Der er efterhånden grund til at tro, at nødvendigheden af en supplerende, videnskabelig bibeloversættelse til den eksisterende kirkebibel i det mindste ikke er en hverken urimelig eller utopisk tanke, heller ikke på Teologisk Fakultet. Der er trods alt redelige teologer, for hvem det ikke er vanskeligt at se, at heller ikke teologien kan være tjent med mindre.

I sidste nummer kunne vi citere flere undervisere fra Aarhus Universitet, der ligesom Faklen stiller sig kritisk an over for den autoriserede bibeloversættelse fra 1992 – de klassiske filologer, professor Otto Steen Due og lektor Bodil Due, samt lektorer ved religionsvidenskab, Morten Warmind og Jeppe Sinding.

Om bibeloversættelsens videnskabelige standard udtaler f.eks. Morten Warmind: »Faklens kritik er fuldstændig uangribelig.« Tilsvarende siger Bodil Due ligeud: »De, som ikke vil indrømme, at den nye oversættelse er en uvidenskabelig kirkebibel, er ikke redelige.«

Siden har det vist sig, at det langtfra heller er alle teologer, som er lige begejstrede for Bibelselskabets produkt.

Til et stort arrangement i Aulaen på Teologisk Fakultet den 22. maj diskuterede et indbudt panel bestående af bl.a. biskop Kjeld Holm, dekan Peter Widman, rektor ved pastoralseminaret, Ole Jensen og lektor Else K. Holt »fakultetsteologiens kirkelige ansvar«.

Lektor Knud Jeppesen: Bibeloversættelsesproblematikken irrelevant for forholdet teologi, uddannelse og kirke imellem

Efter 4-5 timers oplæg og paneldiskussion om Teologisk Fakultets mål versus kirkens behov bliver der endelig tid til debat.

Fra Faklen spurgte vi bibeloversætter Else K. Holt, hvordan hun har kunnet beholde sin videnskabelige integritet i oversættelsesforløbet, når man tager de kirkelige krav i betragtning, som daværende generalsekretær Niels Jørgen Cappelørn ofte har understreget.

På trods af, at ordstyreren gjorde det klart, at alle var velkomne til at replicere på direkte spørgsmål uden om talerlisten, negligerede Else K. Holt fuldstændig spørgsmålet og forblev tavs. Rektor fra pastoralseminaret, Ole Jensen afviste i stedet, at kirken generelt skulle have for stor indflydelse på teologien, og konstaterede afslutningsvis: »Bibeloversættelse – det skal vi ikke snakke om!«

Bibeloversætter lektor Knud Jeppesen, der præsenterede sig som »en af dem, der har hovedansvaret for den nye bibeloversættelse«, afviste ligeledes at tale om denne og understregede tilsvarende: »Ja, nu er jeg ikke blevet lokket op på talerstolen af den her bibelsag ... Det her, det handler ikke om bibeloversættelse, det handler om teologi, uddannelse, efteruddannelse og forholdet til folkekirken, og det vil jeg gerne holde fast i!«

Nej, hvorfor dog diskutere bibeloversættelse, når emnet for dagens debat er noget fra oversættelsesproblematikken så fjernt som kirkelighed contra videnskabelighed ...?!

Vi gjorde da også dernæst opmærksom på, at det ikke mindst af den grund ikke nytter demonstrativt at nægte at svare på spørgsmål vedrørende bibeloversættelsen. Knud Jeppesens indvendinger var således ganske irrelevante, i og med at netop spændingsfeltet teologi, uddannelse og kirke imellem i allerhøjeste grad stod i centrum af bibeloversættelsen, hvor 1) uddannelsen er altafgørende i forhold til den sproglige ekspertise, som oversættelsen fordrer, 2) teologien har spillet en fremtrædende rolle i kraft af, at den beviseligt har underkendt filologien talrige gange under oversættelsesforløbet, og 3) folkekirkens forskellige retningers repræsentanter har deltaget heri og øvet stor indflydelse på det endelige resultat især gennem revisionskomiteen, der afslutningsvis vurderede, hvornår den filologiske oversættelse kunne accepteres, og hvornår den skulle revideres ud fra kirkelige hensyn.

