Mens nye forslag til en liberalisering af lovgivningen om prostitution dukker op, er der stadig væk tale om et ulovligt erhverv, der tvinger mange prostituerede til en skyggetilværelse. Vi har talt med »Sarah« om myter og fakta i en profession, der er omgærdet med mystik, og om, hvorfor en »bordelmutter« fra København ser sit arbejde som det naturligste i verden og drømmer om en snarlig legalisering.

Hvorfor har du valgt at blive prostitueret?

- Jeg tænkte: Jamen, lad mig prøve det, jeg kan jo altid forlade erhvervet igen. Så prøvede jeg det, og det var jo fint. Det generede mig ikke, overhovedet ikke. Og det er jo også en nem måde at tjene penge på.

Grunden er vel først og fremmest den, at man ønsker at sprede glæde. Men der er nok lige så mange forskellige slags grunde, som der er forskellige piger. Der er nogle, der godt kan lide det, altså virkelig tænder på at gøre det, og nogle, der gør det for pengenes skyld, og andre gør det, fordi det er sjovt, ja, jeg tror, der er alle muligheder, alt, hvad man kan tænke sig til. Narkoprostitution er noget helt andet. Disse piger hører ikke til i faget, men burde hjælpes af samfundet.

Jeg synes f.eks. selv, det er spændende, fordi der er så mange forskellige former inden for det her. Man kan blive ved. Og lige pludselig finder man selv på noget nyt. Man tænker: Det er der sgu ikke andre, der har skrevet, hverken i annoncer eller noget som helst. Så roder man sig ud i det, og så er det bare lige det. Man kan blive ved at udvide hele tiden.

Nogle gange tænker man: Nej det der, det skal jeg ikke røre ved, det kan jeg sgu ikke finde ud af. Og så er der andre ting, der virker som en udfordring, og man tænker: Kunne jeg virkelig gøre det?

Men det er også derfor, faget er spændende, for det er jo ikke alt sammen noget, man prøver derhjemme. Du kan jo ikke forlange at … Nu skal du se her, jeg har en liste, vi starter lige fra en ende af, prøv lige at se, hvad jeg har lyst til. Derfor er det også interessant at se, hvor ens grænser egentlig går. Hvor langt kan jeg gå? Og man kan edderbankemig gå langt, når det kommer til stykket.

- Hvis du finder en grænse, holder du så bare der?

- Ja, det gør jeg. Jeg finder det, jeg synes er mest medrivende. Jeg har f.eks. altid haft nåleskræk. Altså, mig og nåle, det var to vidt forskellige ting. Men nu, efter at jeg har prøvet nåletortur, jamen, det er noget helt andet. Nu generer det mig ikke længere. Så sådan er det. Man kan blive ved.

- Har du aldrig følt dig presset til at gøre noget, du ikke havde lyst til?

- Jeg har prøvet det. Men så stopper jeg også og siger nej tak, det her fungerer ikke.

- Er der kunder, du afviser?

- Ja, det er der. Hvis de vil have et eller andet, jeg ikke kan eller ikke vil være med til, så afviser jeg dem. Eller hvis jeg for eksempel kan lugte dem, allerede når de står ude i gangen, eller når de kommer ind i værelset. Så afviser jeg dem også. De kommer for en særlig oplevelse her, og så må de også vise respekt. Hvis der er nogle, der spørger, om de må sniffe noget først, eller om de må tage et eller andet, så siger jeg også: Nej tak, gå igen. Der er jo grænser.

Det kommer også an på, hvordan folk snakker til mig. Der er mange, der kommer ind og tror, at nu køber de mig. Og det skal de absolut ikke tro, for det er ikke det, de gør, for jeg kan også godt melde fra, det er ikke en burger, de går ind og køber. Det forklarer jeg dem også. Jeg gør jo sådan set, hvad jeg gør, for deres tilfredsstillelses skyld, men i sidste ende sker det på mine præmisser, dvs. at det er mig, der sætter grænserne, og dem, der betaler for det.

