I en erkendelse af, at danske politikere nærmest kappes om stadig mere totalitære tiltag, især over for minoritetsgrupper, vil Faklen hvert år kåre den eller de politikere, der i særlig grad har gjort sig fortjent til æren som årets mest fremtrædende repræsentant for denne, Danmarks Nye Orden. Den første uddeling fandt sted for åben mikrofon i P1, den 5. august 1997 i programmet »Polaroid« ...

»Dødens« Agner Hjadstrup

Hjadstrup-Prisen er navngivet efter den – indtil videre fiktive – højreekstremistiske politiker Agner Hjadstrup, der i Erwin Neutzsky-Wulffs store samtids- og fremtidsroman, Døden, på sober demokratisk vis bliver statsminister i 2021 og gradvis forandrer nationen til et regulært fascistisk foregangsland.

I starten ligger Hjadstrups agitation imidlertid ikke så frygtelig fjernt fra selv visse af vore dages respektable politikere, der søger at profilere sig selv ved en afstandtagen fra deres kolleger: »Vi har brug for en helt ny slags politik og en helt ny slags parti, som ringeagter taburet og karriere som andet end et middel til at opfylde vælgernes ønsker. Hvis 'program' er Folkeviljen. Og hvis du ikke ved, hvad den er, kan du spørge hvem som helst, blot ikke politikerne, de intellektuelle eller de 'politisk aktive' bøller. Det er Danmark for danskere, et Danmark for folket, for 'alle, som vil'. Hvor vi ikke længere er gæster i vores eget land. Hvor vi har indflydelse på vores lands skæbne i stedet for en flok halvstuderede aber. Vi skal nok selv ansætte de 'eksperter', vi skal bruge, det er trods alt os, der betaler for dem. Hvor der atter er et kors i vores flag, som glimter hvidt på lang afstand, så de fremmede kan se, at der er nogen hjemme og vogter.«

Udvisning af indvandrere og flygtninge, strengere straffe og inddragelse af al offentlig støtte hører til populistens valgprogram.

Agner Hjadstrup personificerer alle de ekstreme højrefløjskarakteristika, som vi i dag finder i den borgerlige opposition såvel som i den borgerlige regering: Afviklingen af det danske retssamfund gennem særlove og asyllove, isolationsfængsling af mistænkte, isolationsfængsling af asylsøgere, registrering af mistænkte, racistisk propaganda, overtrædelserne af menneskerettighederne, krænkelserne af Grundloven etc. etc. ... Hjadstrup er blot gået endnu et skridt længere mod højre.

Danmarks Hjadstrup-kandidater

Ingen dansk politiker lever endnu tilnærmelsesvis op til den fascisme, som Agner Hjadstrup indfører efter magtovertagelsen, men foruroligende mange repræsenterer ikke desto mindre de tendenser, som i Dødens dystopiske Danmark bringer ham magten nærmere.

Men hvem er værst? Hjadstrup-prisen er ikke en ære, Faklen har uddelt med let hånd – mange kandidater har været nomineret, og mange kan blive påtænkt ved næste prisuddeling.

Det stod dog hurtigt klart, at vinderen måtte findes inden for den regering, der uden sammenligning repræsenterer de mest totalitære tendenser i dansk efterkrigstidshistorie:

SOCIALMINISTER KAREN JESPERSEN stod stærkt i opløbet, bl.a. som medansvarlig for en populistisk hetz mod de såkaldte 2. generationsindvandrere, der har fået nok af dansk racisme – men først og fremmest som hovedansvarlig for en uansvarlig bistandslov, der truer arbejdsløse til meningsløst tvangsarbejde, og fratager den, der nægter slaveriet, al offentlig støtte.

INDENRIGSMINISTER BIRTE WEISS stod stærkt i opløbet, bl.a. som følge af Indenrigsministeriets elegante propaganda og regulære svindel i Chitra-sagen, der har medvirket til en kriminaliserende mistænkeliggørelse af tamiler og asylsøgere generelt – men først og fremmest som hovedansvarlig for en umenneskelig asylpolitik, hvor asylsøgere enten fængsles i uger, måneder og år eller interneres i særlige lejre i op til otte år i komplet uvished om deres fremtid.

STATSMINISTER POUL NYRUP RASMUSSEN stod stærkt i opløbet; hans nominering kræver ingen videre forklaring, eftersom hans førende rolle i den nuværende samfundsafvikling qua regeringschef ikke er til at tage fejl af.

Vi ønsker de tre kandidater til lykke med den flotte nominering – i sidste ende måtte de dog alle se sig slået på stregen af regeringens purunge sprinter!

Hjadstrup-Prisen 1997 til – justitsminister Frank Jensen!

På trods af meget stærke konkurrenter faldt valget efter juryens grundige overvejelse på justitsminister Frank Jensen, skønt året endnu langtfra er omme. Ikke mindst i kraft af sin unge alder og kometagtige karriere fra bingovært på en lokal TV-station til chef for det ganske riges lov og orden har justitsministeren i særlig effektiv grad demonstreret den kyniske og populistiske foretagsomhed, der kendetegner Danmarks Nye Orden!

Ikke uden grund hædres han med tilnavnet Forbuds-Frank, som naturligvis er et kærligt udtryk for hans demonstrative omsorg for Ro og Lov og Orden, der afspejler sig i populistisk propaganda, gentagne selvmodsigelser for åben mikrofon og en forbilledligt pligtopfyldende fortsættelse af sin forgænger, Bjørn Wesths tilsidesættelse af fundamentale retsprincipper, såsom at alle er lige for loven, samt de første tiltag til at ophæve skrankerne mellem den lovgivende, den dømmende og den udøvende magt!

At den unge minister heller ikke går af vejen for embedsmisbrug, når hans familie har problemer, blev offentligheden var i juli. Gudskelov kunne Socialdemokratiets komet dog efterfølgende undskylde sig med ordene: »Jeg beklager dybt, at jeg her lod de mere menneskelige sider af mig overskygge min rolle som justitsminister.« (Berlingske Tidende, 26.6.97).

Vi siger til lykke i fuld fortrøstning om, at det aldrig skal ske igen!

Faklen