Endvidere havde dekanen i sit indledende oplæg med titlen »Den videnskabelige teologis ansvar« også gjort kirkelighed versus videnskabelighed til et hovedtema og fastslået, at det var »teologiens hovedfunktion at sørge for, at samtidens bevidsthed inden for kirken var på højde med den aktuelle viden og dannelse«, samt understreget, at den akademiske teologis »videnskabelige, forskningsmæssige formål ikke må være underlagt interesser fra f.eks. kirken«!

Bibeloversættelsesproblematikken var med andre ord ikke blot ikke irrelevant for diskussionen, den var end ikke perifer, men tværtimod sågar et indlysende kardinaleksempel netop på forholdet kirkelighed og videnskabelighed imellem, som arrangementets overskrift såvel som dekanens oplæg eksplicit lagde op til – uanset hvad man i øvrigt måtte mene om oversættelsens standard!

Professor Jakob Balling: Usaglige kriterier bag bibeloversættelsen

Den næste i talerrækken, professor i kirkehistorie, Jakob Balling betonede da også vigtigheden af, at »teologien er helt og aldeles 100 procent ubundet«, og var langtfra overbevist om, at usaglige kriterier ikke havde spillet ind under oversættelsesarbejdet.

»Det må være op til universitetsteologien, at de gør udtrykkeligt og højlydt vrøvl, hvis noget sådant finder sted,« formanede professoren. »Jeg kan derfor ikke se grunden til, at det skulle være irrelevant at inddrage bibeloversættelsen,« sagde han til tydelig irritation for ikke mindst de fremmødte bibeloversættere.

Knap havde Balling imidlertid forladt talerstolen, før lektor Jeppesen listede sig ned ved siden af professoren og ophidset indskærpede ham, at »det altså ikke skulle diskuteres her!« ... Læseren kan så selv forsøge at regne ud, hvad han hentydede til.

Professoren tog selvfølgelig ingen notits af denne patroniserende irettesættelse, og lektoren måtte trække sig tilbage med en kold skulder.

Heller ikke dekan Peter Widman udviste nogen udtalt frygt for at diskutere oversættelsen og indledte med at bemærke, at han selv »ikke har haft noget med den at gøre«. Widmans kommentar var dels en tilkendegivelse af, at intet for ham at se var blevet fejet ind under gulvtæppet i forløbet, dels en indrømmelse af, at man i kraft af sigtet mod en kirkelig »brugsbog« måtte foretage bestemte »justeringer«, hvorved de implicerede oversættere selvfølgelig nok kunne sidde tilbage og føle, at »deres arbejde ikke var kommet tilstrækkelig frem« ...

Med professorens og dekanens diskussion af sagen var bibeloversætterne med ét isoleret i deres demonstrative tavshed, og Else K. Holt følte sig nødsaget til at komme med en replik.

Hun gav som ved tidligere lejligheder udtryk for hebraiskundervisningens nødvendighed på teologi, netop med henvisning til den verserende »fakkeldebat«, og erkendte redeligt og åbent, at det i hvert fald var rimeligt at vurdere »kirkebibelens« videnskabelighed: »Vi skal have noget sprog, sådan at vi er i stand til selv at vurdere, hvilke fejl og mangler, der eventuelt måtte være i en autoriseret bibeloversættelse. Lige præcis af den grund, at vi har en kirkebibel som oversættelse.«!

Der kan man bare se. Aldrig tidligere har en teolog, der var personligt involveret i oversættelsesarbejdet, udvist en sådan imødekommenhed over for Faklens kritik. Ikke alle teologer lider åbenbart af lektor Jeppesens berøringsangst, end ikke alle bibeloversættere – dermed er debatten kommet et afgørende skridt videre.

Og dermed er der grund til at tro, at nødvendigheden af en supplerende, videnskabelig bibeloversættelse til den eksisterende kirkebibel i det mindste ikke er en hverken urimelig eller utopisk tanke, heller ikke på Teologisk Fakultet.

Der er trods alt redelige teologer, for hvem det ikke er vanskeligt at se, at heller ikke teologien kan være tjent med mindre.

Kristian Beedholm, Jens-André Pedersen Herbener og Rune Engelbreth Larsen