Nogle gange bliver jeg uvenner med dem, og de kan godt se, at det slet ikke hænger sammen. Så vil de ikke, så mister de også selv lysten. Og det er så fair nok. Jeg kan bare ikke se, hvorfor jeg skal stå og nedværdige mig selv over for en, der tror, at han køber mig, for det er ikke det, han gør. Det er en oplevelse, han køber.

- Kan du forstå, hvorfor mange ser prostitution som et problem?

- Nej, det forstår jeg egentlig ikke. Det er vel bare, fordi de har lært, at det er umoralsk, noget værre noget. Man bruger sin krop, og det synes de bare, er ulækkert.

Men i mange tilfælde er den indstilling selvfølgelig dobbeltmoralsk. For jeg tror, der er rigtig mange mænd, der kommer sådan nogle steder her, men udadtil bevarer en moralsk afstand til vores erhverv. Jeg har da mødt mange, jeg kendte, hvor jeg har grint og tænkt mit.

Også hvis jeg har været til en fest eller en eller anden komsammen, så tænker jeg, nå, hold da op, er dét din far?

De kan sidde og snakke om det, som om de aldrig nogen sinde kunne drømme om at gøre sådan noget. Sikke nogle dobbeltmoralske idioter - de var her sgu i sidste uge!

Så jeg tror, det har noget at gøre med, at folk synes, at det gør man ikke sådan noget. Man giver da ikke penge for sex, man kan bare gå ud i byen og score en dame og så gå med hende på hotel. Det er åbenbart noget andet. Det må man tilsyneladende godt, det er der jo ikke nogen, der synes, der er noget galt i.

Fyre sidder tit og praler - nu skal du høre mand, jeg lå med veninden, og sidste uge lå jeg med den anden. Og det er jo skide skægt, men lige så snart en har betalt penge for det, så er det pludselig noget helt andet. Det er underligt.

De synes, at det er sådan lidt forargeligt, at piger bruger deres kroppe og tjener penge på det, for sådan noget, det gør man altså bare ikke.

Men i virkeligheden er det nok mest, fordi de ikke ved noget om det. De kender det ikke. Jeg har f.eks. en kammerat, som absolut ikke accepterede det i starten. Han spurgte mig, hvordan og hvorledes det var, og om han ikke måtte komme med herud en dag. Jamen, det må du da godt, sagde jeg så, men du skal bare også lige vide, at hvis du ikke kan holde ud at være her, så skal du bare gå igen. Så var han med herude, og han blev lidt chokeret. Jeg havde en kunde i kælderen, som ikke havde noget imod, at der kom en med ned og kiggede på. Bagefter sagde min kammerat simpelt hen: Hvorfor fanden er jeg ikke pige? Det fortæller måske noget om, hvordan det er.

Og jeg tror virkelig, der er mange piger, der nyder det. Når vi sidder der og snakker, så er der for eksempel en, der siger: Du skulle se en, der kom i går, mand, han havde sådan en kleppert - tak skal du have. Sådan nogle ting griner vi da meget af. Også hvis man har en kæreste derhjemme, som måske har en, der er nogenlunde normal, så er det, man tænker, skal jeg virkelig have den der op? Kan den være der? Og derfor er der selvfølgelig nogle piger, der bare tænder på det og tænker, er du gal, det var godt.

Det er jo en fordom, at der ikke findes lykkelige prostituerede. Når folk siger det, er det, fordi de ikke ved, hvad de taler om.

- Hvad er det, de gifte mænd kommer her for at få?

- Når de kommer første gang sådan et sted her, så er det tit, fordi de tror, at den pige, der arbejder sådan et sted, hun har så meget forstand på sex, at hun kan lave så mange anderledes ting, som han ikke kan få derhjemme. Så dette her, det er simpelt hen bare en drømmeverden at komme ind i.

