider blive politiker. Måske gør jeg det af fædrelandskærlighed. For som Shakespeare skrev i Hamlet "there is something in the state of Denmark".

Den nuværende administration har pantsat Danmark og drænet landet for kultur og ånd. Det eneste, der tæller er penge. Penge er en kold sovepude i længden, specielt når man belåner land og rige til op over skorstenen, i en grad så lærerne selv må købe lér med til børnene i skolerne. Penge-fiksering og materialisme er også medvirkende til at skabe et afstumpet samfund præget af lemfældig gadevold, bandekriminalitet og moralsk deroute, som vi ser det i dag. Og her er Lene Espersen-mantraet "Flere fængsler, længere straffe og nul tolerance" ikke løsningen. Det svarer til at pisse i bukserne for at få varme. Ånden og mentaliteten i DK må ændres, intet mindre.

Der er brug for en ny ånd i Danmark, for nationer skabes ikke kun af penge, men af ånd, selvom der også skal penge til. Men hvad blev der af Frihed, Frisind og Tolerance, i min optik de fornemste danske dyder? De dyder, der - uanset hvad man ellers kan brokke sig over - altid har gjort mig stolt af at være dansker, og som jeg i skrift, tale og liv, vil forfægte til den dag jeg dør. FRIHED, FRISIND og TOLERANCE skal igen være de 3 bærende søjler i Det Danske Samfund.

Lad os blive verdens lykkeligste land, ikke bare af navn, men af gavn! Lad os vise resten af verden, hvordan svinet skal skæres! Lad os være foregangsland på de fronter, som vi alle inderst inde alle ved er dem, der betyder noget: I forskning, i kultur, i økonomi – og allervigtigst - i menneskelig velstand! Mennesket er det vigtigste råstof. Samfundet er til for menneskets skyld, ikke omvendt. Selv om nogle synes at have glemt det.

Vi skal have det bedste velfærdssystem. Det bedste sundhedsvæsen, de bedste livsbetingelser, den bedste økonomi og det frodigste kulturliv. Og vi skal ikke forbyde for meget. Forbud er svaghed, som frygt er det. Lad os bruge rigdommen i vores samfund på børnene, de unge, de gamle, de syge, sundhedsvæsenet, kulturen, infastrukturen, og de hjemvendte soldater. Kort sagt til vores fælles gavn, frem for til fladskærme, 4-hjulstrækkere og tomme forbrugsgoder.

Ideen om Liberal Socialisterne blev undfanget for lang tid siden. Jeg havde talt en del med ejeren af galleri Riga på Istedgade, den legendariske ingeniør, præst, entrepenør og hestehandler Bent A. Jespersen, i folkemunde kaldet Bent A. Bent mente at udviklingen forlængst var løbet af sporet, at Danmark under Fogh-regeringen var blevet pantsat til banker og forsikrings-selskaber. Den nuværende globale finanskrise underbygger kun synspunktet.

Et nyt parti var tiltrængt. Liberal Socialisterne: Den ultimative blanding af liberalisme og socialisme, faktisk den politik, de fleste midterpartier fra venstre, konservative, social-demokraterne, SF og dansk folkeparti, forsøger at føre nu. Problemet er at de ikke gør det konsekvent, fordi liberalsocialisme for dem er et kompromis. Der er brug for et parti, der fra starten erklærer sig liberalsocialistisk. En frisk start.

Selv havde Bent A. i mange år stillet op som uafhængig kandidat for Liberal Socialisterne i Sorø kredsen. Han foreslog at jeg gjorde det samme i København, og 2 timer efter sidste valg blev udskrevet i oktober sidste år, havde jeg Bent A. i røret. "Stil op!" sagde han; "Du behøver kun små 200 underskrifter for at stille op som uafhængig kandidat."

Ok. Jeg rekvirerede de nødvendige papirer, der først kom med posten en uge senere. 6 dage til at samle underskrifter i. Ikke meget Jeg gik i gang med underskrift-indsamlingen, blandt venner og på gader og barer. Det gik rimeligt stærkt.

