Søren Espersens påstand om, at muslimerne skaber en puritansk istid for homoseksuelle, hvori al leg er forbudt, svarer ikke til det billede, som legeglade danske bøsser fortæller mig om.

Når de vil smide deres danske istidshæmninger, er de ofte sexturister netop i muslimske lande.

Få steder har de så let ved at finde endeløs sex som i de kulturelt konservative lande Egypten og Syrien, hvor der ikke er megen førægteskabelig sex.

Ligesom i oldtidens samfund (bl.a. Grækenland) og i USA's fængsler med stærk kønsadskillelse dyrker frustrerede heteroseksuelle mænd derfor sex med hinanden, hvilket netop giver danske bøsser frihed til SE's efterspurgte leg - bortset fra de distraherende frustrationer, de udtrykker, når deres 'legekammerater' pludselig midt under akten får øje på en smuk kvinde.

Alt er tilladt
Ud over diktaturer som Saudi-Arabien og Iran er denne 'leg' reelt ikke mere forbudt end i demokratier som Jamaica og Indien, dvs. alt er tilladt, bare det ikke kaldes homoseksualitet.

Mænd danser med mænd mere åbenlyst på 'bøssebarer' i Damaskus og Cairo end i jyske byer.

Selv medierne omtaler det. Syriens aviser skrev om en kvinde i Aleppo, der klagede over, at en nøgen mand løb over hendes terrasse. Til politiet forklarede manden, at han var flygtet fra fangenskab hos to mænd, som voldtog ham.

Men begge mænd gik fri, da de forklarede politiet: »Nej, det var skam en regulær handel. Vi gav trækkerdrengen fuld betaling i to dage for at udnytte ham.«

I Damaskus kaldte man ikke dette for homoseksualitet, men morede sig over, »hvor folk dog er skøre oppe i Aleppo«.

Da jeg i 1980'erne indkvarterede 40-60 arabiske flygtninge i min lejlighed - alle mænd - beskrev jeg analogt i avisartikler fordelene ved aldrig at bruge penge på mad med så mange 'kokke og tjenere' i huset.

Sandheden var, at jeg hyppigt blev opsøgt af danske bøsser, der efter natlige besøg af mine logerende var blevet bestjålet. Jeg skammede mig ikke over at blive bespist af bøsserne i flere år - udbytningen gik jo begge veje.

De vidste udmærket, at deres natlige integrationsleg ikke var med arabiske bøsser, men frustrerede flygtninge fra politisk og kønskulturel undertrykkelse. Ahmed Mohamud mente, at en muslimsk kvindes ubehag ved hans 'åbenlyse' homoseksuelle skiltning skyldtes islam snarere end hans omtalte kulturelle kontraktbrud med dette 'unævnelige'.

Hadefuld katolicisme
Men husk, at Koranen blandt monoteismens hovedværker skriver mindst om det, vi i dag kalder homoseksualitet - alt hugget fra Toraens historie om Lot.

Toraen og Bibelen er langt mere fordømmende og få religioner i dag så hadske som katolicismen.

Men skønt 25 pct. af amerikanerne er katolikker, viser ingen statistikker, at disse står for flere fysiske hadovergreb på bøsser end andre religioner. Jeg fornemmer, at overfaldene mest kommer fra folk uden rod i en religiøs opdragelse.

I min fortolkning fordømmer Toraen, Bibelen og Koranen overhovedet ikke homoseksuel kærlighed, som var et ukendt begreb i oldtidens tvangsægteskabelige samfund.

Derimod angriber de ligesom de fleste nutidssamfund udenoms- og førægteskabelig sex.

Hvis man ikke var rig og voldtog sine slavinder (hvilket var o.k. med Gud, kære fundamentalister) kunne dette som sagt på den tid kun opnås ved 'at ligge med en' af samme køn, som Vorherre kalder det i sine abrahamiske skrifter.

Så jeg må delvist medgive Søren Espersen - hvorfor fortsat diskriminere mod de fattiges leg, alle I gode 'bogens folk' verden over?

Jacob Holdt
Kilde: Jyllands-Posten, 31.1.2009