- Men det er det slet ikke?

- Jo altså, det er da klart, at jeg kan lave langt flere ting med dem, end deres koner kan. Jeg tror også, at det er derfor, de fleste kommer sådan et sted i starten.

Men hen ad vejen udvider de. Lige pludselig bliver de interesseret i noget mere, for de spørger jo meget til, hvad man kan lave. Så forklarer man, og så bliver de nysgerrige og tygger lidt på den, måske en måned eller sådan, og så kommer de tilbage - skal vi ikke prøve …

- Har du mange, der kommer igen?

- Ja, men det er en balance. Jeg kan godt synes, at det er ubehageligt, for når de kommer igen og igen, kan jeg godt mærke, at de sådan ligesom begynder at komme for tæt på. Det bliver for privat, fordi de begynder at spørge om mange private ting.

Men igen er der jo forskel på piger. Nogle piger nyder netop den intimitet, der kan komme. Men for mig er arbejde og privatliv to vidt forskellige ting.

- Har du oplevet, at folk forsøgte at »redde« dig?

- Ja, det har jeg faktisk. Der var en - han var vist nordmand - som rejste meget. Han troede, at jeg gjorde det, fordi jeg var ulykkelig. Så sagde jeg til ham, at det var jeg ikke, men han insisterede på at redde mig ud af det, for han havde masser af penge, og han ville gerne tage mig med ud at rejse, så jeg kunne stoppe i denne her branche. Jeg kunne få det lige nøjagtig, som jeg ville, gøre lige nøjagtig, hvad jeg havde lyst til. Så sagde jeg: Ved du hvad, søde, jeg har det fint. Jeg klarer mig ganske udmærket, jeg har det godt med det her. Ellers var jeg stoppet.

Det kunne han ligesom ikke forstå. Han var meget overrasket, og jeg hørte ikke fra ham siden.

- Hvordan er dine kunders indstilling generelt?

- Det er vidt forskelligt. Nogle kryber langs panelerne, når de kommer ind og tør dårligt nok sige noget. Med andre er det lige før, de har stukket pikken i brevsprækken, og så håber de på, at jeg åbner døren og tager dem med det samme. Det er lige fra den ene yderlighed til den anden.

Men de fleste kunder er bange for at se hinanden, for tænk, hvis de lige pludselig en dag mødte en, de kendte. Det er selvfølgelig også, fordi det er så ildeset.

En legalisering af prostitution ville være en god begyndelse, men det er nok også vigtigt, at man begynder at snakke lidt mere om det, for det er jo ganske normalt. Det er ikke noget at skamme sig over.

Og er du gal, det ville lette vores arbejde - og selvfølgelig øge vores indtjening, for vi kunne bare åbne et rum og så lave en hjørnesofa eller et eller andet og så sætte alle folk ind. Det ville være meget nemmere, i stedet for alt det der med, at man hele tiden skal lytte, om der nu er en ude på gangen, når folk skal lukkes ind og ud. Det er jo fjollet, at det er sådan noget tys-tys.

- Hvad med dine naboer, hvad er deres indstilling til den profession, du driver her?

- De griner lidt. Jeg har ikke oplevet noget negativt overhovedet, men de er nysgerrige, meget nysgerrige. De kigger sådan, og smiler, når man går ud og ind. De ved udmærket, hvor man kommer fra. De er faktisk ikke så snerpede.

- Hvordan driver du »bordellet« her?

- Jeg har lejet huset, og ham, jeg lejer det af, ved godt, hvad jeg laver i det - og der er et eller andet, der siger mig, at jeg giver lidt ekstra, fordi jeg laver det, jeg laver. Men det er på en måde forståeligt nok, for han løber jo en vis risiko. Erhvervet er jo stadig væk ulovligt, så jeg kan måske godt forstå, at han ligesom tænker, at så vil han også have lidt mere. Men det er klart, alle prostituerede er da i lommen på deres udlejer. I forslaget til den nye lejelov sidestilles udlejning til prostituerede med udlejning til narkosælgere, og udlejeren kan når som helst opsige lejemålet.