Folk var dødtrætte af den siddende regering, og alle efterlyste et alternativ. Jeg manglede omkring 50 underskrifter, da et job i Jylland, satte mig ud af spillet i to strategisk vigtige dage, Da jeg sad i toget fra Jylland, var det for sent. Der er mange måder at gøre livet svært for uafhængige kandidater på, man kan f.eks. sende papirerne for sent ud. Jeg accepterede udfaldet. Jeg havde hverken folk eller kampagnepenge bag mig, og ville sikkert ikke være kommet ind alligevel, men jeg havde lært en del, snakket med folk bl.a fra bankverdenen, der mente at Liberal Socialisternes økonomiske politik i allerhøjeste grad var realisabel.

Og modsat nyere fadæser som f.eks. Ny Alliance, der ikke havde noget indhold, og som jeg derfor foragter langt dybere end politiske modstandere, der mener noget andet end mig, har Liberal Socialisterne så meget politik substans at det halve kunne være nok. Det sidste jeg vil, er at lave en Jacob Haugaard, al respekt for ham i øvrigt.

Men det er tiden for alvorlig og sagen for vigtig til pjat. Vi må have Danmark tilbage på ret køl.

En politisk opdatering, bør mine fremtidige vælgere vel have krav på: Jeg er ud af en Venstre-famillie. Min far kom fra landet Kragshede i Nordjylland og stemte på Venstre hele sit liv, jeg forstod ham godt. Venstre var bøndernes parti, den lille mands parti, oprørs-partiet i gamle dage. Og har intet med det spindoktor-monster, partiet er blevet i dag, at gøre.

(Spindoktorer burde i øvrigt forbydes. De folk burde få et rigtigt arbejde.)

Nå, Min mor kom fra Hillerød i Nordsjælland, hun fortalte aldrig hvad hun stemte på. I min fars sidste leveår blev han dog ustyrlig vred på Venstre pga. partiets følgagtige tilslutning til Irak-krigen, og svor at han aldrig ville stemme på partiet igen. Selv om min far døde året efter – og Venstre dermed ret beset kunne være fløjtende ligeglade – vidste jeg, at partiet havde et seriøst troværdighedsproblem – de havde solgt ud!

De havde svigtet bønderne og henvendte sig nu til unge yuppificerede teknokrater fra byerne, og i den kontrolsyge, der har præget deres syv år ved magten, hvor Danmark på det nærmeste er blevet et nyt DDR, har de svigtet deres liberalistiske idealer totalt.

I dag vil jeg betegne mig selv som liberalsocialist, men i mine teenageår var jeg socialist som reaktion mod mine borgerlige forældre. I virkeligheden er jeg anarkist, fordi frihed for mig er det vigtigste i verden. Anarkisme er dog ikke en brugbar politisk ideologi, og en national socialisme er selvfølgelig af logiske årsager udelukket, skønt jeg er meget national og føler mig som inkarnationen af Danmark, men vel at mærke et Danmark, der omfavner resten af verden. Både ud fra en human og praktisk betragtning, idet det er resten af verden, vi skal leve af og med.

Lad os favorisere både erhvervsliv og kultur. Lad os glemme vores – i øvrigt prisværdige – danske beskedenhed og skabe et Paradis, mindre kan ikke gøre det!

Det bør ikke være svært at skabe Utopia, for vi er så satans tæt på. Men vi kan gøre det bedre. Lad os se andre mennesker og nationer som potentielle venner og ikke som fjender. Uanset hvor forskellige vi på overfladen kan synes.

No Fear! Ingen frygt, kunne være mottoet, men heller ikke grænseløs naivitet. Jeg er sgu ingen John Lennon eller Jesus. Kunne jeg blive en blanding af Holger Danske, Stauning, Gandi og Atta Turk, ville jeg være tilfreds.

Hvad troværdighed angår er jeg ren som en nyfødt. Jeg er noget så umoderne som et menneske og vedstår gerne at jeg drikker alkohol, går med fremmede damer, storryger tobak og hash, tager drugs og er en hæmningsløs livsnyder på alle de fronter jeg kan slippe af sted, så længe det ikke går ud over andre Til gengæld er jeg ikke ligeså god til "kreativ bogføring" som den nuværende statsminister, ligesom åbenlys løgn (der koster danske soldater livet), skamløs udnyttelse af EU-landbrugsmidler og pædofili, aldrig har tændt mig synderligt.

Så, med en klog mands ord – "der er ikke noget at komme efter". 100% troværdighed herfra. Jeg har ikke noget at tabe og siger hvad jeg mener og mener hvad jeg siger.

