Et tørklædeforbud ville jeg anse for ikke blot dybt krænkende, men også dobbeltmoralsk og latterligt, specielt i et land, der gang på gang stolt fremhæver sin frihed. Nedenfor vil jeg gerne kommentere nogle af tørklædeantagonisternes udsagn og argumenter for et sådant potentielt forbud.

Om end kun uddannelsesinstitutioner nævnes konkret som lokaliteter, hvor tørklæder bør forbydes, kan man betvivle, hvorvidt man vil stille sig tilfreds med et så beskedent forbud. Det er gang på gang blevet understreget, at det også er problematisk med de sager om diskrimination, der har været i erhvervslivet, hvor selve retten til at bære tørklæde er blevet anfægtet. Kan man forestille sig en skolelærer iklædt tørklæde? Eller en ekspedient? Eller endda en justitsminister? Det ville da være for galt. Fortalere for tørklædeforbud er åbenbart meget bekymrede for den effekt, det kan have på de stakkels danske ungmøer, der kunne forledes til at tro, at det er normalt at gå med tørklæde. Hvad bliver det næste - skal vi censurere tv-reportager, hvis de viser kvinder i tørklæder? Eller bedre endnu skal vi helt forbyde visning eller benævnelse af tørklæder i det offentlige rum?

Som muslim er man rationelt overbevist om, at Allah vores Skaber har bedt kvinder (og mænd) at overholde visse påbud, deriblandt gå klædt på en bestemt måde. Dette er en uadskillelig del af islam. Grundet dette ville jeg heller aldrig gå klædt i noget, der ikke dækker mig fra navlen til knæene (islams påbud for mænds påklædning). Hvad bygger tørklædeantagonisternes overbevisning om den korrekte kvindelige påklædning i grunden på? Ikke andet end egne flygtige tanker, der ændrer sig fra dag til dag. I halvfjerdserne mente man, at bh´er var undertrykkende mens frie kvinder nu går i Push-Up. Hvis man i morgen begyndte at finde tørklæder sexede, ville tørklædeantagonisterne være de første til at forsvare retten til at gå med dem.

I sidste ende lever vi i et “frit” land (gad vide hvor længe endnu). Kvinder, der er overbeviste om Guds påbud kan gå med tørklæde, og kvinder der ikke er overbeviste kan lade være, så er det heller ikke værre.

Vi får at vide, at hijab symboliserer troen på shariah og derfor bør forbydes, men er det egentligt ulovligt i Danmark at tro på shariah? Lever vi ikke lige netop i et dejligt demokratisk land, hvor folk er glade og frie, og hvor borgernes rettigheder er sikrede? Og hvor folk har ret til at synes, hvad de vil og kritisere systemet, hvis de er uenige?

Hvor er den sagnomspundne religionsfrihed, hvis religiøs hovedbeklædning skal forbydes? Hvor er den sagnomspundne ytringsfrihed, hvis man ikke må kritisere demokratiets mangler? I dette samfund ser det ud til, at man kun har retten til at udtrykke sine meninger, så længe de ligger inden for bestemte på forhånd definerede rammer. I sidste ende er tros –og ytringsfrihed ikke andet end flotte sloganer, der lyder godt, en del af den demokratiske illusion!

Det kan godt være, at tørklædeantagonister ser underkuede kvinder, hver gang de ser kvinder i islamisk klædedragt, og måske er det bare mig, der ikke forstår det, men hvordan kan man være underkuet, når man insisterer på at gå i en klædedragt på trods af indædt modstand fra hele samfundet? Hvordan er det udtryk for underdanighed og svaghed at iklæde sig en dragt på trods af protester fra politikere, arbejdsgivere, lærere og ofte selv familiemedlemmer? For mig at se vidner det da netop om viljefasthed, individualitet, mod til at gå imod strømmen og at skille sig ud fra mængden - og er det ikke disse værdier man i et individualistisk og demokratisk samfund plejer at prise?

Det er tragisk, at det er tilladt og ligefrem anses for prisværdigt at følge alskens overfladiske diller, men ikke Skaberens påbud, at det er tilladt at gå klædt på en bestemt måde for at imitere et andet menneske eller for at finde accept i en gruppe, men ikke for at efterleve sin tros påbud.

Jeg kan godt forstå, at tørklædeantagonisterne bliver frustreret over den ære og respekt, islam viser kvinder, og den ophøjede status de har iblandt muslimer. I stedet for at prøve at fratage muslimske kvinder den ære og respekt, islam viser dem, burde de gøre mere ud af at bekæmpe og eliminere den tiltagende tvangspornoficering af det offentlige rum, som påtvinger kvinder ydmygende og i den grad degraderende kvindeidealer, hvor kvinden reduceres til et nydelsesobjekt. Sådan portrætteres og konstrueres kvinden i den primitive pornokultur, som vi dagligt bombarderes med.

Det må skære de ærede tørklædeantagonister dybt i hjertet med det stigende antal helt unge danske piger og kvinder, man ser i islamisk klædedragt. Hvem tvinger mon disse, da deres fædre og brødre jo ikke er muslimer? Det må vel være deres undertrykkende fundamentalistiske mænd! Men hvad så med de ugifte? Ja de må vel være blevet tvunget af deres kærester ikke? For det er da utænkeligt at piger, der er opdraget til at være “emanciperede”, til at prøve grænser med alt fra narko til biseksualitet, frivilligt kunne vælge noget så primitivt? Hvis dette er tørklædeantagonisternes mening sker der mange utænkelige ting i Danmark disse dage.

Jeg er bange for, at der er dystre udsiger for tørklædeantagonister. I en ikke så fjern fremtid vil der være, om ikke en justitsminister så dog ikke så få kvindelige skolelærere med tørklæder, og en hel del af disse vil være etniske danskere.

Ayaz Shah
Faklen.dk, november 2003