Vi kender endnu ikke alle sagens detaljer. Men vi ved, at han blev bortført i Afghanistan sammen med omkring 600 andre af en væbnet gruppe amerikanske gidseltagere; han blev herefter fragtet til Cuba, hvor han efterhånden har siddet som gidsel i godt og vel to år. Gidseltagerne er bevæbnet til tænderne og har forskanset sig ved deres tilholdssted i Guantanamobugten. Gidseltagernes væbnede kraft er så overvældende, at tanker om at befri fangerne ved at storme stedet forekommer en helt urealistisk og uoverkommelig opgave for dansk militær. Enkelte andre gidsler er blevet løsladt, men tilbage sidder stadig godt og vel 600 tilfangetagne og frister en usikker skæbne. Der er endnu ikke rejst krav om løsepenge og det er stadig til dato usikkert hvad de amerikanske gidseltagere vil opnå med deres aktion.
Det handler selvfølgelig om danskeren Slimane Hadj Abderrahmane, som nok er bedre kendt under betegnelsen "den danske Guantanamofange" og hans status i forhold til et internationalt juridisk system. Amerikanerne definerer ham som såkaldt illegal kombattant - selv mener jeg at alt ind til videre peger entydigt mod, at Slimane er offer for en forbrydelse. Jeg ved selvsagt ikke om Slimane er terrorist, krigsfange eller noget helt tredje, men pointen er, at det er der heller ingen andre som ved, for hans status i forhold til det juridiske system er aldrig blevet fastslået af en kompetent domstol.
Og når nu USA hverken anerkender den danske statsborger Slimane Hadj Abderrahmane som krigsfange ifølge Genevekonventionen med de rettigheder, der følger deraf, eller som sigtet for et eller flere kriminelle forhold med en sigtets rettigheder - men i stedet definerer ham som såkaldt "civil kombattant" tilsyneladende uden rettigheder og retsevne - ja så må man oprigtigt talt spørge sig selv, hvad han så er. Det kan jeg imidlertid let svare på. Slimane er offer for en gidselaktion.
Ifølge artikel 16 i FN's konvention om civile og politiske rettigheder har: "Enhver ret til overalt at blive anerkendt som havende retsevne". Jeg formoder at denne artikel bygger på artikel 6 i Verdenserklæringen om menneskerettigheder, ifølge hvilken: "Ethvert menneske har overalt i verden ret til at blive anerkendt som retssubjekt". Det må nødvendigvis betyde at intet menneske kan stå uden loven, og til enhver tid og overalt i verden har krav på effektive retsmidler overfor krænkelser af dennes rettigheder og friheder som de er nedfældet i diverse konventioner. Det må nødvendigvis også betyde, at man ikke kan falde udenfor lovens bogstav, da ens retsstilling altid vil blive defineret ud fra de kategorier som loven foreskriver. Man kan således ikke bare definere folk ud af eller uden om loven.
Det kan kun betyde en ting. Enten har Slimane positivt ret til sikkerhed, beskyttelse og oprejsning mod et overgreb som han er blevet udsat for eller også har han negativt ret til en retfærdig rettergang, advokatbistand osv. som følge af anklager som er rettet mod ham og som konsekvens af en anholdelse eller tilbageholdelse.
Der er ikke så mange muligheder. Er Slimane taget til fange som følge af begået kriminalitet skal han stilles for en dommer og retsforfølges efter alle kunstens regler. Er Slimane krigsfange skal han ifølge Genevekonventionen løslades ved krigens afslutning. Og er der tvivl om hans status som enten kriminel eller krigsfange, skal han stilles for en domstol, som her vil fastslå hans status.
Hvis man ikke vidste bedre, kunne man let forledes til at tro, at amerikanerne havde fundet et smuthul i Genevekonventionen ved at kalde Slimane og de andre gidsler for illegale kombattanter". Sagen er imidlertid den, at Genevekonventionen er ganske minutiøs i sin beskrivelse af de mange muligheder der er for at man kan deltage i krigshandlinger på og i de betegnelser man tilskriver forskellige typer af kombattanter. Enten falder man i en kategori af kombattanter der skal behandles som krigsfanger og derfor løslades eller måske retsforfølges for krigsforbrydelser. Eller også falder man i en kategori af kombattanter der skal retsforfølges for kriminelle forhold og derfor stilles for en dommer. Er man civil skal man selvfølgelig løslades. Og er der endeligt tale om tvivlstilfælde hvor en given person krydser en eller flere kategorier, så skal en domstol afgøre hvilken kategori man tilhører og derfor hvilken status man har - og om man skal løslades eller retsforfølges.
