Regeringens forslag om civile agenter og skjult bevisførelse i sager om "rockerkriminalitet" er løbet ind i strid modvind. Dommerforeningen, landsretterne, pensioneret præsident for Højesteret, Niels Pontoppidan og sågar Dansk Handel & Industri har anbefalet fornyet behandling i et bredere udvalg. Der er næppe mange, som i ædru tilstand vil beskylde disse for at gå "rockernes" ærinde.

Formentlig er Dansk Handel & Industris betænkeligheder grunden til, at Venstres retspolitiske ordfører Birthe Rønn Hornbech har annonceret småjusteringer af forslaget. Man har i DHI følt sine interesser gået for nær. Men på den anden side set hvorfor skulle man ikke kunne bruge civile agenter i sager om moms- og skattesvindel – hvis begrebet "lighed for loven" skal have reelt indhold? Og den altid slunkne statskasse unddrages skatter og afgifter, der er mange gange større end det beløb, som rockerne får ind ved kriminalitet.

Venstres opfattelse af lighed for loven er nok noget anderledes end min. Det er heller ikke bekymring for rockernes retssikkerhed, som får mig til – endnu en gang – at advare mod forslaget. Den hører til i retshistorien. Formentlig vil loven heller aldrig få en eneste rocker bag tremmer. Men den har betydelig signalværdi for regeringen, og varslet om dens komme i statsministerens nytårstale er selvfølgelig ikke tilfældig.

Min bekymring skyldes alle danskeres retssikkerhed. Selvom man nu – af taktiske grunde – begrænser lovens anvendelsesområde, så har man implementeret begrebet i retsplejen og kan med tidens fylde udvide området for dens anvendelse. Næste gang vil det være lettere at overskride grænsen.

For lidt over 100 år siden oprørte Dreyfuss-affæren hele den udviklede verden. Dreyfuss var fransk hærofficer med tysk-jødisk baggrund – den perfekte syndebuk. Han blev ved en militærdomstol dømt for spionage og tilbragte fem år Djævleøen (Fransk Guyana). Bevisførelsen lå meget tæt op ad det, som regeringen lægger op til i sit forslag: Generalauditøren (anklageren) fik dommeren til at hemmeligholde beviserne for forsvaret. Senere accepterede Dreyfuss benådning - til stor fortørnelse for sin forsvarer, der ønskede frikendelse. Han blev kort efter indsat i hæren med sin tidligere rang, og hurtigt forfremmet.

Mennesket har en kort hukommelse. De færreste husker vel i dag Pedal-Ove. Til gengæld husker de fleste mediernes omtale af Anthony Tait, som var politiets civile agent i Hells Angels i USA, og fik 41 medlemmer af HA.MC bag tremmer. Desværre har medierne været mindre meddelsomme om at mange af de dømte senere fik nedsat længden af deres domme.

Hvor langt vil lovgiverne gå i deres populistiske jagt på mediernes og vælgernes opmærksomhed og gunst? Findes der ingen grundlæggende værdier og normer i den demokratiske retsstat, som ikke kan gøres til genstand for sjakren på det politiske kræmmermarked?

Efter min opfattelse undergraver lovgiverne i øjeblikket respekten for folkestyret. De fleste kan se, at der er tale om gustne, taktiske overlæg. En ting er at Dansk Folkeparti ikke forstår indholdet af begrebet retssikkerhed. Men Venstre, der engang var et revolutionært parti og stred for borgerlige frihedsrettigheder mod kongemagten og konseilråd Estrup og hans dragoner, burde tage individets rettigheder i forhold til statsmagten betydeligt mere alvorligt.

Carsten Korsar
Faklen.dk, maj 2003