Der står han i sin hvide dragt
klovnen, din barndoms klarhed
og synger stumt om altings opsyn
din daglige findelykke
så du kan tænke som en tolv årig
og atter mærke glæden

Dette grænseløse afsæt
mellem lys og forsvinden
denne opblussen af dig selv
i din lune seng
hvor du vækket af viden
pludselig ved alting
og i et tidløst syngende
spring kommer til alle steder

Du er en flyvende indsigt
en heftigt standset dykkensom du baglæns genkender
fra din skoletid
kraftspringet som du altid
frygtede og undveg
indtil du brat gennemførte det
og stod genskabt på to ben

Sådan har du det, klovn
i den glemselsseng
uddrevet af dig selv
din frihed og din grænse
ser du i din lyse svæven
at alt som er liv

kommer af dit gennembrud
og dine skjulte kræfter

Du indser ikke mere
gennem sammenligning
dine svar er fuglefrie
og årsager har en fuglesti
du er et horn af glimt
som hugger gennem
tvivlens grå junglelove
og din egen følsomhed

Således er du gibbonabe
skovens Pan og Lilith

du står ved et verdensbord
og ved du er på vej
fundet af fortid er du
trævlerod og pælerod
og kommer til et nu
som giver dig dit mod

Og du er træskonæb
og Søren Kierkegaard
på et øde omsust sted
samles alle billeder
jeg mener de små ord
som i et vulkanudbrud
forvandler frygt og gru
til et simpelt svar

Således Billie Holiday
og Pierrot og Albert Dam
skal vor verden, denne fange
blive fri igen
med ét er vi atter alting
dyr og træ og gudinde

som fra et samlingssted
sprænger umuligheden

Lys og bortfald mødes altid
foran søvnhavets porte
så længe du sover og drømmer
begynder alt med dig
her er du altid begynder
og midt i skaberøjet
alt som sker efter dig
sker på grund af dig

Mens kometen Hyakutake
himmelsk spermatozo
sejler kaotisk ind i æggets dyb
og bliver der i 17 tusind år
ser du dit eget kaos
ordnet bryde sammen
ingen angst kan bære vand
mod kærligheden

Som kometens uimodståelighe
er vor barnlige godhed
som kometens forudsigelighed
overlever lysets viden

ingen kosyge eller virus
ingen istid eller griskhed
er vældigere end barnet
der vækker os i sengen

Jamen, så bliv dig selv
både nyfødt, ung og olding
træd trygt som abeunge
og Billie Holiday
ud i lyset, sammenhængen
for et gammelt sted
mellem Hyakutake og ægget
at være kærligheden

Vær menneske og træskonæb
vær barn og Albert Dam
spring som sjælens næsehorn
ud i en saltomortale
vær Kierkegaard og Pan og Pierrot
sig det som Lilith ved
at kun den som er sin fortid
får lov at blive her

Han tier, den stumme hvide klovn
og vender sig i hjertet
Du er din egen sammenhæng
og vilje til at lytte
Du er dit eget paradis
og vilje til nødvendigheden

Vagn Lundbye