Lige efter Özlem Cekic (SF) i 2007 blev valgt ind i Folketinget, fokuserede mange medier på, at hun var den første kvinde med minoritetsbaggrund i Folketinget. Det er bare slet ikke sådan, hun ser sig selv. Hendes baggrund er netop i baggrunden, understreger hun i dette interview.

Amila: Bruger du nogensinde din minoritetsbaggrund i dit politiske arbejde og i så fald hvordan?

Özlem Cekic: Det gør jeg slet ikke. Det er et bevidst fravalg, fordi folk i forvejen tror, at jeg siger de ting jeg gør fordi jeg har minoritetsbaggrund. Hvis andre ikke så ofte påpegede det overfor mig, ville jeg faktisk glemme, at jeg havde en minoritetsbaggrund. Det er nogle andre ting, der optager mig, og jeg er først og fremmest socialist. Jeg synes, det er helt naturligt, at jeg som socialist lægger mærke til de ting, jeg gør, men andre tror, det er fordi jeg har minoritetsbaggrund.

Amila: Har du oplevet, at det ikke bliver taget seriøst, når du lægger vægt på dine ordførerskaber og sociale spørgsmål frem for at være hende minoritetspolitikeren?

Özlem Cekic: Nej, det har jeg ikke. På Borgen (Christiansborg, red.) ved de alle godt, at jeg er SF's social- og psykiatriordfører. Der kommer dog ofte små bemærkninger fra de andre på Borgen, der hentyder til min baggrund. DF prøver at provokere mig med det og det kan jeg så grine lidt ad, men det kommer også fra andre. Jeg har oplevet, at en kollega sagde til mig: "Sådan er det med det danske sprog, det kan nemt misforstås". Jeg har også oplevet, at Folketingets formand Thor Pedersen følte, han skulle fortælle mig om "gamle danske traditioner". En gang jeg skulle til et samråd, sagde en minister til mig: "Nu skal jeg fortælle dig, hvordan embedsmandskulturen er i Danmark". Det blev jeg rasende over. Jeg synes både, det er irriterende og småligt. Sådanne bemærkninger oplever jeg flere gange om måneden.

Amila: I et af dine første interviews efter du blev valgt ind til Folketinget sagde du, at det havde overrasket dig at se, hvordan Christiansborg var bag kulisserne. At politikere, der i fjernsynet kunne være ret hårde over for hinanden hilste pænt på hinanden, når de mødtes på gangen, ligesom kolleger på enhver anden arbejdsplads. Har du det også sådan med DF'ere, når du møder dem?

Özlem Cekic: Nej, det har jeg ikke. Det er nok en af de ting, jeg har sværest ved. Det er selvfølgelig en professionel ting at gøre, men det her er bare så meget mere for mig end blot et arbejde. Jeg har svært ved at sidde og hyggesnakke med folk, der mener, at fattige selv er skyld i deres fattigdom. I al den tid, jeg har siddet i Folketinget, har jeg fx aldrig af eget valg spist frokost med en fra DF – men jeg er jo heller ikke valgt ind for at være venner med folk. Jeg er valgt ind for at gøre en forskel for de udsatte grupper.

Amila: Er der noget, der frustrerer dig i dit arbejde? Oplever du for eksempel nogensinde, at du taler for døve øren?

Özlem Cekic: Jeg synes ikke, man gør andet! Det har været skuffende at se, hvor isoleret fra omverdenen Christiansborg kan være. Derfor er det altafgørende for mig, at jeg har en god og løbende kontakt med dem, der hører under mit ansvarsområde, herunder de organisationer, der arbejder for bedre vilkår for de socialt udsatte.

Amila: Er det også den isolation, der var på spil, da tidligere socialminister Karen Ellemann (V) i december til Hus Forbi udtalte, at det var 'glædeligt', at dobbelt så mange har måttet søge julehjælp, for så var det nok bare fordi flere var blevet opmærksomme på hjælpen?

Özlem Cekic: Ja, det mener jeg. Du må huske på, at 90 procent af dem, der bliver valgt ind i Folketinget, er akademikere. De har aldrig skullet tage et ufaglært job, aldrig siddet med en hjemløs eller en flygtning. Så jeg bebrejder hende sådan set ikke for den bemærkning, men når man ser på både hende og socialministrene før og efter hende, så gælder det for dem alle, at de er totalt virkelighedsfjerne. De har aldrig været en del af Underdanmark. Der er helt enkelt en kæmpe afstand fra deres hverdag til borgernes hverdag.

Amila Jasarevic
Kilde: Amila Bosnae, 7.6.2010