Der findes derfor ingen smuthuller i Genevekonventionen - selv tvivlen har sin egen kategori. Spioner og lejesoldater er undtagelser fra disse generelle retningslinier - men da jeg indtil videre ikke har hørt gidslerne på Guantanamo omtalt som hverken det ene eller det andet, er der ingen grund til at grave mere i de kategorier. Og uanset hvad så kan man ikke fortage sig en handling som griber ind i en given persons grundlæggende rettigheder - uden at det har hjemmel i en eller anden lovgivning - og gør man det alligevel, må det betragtes som en strafbar handling
Indtil videre har USA ikke kunnet godtgøre, at der er tale om en lovlig tilbageholdelse ud fra eksisterende lovbestemmelser og konventioner, hvad enten det er i forhold til Genevekonventionen eller i relation til en straffelovsforseelse, hvilket ikke kan betyde andet end at tilbageholdelsen af ham og de øvrige ca. 600 tilbageholdte sker på et ulovligt grundlag.
For hvis USA ikke har hjemmel i nogen international lovgivning til at internere omkring 600 fanger på Guantanamobasen på Cuba, ja så må der nødvendigvis være tale om en ulovlig aktion og dermed om en kriminel handling, der kan sanktioneres med straf efter alle kunstens regler.
Det kunne f.eks. være i form af passende straf for en krænkelsen af artikel 9 i FN's konvention om civile og politiske rettigheder der klar og utvetydigt stadfæster at "Ingen må underkastes vilkårlig arrest eller frihedsberøvelse. Ingen må berøves sin frihed undtagen af sådanne grunde, og i overensstemmelse med sådanne fremgangsmåder, som er fastsat ved lov".
Imidlertid synes der ikke at være nogen særligt vilkårlig tilbageholdelse eller om et enkeltstående tilfælde ved tilbageholdelsen af Slimane Hadj Abderrahmane på Guantanamobasen på Cuba, men nok snarere om en overlagt, planlagt og organiseret tilbageholdelse, hvorfor der nok snarere er tale om en aktion der tangerer egentlig terrorisme.
Slimane og de ca. 600 andre kan sat lidt på spidsen siges at være ofre for en gidselaktion udført og planlagt af de amerikanske militære styrker og de ansvarlige relevante myndigheder og politiske organer. Vi ved ikke om de 600 tilbageholdte er skyldige i noget forhold det være sig "almindelig" kriminalitet eller egentlig terrorisme (hvad så end det er). Derfor sidder der i øjeblikket 600 uskyldige mennesker interneret på Guantanamobasen, da enhver må anses at være uskyldig indtil det modsatte er bevist. Men hvad vi derimod med sikkerhed ved, er at 600 mennesker er ulovligt blevet berøvet deres frihed - ulovligt fordi det ikke er sket med hjemmel i nogen eksisterende lovgivning.
I indledningen til den internationale konvention imod gidseltagning af 17. december 1979 (som både Danmark og USA har underskrevet) slås det fast "..at gidseltagning er en forbrydelse, der giver det internationale samfund anledning til alvorlig bekymring, og at enhver person, der foretager gidseltagning, enten skal retsforfølges eller udleveres i overensstemmelse med konventionens bestemmelser."
Artikel 1, stk. 1 i samme konvention siger at: "Enhver person, som tilfangetager eller tilbageholder en anden person og truer med at dræbe, legemsbeskadige eller fortsat at tilbageholde denne (i det følgende benævnt "gidslet") med henblik på at tvinge tredjepart, dvs. en stat, en international interguvernemental organisation, en fysisk eller juridisk person eller en gruppe personer til at foretage eller undlade at foretage nogen handling som en udtrykkelig eller stiltiende betingelse for frigivelse af gidslet, begår den forbrydelse at tage gidsler ("gidseltagning") i denne konventions forstand".
Den internationale terrorisme er et fænomen vi skal tage særdeles alvorligt. Det gælder hvad enten der er tale om terrorbombninger, eller det sker i form af gidseltagninger mv. Russerne viste igen nåde da tjetjenske terrorister besatte et teater i Moskva og tog alle tilstedeværende som gidsler. Hvem søger for at bringe Slimane og de 600 andre gidsler i sikkerhed fra deres amerikanske gidseltagere? Ja hvem. Er vi blevet bløde overfor terrorister? Vil vi lade terroristerne kue os og vores civiliserede samfund. Vil vi lade os true til tavshed og ligge under for terroristernes afpresning og forsøg på afskrækkelse. Vil spille terroristernes spil?
Bush, du er en tapper mand - lad os gå sammen om at bekæmpe den internationale terror!
Mikkel Johannsen
Faklen.dk, januar 2004