Jeg har endelig fået et eksemplar af Faklen efter et forgæves forsøg på universitetet. Nu har jeg læst det fra ende til anden og forstår så, hvorfor I har valgt det navn. Det er både rystende og oplivende læsning. Rystende, fordi det nu pludselig bliver så krystalklart, hvad det er, der er ved at ske med vores samfund. Oplivende, fordi det med Faklen ikke ser helt så sort ud som frygtet.

Jeg har nydt læsningen og ind imellem følt mig hensat til de vilde dage i '68, hvor vi blev så skammeligt snydt af begge parter. Med »vi« mener jeg den brede befolkning, som jo hele tiden står på sidelinjen og venter på mål. Og så bliver kampen bare aflyst.

Ordet »videnskabelighed« har for mig pludselig fået en helt ny dimension. Jeg er overbevist om, at ordet har en noget ambivalent klang i den brede befolkning. Men at jeg selv skulle få ændret mit syn i forbindelse med en bibeloversættelse, virker mildt sagt overraskende.

Nå - jeg er ikke ude i noget større ærinde. Vil blot yde al mulig moralsk støtte med en umistelig ret til at være både enig og uenig i det, I laver på universitetet.

Jo, for øvrigt - Faklen er et usædvanlig smukt skrift i typografi og layout, og så er det skrevet i et forståeligt sprog uden stavefejl.

Fortsæt den stil - den er ubetinget rigtig, og den er svær at afvise som værende et »skoleblad«.

Hvad ved Faklen om folkets bedste?

Torben Ringsø Jensen, Bjørnholt 30, 8520 Lystrup, skriver bl.a.:

En gruppe studerende ved teologi i Århus har fundet det interessant at kritisere den nye bibeloversættelse, ledet og udgivet af Det danske Bibelselskab. De mener sig berettiget til at angribe udformningen på vegne af en folkelig interesse, af hvis nærmere indhold de ingen tvivl lader stå tilbage. Den skulle angiveligt gå ud på en så tekstnær oversættelse som muligt af det Gamle og Nye Testamente. Men hvorfra ved gruppen, hvad der tjener dette folk så godt? Jeg er selv ganske ulærd ud i det bibelske, blot har jeg begået det vovestykke at læse den [Bibelen. red.] fra ende til anden.

Men hvad da? Hvad fik jeg for anstrengelserne? En stor oplevelse og nogle fede skuffelser. Men bestemt ikke med deres indtryk af en styg kirkelig sammensværgelse, der med ond vilje har villet drage en række sammenhænge i teksten, som der ikke er belæg for. Gruppen er helt på vildspor, når den påstår, at teksten i videre omfang trækker en sammenhæng mellem de gammeltestamentlige tekster og Det nye Testamente.

De kan sikkert trække en pæn række eksempler frem, der underbygger deres påstand, og ønsket fra kirkelig hold om samme har sikkert altid været til stede, men indtrykket af manglende sammenhæng formelig sprutter ud af siderne.

The dead-level sanity and bone dullness of the Danes
Thomas Huulbæk Andersen,

u951503@daimi.aau.dk, skriver bl.a.:

Tillad mig at citere William Seward Burroughs' tanker fra et besøg i Danmark: »All these people with their cradle-to-grave welfare state and their ordered socialist limbo were so unhappy compared to the Spanish and Moroccans in Tangier, who had nothing. Suicide was almost unknown in Morocco, but in Scandinavia it was endemic. The dead-level sanity and bone dullness of the Danes appalled him. It was a police state without police, populated by robots completely conditioned by the state.«

At kalde danskerne for robotter er måske overdrevet, men der er alligevel en del sandhed i det. Robotten er født, som tegneserien var en ganske fin illustration af (for ikke at sige provokerende …). En stor grå masse - en masse, der ikke kan definere sig selv uden at definere sig ud fra samfundets normer og værdier.

Emma Gad »dikterede« ikke
Klaus Rifbjerg, Kandestederne, Skagen,

skriver:

Jeg hilser Faklen velkommen. Bær faklen videre! Men når I nu gør så meget ud af dannelsens betydning (og jeg er enig), er det synd i artiklen »Kvinde, kend din sjæl« at hænge Emma Gad ud som skræmmebillede.

Det vidner om mangel på indsigt og viden, for der er næppe tvivl om, at admiralinden - hvis hun havde levet i dag - ville have stået Faklens synspunkter nærmere end de fleste.

Emma Gad »dikterede« ikke nogen noget, hun gav - ironisk og snusfornuftigt - råd om visse spilleregler, som på et klart humanistisk og veluddannet grundlag skulle gøre det nemmere og mere meningsfuldt for folk at omgåes hinanden. En tommelfingerregel altså: vil man da radikale ændringer, må man have læst på lektien hjemmefra, før man går i krig.

Troen på det gode menneske
Karen Pinholt, Kildehusvej 2F, st., lejl. 1, 4000 Roskilde, skriver bl.a.:

I skal have tusind tak for jeres blad. Nogle gange kan man føle sig helt alene i verden med sin tro på det gode menneske. Men alene, det er man ikke, det har I vist med Faklen. I har givet humanismen et medie, og os, der tror på kampen mod intolerancen og undertrykkelsen af det anderledes, et samlingspunkt. Jeg håber, Faklen, i bladform og på nettet, vil blive udgangspunkt for den debat, der er så dødsens nødvendig.

