Det startede som en god historie: Selv den daglige omgang morgenhad havde en positiv historie om "Sommersjov mod ballade og uro". I de sociale boligbyggerier i Viby Syd var boligforeninger, skoler, Århus kommune samt frivillige entusiaster gået sammen om at skabe aktiviteter for børn og unge i området, der ellers kan være dødt og røvkedeligt i sommerferien (Jotak, det scenarie genkender jeg - blot fra et andet men næsten identisk socialt boligbyggeri et andet sted i landet og i et andet årti).

Når skolerne er lukket og forældrene ikke har råd til at tage på ferie, så er der behov for noget at tage sig til, og nu var det så meningen, at Viby Syd i sommerferien skulle "summe af aktiviteter og glade børn, som helt gratis kan gå til alt lige fra rapskole, basket, dart og fodbold til pigeklub, banko, gøgl og mad på bål". Det lyder skægt! Og politisk relevant er det også, for som en lokal skoleder fortæller til Jyllandsbrokken: "Hvis børnene laver noget meningsfyldt i løbet af sommerferien, så kommer de ikke til at lave nogle af de dumme ting".

Men så skægt og uskyldigt skulle det alligevel ikke være. Sommerferie betyder også "agurketid". Det er den journalistiske betegnelse for "Hvad? Politikerne holder sommerferie. Hvad skal vi så lave, når der ikke er nogen, vi kan holde mikrofoner og gengive pressemeddelelser for? Skrive om den virkelige verden? Nej, ved du nu hvad, det vil da kræve at vi skulle begive os ud i den og sætte os ind noget. Hvis vi ikke modtager nogen pressemeddelelser fra politikerne, så må det da betyde, at der ikke sker noget som helst." For journalister, som ikke er vant til selv at skulle undersøge noget eller at skrive om noget, der kunne være samfundsrelevant, er sommerferien også røvkedelig. Og ligesom børn kan journalister, der keder sig, finde på at lave ballade og opføre sig asocialt.

Jeg ved ikke, hvem der startede det, men nogen fandt altså på, at Sommersjoven i Viby skulle ødelægges. Det var ikke de mange børn og unge - de havde jo endelig noget at tage sig til. Måske var det nogle journalister, som var sure over, at politikerne var taget på ferie, så de ikke kunne gøre deres arbejde for dem, eller også kedede de sig bare og vidste ikke, hvad de ellers skulle lave. Eller måske var der en sur bande, som brugte pressen, til at angribe nogle andre, nu hvor politikerne jo var på ferie. Eller måske var der en politiker, som ikke var ude at rejse, og som var ked af, at ingen havde skrevet noget om ham i flere dage.

Under alle omstændigheder, så var der nogen, der pludselig syntes, at nu kunne det være nok med det der "sommersjov" i Århus kommune. Nu ville de selv have noget sjov på andres bekostning, så de tog til Viby for at smadre børnenes fest. En af de ting de unge i Viby kunne lave i sommerferien var at deltage i en "rapskole" - et kursus i at skrive rim (som bl.a. var ledet af en af landets suverænt bedste rimsmede: Henning Winther). Her var det meningen, at de unge udover at have det sjovt kunne lære dét der med at ytre sig frit, som politikerne så ofte taler om er så vigtigt.

Hvad de ikke vidste - men hvad de ved nu - er at politikerne jo ikke mener det de siger alvorligt. De ønsker bestemt ikke at børn i socialt belastede kvarterer skal kunne have det sjovt, så de ikke laver ballade. Mange af politikerne og journalisterne elsker det, når der er ballade - hvis der ikke er nogen der laver ballade, så ved de nemlig ikke, hvad de selv skal lave. Men de ønsker især slet slet ikke, at folk der ikke er dem selv, tager ytringsfriheden alvorligt og siger noget om politikerne og pressen. Når de siger "ytringsfrihed" så mener de kun, at "vi må svine jer til, og så skal i lave ballade, og så kan vi svine jer til igen". De mener bestemt ikke at du - dig og mig - skal have lov til at svine dem til. Det er jo meningen, at vi skal udtrykke os ved at lave ballade, så de kan svine os til - ikke ved at kritisere politikerne eller gøre grin med dem.

