"...ret til frit at dyrke vores religion, leve med vores kultur og vælge
vores livsform - i respekt for andres ret til at gøre det samme."
"Det er ikke statens opgave at bestemme, hvordan vi skal leve sammen,
spise, dyrke vores religion, bruge vores penge eller klæde os."
"Friheden til at gå egne veje er både friheden til at slå sig sammen med
andre i alle slags frivillige fællesskaber og friheden til at forlade
disse fællesskaber."
"Frisind er en vigtig del af det liberale tankesæt. Frisind betyder, at
man anerkender det andet menneskes ret til frit at tænke, tro og tale og
til frit at vælge sin livsform."
"Mennesket har ret til at leve sit liv i frihed og gå sine egne veje -
alene eller sammen med andre - forudsat, at det ikke krænker noget andet
menneskes tilsvarende frihed. Statens opgave er at håndhæve de
individuelle frihedsrettigheder, så ingen bliver undertrykt af andre."
Det er de færreste der vil stejle over, at mennesket skal være fri til at forme sit liv efter behag, så længe det ikke skader andre. Få vil gå ind for at staten dikterer hvordan man skal leve. For at bifalde ovenstående citater, så behøver man ikke nødvendigvis være inkarneret liberal, nej, jeg vil strække mig så langt, at udsagnene spejler danske værdier.
Søren Pind nåede dårlig nok at være nyudnævnt integrationsminister, før han genstartede værdidebatten og udtalte:
"Når folk kommer til Danmark, er der en naturlig forventning om, at de
naturligvis kommer for at blive danske - ikke for at lave Danmark om. Og så
kan man kalde det, hvad man vil".
Tidligere har han i 2008 skrevet i sin blog:
"Jeg gider ikke høre mere snak om integration. Fri mig for det - det rigtige
ord må være assimilation. Der er så rigelig kulturer, folk kan drage
andensteds hen og dyrke, hvis det er det, de har lyst til".
Jeg kom til Danmark for 16 år siden, og jeg kom ikke til landet for at blive dansk eller lave Danmark om. Nej, jeg kom hertil for at arbejde.
Og med min baggrund, statsborger i to lande, hvor ingen af landene er Danmark, så dyrker jeg nu engang mine rødder. Jeg taler f. eks. ofte finsk. Ja, jeg læser tilmed finsk på KU. Jeg har også været på Hotel D'Angleterre til fejringen af den finske selvstændighedsdag, hvor den ærkedanske tidligere minister Flemming Hansen også var til stede. Tænk. Dyrke finskhed på det danske hotel-flagskib (som pudsig nok hedder noget på fransk)
Efter alle de år i Danmark føler jeg mig ikke et spor assimileret. Mit hjerte klapper ikke når jeg ser Dannebrog eller hører en eller anden højskolesang. Nej, jeg føler mig som en del af det danske samfund, passer mig selv, forsørger mig selv, taler og skriver dansk, og når jeg ikke gør det, så dyrker jeg ofte mine rødder. Meget kan politikere som Søren Pind finde på, men de kan aldrig tage min identitet fra mig og erstatte den med en dansk identitet. Jeg foretrækker at leve efter mine værdier. Værdier der ikke er særpræget danske, men som er værdier der deles af rigtig mange lande i verden, herunder Finland og Sverige.
For god ordens skyld, så skal jeg nævne, at alle de indledende citater i dagens blogindlæg er hentet fra Venstres principprogram. Så det undrer mig om Søren Pind befinder sig i det rigtige parti, nu når han kommer med udtalelser, der i mine øjne ikke harmonerer med partiets idealer.
Martin Salo
Kilde: blog.salo.dk,
10.3.2011