Liberalisme er synonym med frisind
Morten Nielsen skriver bl.a.:

Jeg læser med stor glæde i jeres humanistiske manifest, at blandt de værdier, I går ind for, er minoritets-beskyttelse, relativisme, reel ligestilling, ukrænkelig menneskelig integritet, frisind og tolerance. Klart smukke, liberale værdier. Og derfor stiller jeg mig komplet uforstående over for den efterfølgende tilsvining af liberalismen som tankegang - dét er da at skyde sig selv i foden! Højredrejning - er det udtryk for fascistiske tendenser? Og er dét så ensbetydende med liberale tendenser?

Om ikke andet, så er det et uheldigt ordvalg at angribe liberalismen. Liberalisme er synonym med frisind. I kunne med held (og burde) erstatte »liberalisme« med »småborgerlighed« overalt i jeres tekster. Ja - liberalismen påkaldes i dag af mange egoistiske kredse. Ja - mange liberalister har en »slet skjult, socialdarwinistisk købmandsmoral«. Men det burde ikke ændre noget. Gå dog efter personerne - ikke ideologien!

Lad ikke danskhed og ligegyldighed blive synonymer

Olav K. Lyngberg, 1022 Manuel Street apt. # 10, St. Paul MN 55114, USA, skriver bl.a.:

Jeg er Ph.D. i USA og har derfor ikke kunnet følge alt. Jeg kan heller ikke vurdere rigtigheden af jeres rettelser til bibeloversættelsen. Det, jeg kan vurdere, er, at endelig er der nogen, for hvem det betyder noget, om Biblen er korrekt oversat. Lad ikke danskhed og ligegyldighed blive synonymer. Det er I et flot eksempel på.

Alt i alt et interessant blad

Dieter Britz, lektor i kemi, Aarhus Universitet, skriver bl.a.:

Jeg er meget glad for jeres blad, og over weekenden læste jeg det fra ende til anden. Vi har manglet sådan noget, og jeg håber, I kan blive ved.

Kvaliteten er lidt varierende; der er to kortere indlæg, som er ret tynde, de er mere påstand end belæg; men de større ting var en fryd at læse, især den meget overbevisende artikel om den nye danske Bibel. Jeg slog nogle eksempler op i vores Jerusalem Bibel, som jo er baseret på Qumranrullerne, og i hvert eneste tilfælde har artiklen ret.

Jeg var også imponeret over den åbenbare forståelse vist i artiklen om kvantemekanikkens implikationer uden for fysik. Alt i alt et interessant blad.

Jeg var derfor noget overrasket over at se reaktionen på bladet. I er blevet kaldt fascister, satanister og generelt uromagere med mere. Utroligt. En biskop har udtalt sig om bibelartiklen; han indrømmer sådan set forfalskningerne (dog uden at bruge sådan en betegnelse!), men påstår, at der jo ikke findes en ægte gengivelse af Bibelen. Det er lidt mærkeligt, fordi det jo slipper uden om spørgsmålet om, hvorfor man valgte ikke at lave sådan en i stedet.

Som udlænding i landet morer det mig at korrigere mine studerendes dansk, som er blevet værre og værre; i Faklen faldt jeg kun over et enkelt tilfælde af et delt ord, der hørte sammen, ellers var det det fineste dansk. Måske kan humanister det bedre end kemikere!

Bedre forhold på RUC
Morten Lindow, Hedeboparken 4: 214,

4000 Roskilde, skriver bl.a.:

Det lyder virkelig som om, I har meget grelle forhold i Århus. Tænk, at en professor kan afvise jeres kritik som et udtryk for satanisme eller okkultisme. Det er eddermaneme langt ude.

Heldigvis synes jeg ikke, jeg kan finde paralleller til den slags, hvor jeg slår mine folder på RUC.

Hvem var disse satanister og okkultister?

Hr. Vad, jk1604@hdc6.hha.dk, skriver bl.a.:

Nu kan det jo næppe være jeres sag at beskæftige jer med satanisme, men det er dog med en vis irritation, at jeg observerer det ufatteligt trælse argument »uh ha, nej, vi er sørme ikke satanister, vi er nogle flinke fyre, ikke sådan nogle slemme mennesker« i stedet for rent faktisk at leve op til jeres målsætning om at være »saglige, dannende og uddannende« … orienterede. I kunne med stor rimelighed have vendt spørgsmålet: »… og hvad så, Aagaard, hvad ville det rent faktisk betyde, hvis nogle af os var satanister? Hvad med rent faktisk at forholde dig til det, der bliver sagt, det faktuelle, i stedet for at udslynge »ad hominems« og »red herrings«? Opfør dig som et voksent menneske og stop dit 'pegen fingre' ad os. Besvar kritikken, din kujon.«

I kan selvfølgelig stiltiende acceptere og understøtte denne tilsværtning af en anden »religiøs« retning og dermed styrke netop de kristne modstandere, som I er oppe imod.