Så da børnene i Viby begyndte at ytre sig istedet for at lave ballade, så blev politikerne skræmte og sure. Og da der ovenikøbet pludselig var positive historier i medierne om de folk, politikerne ikke kan lide, så var den rigtig gal. En af dem - en politiker i et parlament i et helt andet land - sendte et trusselsbrev til en lille avis, og krævede at den skulle tie stille.

Avisen blev bange for denne udenlandske politiker og fjernede dele af sin artikel. Den lukkede også for debatten, fordi en bande begyndte at sende trusler om vold og andre ubehagelige ting til den 11-årige dreng, som havde sagt sin mening om den sure politiker.

Politikeren havde i flere år ikke lavet andet end at svine folk som den 11-årige dreng og alle der - som mig - bor i kvarterer der ligner Viby Syd til. I alle disse år har hans tilsvininger og trusler været bragt i pressen. Ja - han har ofte truet den 11-årige dreng og hans familie med vold, og det er ikke tomme trusler, for politikeren har før beordret sin bande til at udføre sådanne trusler.

Da den 11-årige dreng så fik chancen for at ytre sig kunstnerisk på sommer-rapskolen, sagde han nogle ting om den magtfulde politiker, der ofte havde svinet ham til og truet ham og hans familie med vold. Han gav igen med samme mønt - men modsat politikeren nøjedes han med at ytre sig ved at skrive nogle rim. Det fik som sagt politikeren til at sende et trusselsbrev til den avis, der havde bragt drengens rim, og som sagt så blev avisen bange og slettede dem.

Men det stopper ikke dér. Alle de andre børn skulle også trynes. Politikeren der ikke kunne lide ytringsfrihed havde nemlig mange venner, som heller ikke kan lide ytringsfrihed, og tilsammen er deres bande meget stærke i Danmark. Så stærke, at de ikke alene kan true en avis til tavshed ved at sende et brev, men også kan gøre hele det politiske system bange bare ved tanken om at blive uvenner med denne "etniske bande". Selvom projektlederen af rapskolerne sendte en besked rundt til alle de involverede, hvor han fortalte, at der altså er gradbøjninger af ytringsfriheden og at politikere har ret til ikke at blive udsat for hån og spot af små børn, så var det altså ikke godt nok.

De kræfter i Danmark, som foragter ytringsfriheden ville have mere end blot en undskyldning - og selvom de ovenikøbet fik den ene af skolen lærere fyret fordi han havde hjulpet børnene med at ytre sig, så ville vise at det er dem, der har magten her i landet: De ville have hele det politiske system til at føje deres vilje.

Først var der godt nok nogen, som stod fast på dét der "ytringsfrihed". Han fortalte politikerens bande, at de kunne rende og hoppe med deres terrortrusler: "Vi vil ikke censurere de unges rap, og jeg vil ikke forholde mig til enkelte tekster. De unge må udtrykke sig med de tanker, de har.", sagde Jens Møller, som er sekretariatschef hos de boligforeninger, der var med til at arrangere sommeraktiviteterne. Men der tog han altså fejl - han er så heller ikke politiker, og ved måske ikke, at de altid siger det modsatte af hvad de mener. Han havde ikke regnet med hvor meget magt denne bandes trusler har overfor det politiske system i Danmark, og et par dage efter måtte han og børnene i boligkvarteret erfare, at ytringsfriheden ikke gælder for alle.

Århus Kommune bukkede under for truslerne og lukkede hele den pågældende rapskole - altsammen på grund af et rim, som en enkelt dreng havde skrevet. Mit idol, Henning Winter, skriver godt nok, at projektet lukker på grund af samarbejdsproblemer, men hans arbejdsgiver fra kommunen har altså en anden udlægning. Kommunen giver nemlig direkte udtryk for, at det netop er fordi, den ikke kan fordrage ytringsfrihed, at sommersjoven i Rosenhøj skal standses.

"Der er skrevet en tekst, vi ikke er tilfredse med og ikke kan acceptere", sagde Johs Justesen, som udover altså at være totalitær smagsdommer også er fritids- og ungdomsskoleleder i Kommunen. Han er altså en mand, som er medansvarlig for at de unge lærer hvad ytringsfrihed betyder i Danmark. Det betyder altså ifølge ham: "Vi er ikke tilfredse med det, du siger, så derfor lukker vi festen for alle". Sandsynligvis har han ikke informeret de, der var involveret i projektet - eller børnene - om, at man kun måtte skrive politisk korrekte rim, som politikerne kan være "tilfredse med". Men det burde de jo have vidst! Det er jo det politikerne mener med "ytringsfrihed": Vi må svine jer til, men i må ikke sige noget om os.