Før nævnte kloge mand – statsministeren,– lancerede engang i sin idealistiske ungdom - ifølge nyhedsredaktøren på Berlingske Tidende, som jeg havde den fornøjelse at møde her i Damaskus - også borgerlønsbegrebet; nemlig at de sociale ydelser skulle afvikles og alle danskere i stedet skulle have en grundydelse fra fødsel til død. En af de visionære tiltag, han desværre senere blev nød til at give køb på. Et punkt som jeg vil gøre til hjørnestenen i det liberalsocialistiske partiprogram. Vi arbejder og stresser for meget i Vesten. Vi skal ud af trædemøller og løbehjul og begynde at nyde livet igen. Livet er kort og er der ikke tid til at lade være.

Som John F. Kennedy sagde og Obama burde sige snart: "The only thing we all got in common is that we all inhabitants on this small planet, all care about our childrens future, and we are all mortal." Yes!

Liberal-socialisternes program kunne være som følger:

* Lad os re-brande Danmark:

* - Mindre forbrug, mere ånd i Danmark. Vi har ting nok.

* -Det skal være sjovere at være dansker. Giv os Danmark tilbage. Frihed, frisind og fristeder!

* Som et land med plads til alle. Et Danmark , der kan sige fra og til – også over for de store.

* Et Danmark, der sætter ind når globale katestrofer truer. Vi skal have en stærk dansk hær – et globalt brandkorps, men primært til humanitære opgaver.

* Et Danmark med sand velfærd. Afskaf bistandshjælp, folkepension, understøttelse og S.U. Giv ca 10.000 kr. pr. måned til alle, hele livet. Fra Bruno på bænken til Mærsk Mckinney Møller. Alt hvad man tjener derudover svares med 50% skat. Spar milliarder på at forenkle systemerne, og giv de 200.000 mennesker, der tjener formuer på at kontrollere alle os andre – inklusiv Klaus Hjort Frederiksen - et rigtigt arbejde. Kompromiset kunne være at hæve det skattefri bundfradrag.

* Fri kærlighed for danske statsborgere på tværs af grænser, ret til ægteskab, men ikke proforma.

* Mere direkte demokrati – flere enkeltsager til afstemning,

* afskaf private sygehuse og skadestuer, et stærkt offentligt sygehusvæsen, det bedste i verden.

* McDonalds og andre udenlandske firmaer skal betale fuld skat som alle andre. Prøve-perioden er forbi. Nu må de fattige multionale begynde bidrage til fælledskabet, frem for at nasse på det. J

* Støt erhvervslivet – indfør forbrugsskat.

* Mere tillid - mindre overvågning! Sikre gader; lokalt politi: Benhårde straffe for vold, voldtægt, æresdrab ect. Indfør samfundstjeneste for forbrydelser, evt. i hæren eller det globale brandkorps, og mere præventivt arbejde, tak.

* Legalisér. Færre forbud. Legalisér hash. Lad staten tjene pengene og bruge dem på ældreforsorg, og knus dermed hele den organiserede kriminalitet og de hærgende bander. Legaliser udendørsservering. Danmark skal ikke være DRR.

* Bio-benzin – hellere i dag end i morgen.

* Bedre diplomati: ikke flere Irak-fadæser, Muhammed-kriser eller Jagtvej 69-krige.

* Lad os lære af muslimerne og indføre Damadanen – 14 danske fastedage før jul. Det ville klæde os danske at tænke på verdens fattige - færre fede danskere. J

* Indfør demokrati-test ved valg, hvis indvandrere skal dansk-testes skal danskerne demokrati-testes. J

Gordon eller Kaos. Stem på den ægte vare! Stem Liberalsocialistisk! :J

P.S. Skulle jeg alligevel ikke gide, eller være syg, fuld, forhindret, ude at rejse eller indisponeret, står det selvfølgeligt enhver frit for – meget gerne de etablerede partier – at lade sig inspirere af disse programpunkter. Dog vil jeg sætte pris på at det blev gjort med en vis stil, i samme ånd, som de er udfærdiget. Pas godt på Danmark, mens jeg er væk. Rock on J.

Gordon Inc
Gordons Verden, på Faklen.dk 24.1.2009