Se på, hvem og hvad disse »satanister« og »okkultister« var. Hvem var de så? De var »alkymister« (kemikere og metallurger), »astrologer« (astronomer og navigatorer), »druider« (medicinere), »frimurere« (murere, arkitekter, matematikere) osv. osv. Videnskabsmænd.

Den perverse konklusion: Ja, på en måde er Faklens medlemmer en slags satanister, da I bekender jer til den tradition, som pr. automatik er »Djævelens advokat«.

Men man kunne lige så godt konkludere, at I selvfølgelig ikke er satanister, men bare gode videnskabsmænd og -kvinder, naturlige levende væsener, som blot udnytter de evner, som I har fået.

Prisværdigt opgør

Brian Patrick McGuire, professor i middelalderhistorie, RUC, skriver bl.a.:

Som universitetslektor på Institut for græsk og latin i København og samtidig som talsperson for Landsforeningen af Danske Flygtningevenner har jeg altid måttet holde mine to livsfunktioner skarpt adskilt, fordi mine kolleger og mine studerende enten var ligeglade med mit engagement for flygtninge i Danmark, eller fordi de direkte var imod denne og betragtede det som uværdigt for en rigtig videnskabsmand. Jeres opgør med jeres lærere og med den offentlige diskussion i Danmark er meget prisværdig, og jeg ønsker jer alt godt.

Jeg er uenig med jer i, at kristendommen er død. Kristendommen lever, på mange måder, og der er ingen mere, der kan sige, at hans eller hendes kristendom er det eneste rigtige.

Sagligt og tiltrængt angreb

Jeppe Stig Nielsen, Finlandsgade 18C, st.-7, 8200 Århus N, skriver bl.a.:

Det angreb, der rettes mod kulturchauvinisme og etnocentrisme, er yderst sagligt og tiltrængt. At man oven i købet kommer lidt ind på dette århundredes store naturvidenskabelige gennembruds betydning for humanismen, kan kun glæde en skabs-fysiker som mig.

Forskellen på humanistisk og naturvidenskabelig dannelse

Kenneth Hansen, adjunkt, Vendsysselgade 8, 1.t.h., 9000 Aalborg, skriver bl.a.:

Er der forskel på humanistisk og naturvidenskabelig dannelse? Og hvori består i så fald denne forskel?

Ja, der er forskel (selv om der ikke burde være det!). Hermed mener jeg, at mange menneskers hoved er delt op i en humanistisk del og en naturvidenskabelig del, og at der på den naturvidenskabelige del af dette verdenskort er tegnet havuhyrer, monstre og med store, gotiske bogstaver skrevet Terra incognita.

Til gengæld kender jeg ingen naturvidenskabeligt uddannede mennesker, som ikke har et minimum af humanistisk dannelse.

Denne forskel beror i det væsentligste på, hvordan man tilegner sig viden inden for de to områder.

Videnstilegnelse inden for humaniora kan foregå på mange måder og på mange niveauer. Et digt, for at tage et eksempel, kan læses med udbytte af stort set alle mennesker, og de kan alle danne sig en mening om det. Indrømmet, der er nok mere gods i cand. mag.'ens dybdegående tolkning end i det 11-årige barns vurdering: »Jeg synes, det er godt.« Men alle 'facitter' er principielt rigtige.

Det er derimod meget sværere at læse en naturvidenskabelig tekst: Enten forstår man det, eller også forstår man det ikke - der er 'facit'.

Endvidere formulerer man naturvidenskab i sproget matematik - et sprog, som det tager megen tid og megen træning at beherske. Matematik benyttes ikke for at holde den gemene hob væk fra videnskabens hellige skrifter, men fordi man er pisket til at have et sprog, hvori man kan formulere fænomener, der ligger langt væk fra dagligdagens univers.

Kort sagt: Jeg tror, at mange humanister ikke kender til naturvidenskab, fordi det simpelt hen er for besværligt at sætte sig ind i.

Et råd til kommende numre
Mads Jensen Bunch, Møllegade 21A, st.tv., 2200 København N, skriver bl.a.:

Lav et par debatsider, så vi får en dynamisk og skarp debat. Det er vigtigt, at folk reflekterer over jeres artikler og efterfølgende blander sig i debatten; det være sig i form af diskussioner med studiekammerater og undervisere eller læserbreve/debatoplæg i diverse dagblade eller andre tidsskrifter. Det ville dog klart være en fordel, hvis denne debat også kunne foregå i Faklen som en slags internt debatforum i universitetsregie.

Mit indtryk er, at universiteterne har ført en slumrende tilværelse i et godt stykke tid i dette ligegyldighedens, intolerancens og egoismens årti. Ud over en række græsrodsorganisationer og politiske bevægelser koncentreret om Nørrebro, København har der ikke eksisteret nogen »hard-core« ideologi- og kulturkritik rettet mod det eksisterende samfund. Det er på tide, at denne kritik bryder ud i lys lue i universitetsregie; også som en intellektuel diskurs i det rum, jeres tidsskrift opererer i. Derfor: godt initiativ.

Redigeret af Jeppe Berg Sandvej