Nu er sommerferien altså måske røvkedelig igen for nogle af børnene i Viby. Til gengæld har de lært, at ytringsfrihed betyder, at de skal holde deres kæft - at det kun er de magtfulde som må svine dem til, men at de ikke må sige noget igen. De har også lært, at hvis man er den rigtige type "X-generationsindvandrer" ligesom politikeren, så kan man true andre til tavshed og ødelægge det for alle. Det er jo nogle vigtige ting at lære som barn. De skal jo lære det før eller siden, ikke?

Men den sure politiker, hvis karriere består i at true og tilsvine folk som den 11-årige rapper og hans familie, er nu glad og tilfreds. Han siger, at han ikke har nogen som helst forstand på sagen, men er glad for at have vist sin magt ved at få lavet noget ballade og truet en skole til at lukke, for han "finder sig ikke i" at blive udsat for hånlige tekster af en 11-årig dreng. Historien her er altså en klassisk tragedie, hvor en "ubetydelig" person sætter sig op imod de højere magter, for så at blive sat grundigt på plads igen.

Det sjove i den her historie, som ikke er spor sjov, er, at den bande, der kontaktede den sure politiker, pressen og alle mulige kommunalarbejdere og politikere - og altså satte himmel og hav i bevægelse med trusler mod ytringsfriheden for at ødelægge sommersjoven - kalder sig noget så absurd som "Trykkefrihedsselskabet". Tjah... man må vel for pokker kunne se det ironiske i tingene, selv når de stinker. Lederen af banden med det orwellske navn, er også glad og tilfreds med, at hans forening har vist sin magt og at det er dem, der bestemmer, hvad der må siges og trykkes her i landet.

Jeg kan kun anbefale den 11-årige dreng, Salman Aqbi, og alle de andre, der nu har lært, hvad "ytringsfrihed" betyder i Danmark, at lytte til Ice-T's klassiker: 'Freedom Of Speech... Just Watch What You Say' - og så ellers bevare modet og ikke lade sig kue af de totalitære ekstremister i Danmark, som hader ytringsfrihed og så meget andet.

Her er iøvrigt den 11-årige Salman Aqbis rim, som fremragende italesætter de hykleriske dobbeltstandarder i dansk politik og medie-debat omkring, hvad der er tilladt at sige og gøre for henholdsvis "os" i de sociale boligbyggerier og magtens mænd. Det gør han ved at påtage sig rollen som gangster i underverdenen for dernæst at vende situationen på hovedet, idet denne 'gangster' misunder og ser op til de af samfundets virkelige gangstere og forbrydere, som kan slippe afsted med hvad som helst - de ekstremistiske og korrupte politikere:

Ey yo det er Salman med det der Gangsta Funk
er du gal mand, jeg sælger Gangsta skunk
til de blir helt plørt, blir helt skør
ka du ikke forstå, til de mister deres kulør,
Hør, jeg hader min kontaktperson
han forstår ikke at Salman er en stor kanon
jeg har en enkelt patron
for Messerschmidt for han snakker masser shit
han sku kom og sut min pik
Hr. Statsminister, Mr. Lars Løkke
Jeg vil gerne stjæle med dig, må jeg tykke?
Jeg hører at du får gratis vin,
gratis Look Light, gratis porno film
Jeg vil cruise hele dagen ligesom Bent Bentsen
og sælge coke ligesom Bent Bents søn
Jeg kender kriminelle, der aldrig scorer så stort
som Peter Brixtofte scored sit lort

PS.
Morten Messerscmidt, dit totalitære, frihedshadende, racistiske, selvfede, børnemishandlende, lille ariske svin: Jeg går ikke på en skole, som du kan true en kommune til at lukke, så... slug en kugle og sut min pik!

Bemærk: Det forbudte rapnummer kan nu høres på den fyrede undervisers Myspace-side (nummeret 'Messerschmidt Diss').

Ole Sandberg
Kilde: vhs blog, 14.7.2009