Jeg har ladet mig registrere som naturlæge. Jeg vil ikke stå registreret som intimmassøse, for så længe folk har den opfattelse af det, som de har, så vil jeg ikke have, at de skal kunne gå ind og se det. Hvis jeg en dag går hen og finder et andet arbejde, eller hvad ved jeg, og de kan kigge tilbage og se, hvad jeg har lavet før, det ville ikke være smart. Derfor har jeg registreret mig som naturlæge, og det er jo for så vidt også rigtigt nok, for det er jo det, jeg er. Så kan folk tolke »naturlæge«, som de har lyst til.

Jeg betaler selvfølgelig skat som alle andre mennesker, men det irriterer mig lidt, at jeg skal gå og betale skat af det, når det ikke engang er lovligt. De pæne magthavere vil altså godt have mine skattepenge, men de vil ikke legalisere mit arbejde. Det er til at blive rasende over.

Og jeg står altså til 4½ års fængsel, hvis der er en, der virkelig sætter sig på tværs og siger, at nu skal hun fandeme knaldes - selv om jeg er registreret og kører det så ordentligt som muligt!

- Hvordan fungerer det hele i praksis?

- Med hensyn til betjeningen her, så er der så vidt muligt en pige ad gangen døgnet rundt, hele ugen. Men altså, det kan jo også være lidt besværligt, og nogle gange er der flere end andre. For når det ikke er legalt, så er det lidt svært at få det hele til at passe. Så er der måske en, der kan mandag til fredag fra klokken 10 til 16, og så tager hun alle de vagter. Men hun kan jo ikke sige til sin fagforening, at hun i virkeligheden har et arbejde, så på et tidspunkt bliver hun pludselig aktiveret, og så skal jeg have en ny, og hun kan måske kun lige tirsdag, onsdag og torsdag. Så det er sådan hele tiden lidt op og ned, hvor mange piger der egentlig er i huset.

Det er mig, der ordner det økonomiske, sørger for, at der er kondomer, olie, eksplorationscreme, gummihandsker og alle de ting, som vi bruger her. Så mangler der f.eks. lige en ny pisk i kælderen.

Selvfølgelig er jeg bordelmutter i en vis forstand, men jeg sidder altså ikke og tager det hvide ud af øjnene for, at pigerne kan være her. Pigerne betaler til de udgifter, jeg nu engang har ved at have huset her. Så derfor synes jeg, at vi har det fint herude, og jeg arbejder jo på lige vilkår med de andre piger.

- I de nye forslag, der er kommet med henblik på en legalisering, er det stadig ulovligt, at flere piger slår sig sammen og driver »bordel«.

- Det er helt hul i hovedet. Altså, jeg kan slet ikke se, hvordan det så skulle kunne lade sig gøre. Det er svært nok at få en lejlighed i forvejen - og det bare som almindelig person - og selvfølgelig endnu sværere, hvis du er prostitueret. Og hvis hver eneste prostitueret skal have hver deres lejlighed, hvor fanden er vi så henne? Hvor skal vi bygge? Det kunne aldrig nogen sinde lade sig gøre.

Samtidig med, at hvis du selv åbner en lejlighed for at fortsætte dit arbejde, så kan du jo ikke holde til at arbejde alle døgnets fireogtyve timer. Nogle kan holde til to dage, nogle til tre dage, nogle kan måske strække den til fire dage om ugen, det er forskelligt. Men hvor skal kunderne vide fra, hvornår der er åbent, og hvornår der er lukket? Du kan jo ikke sætte en annonce i avisen og så skrive mandag fra klokken det til det, onsdag fra klokken det til det.

Det er jo noget nemmere, hvis kunderne til hver en tid kan sige, nå, der er et bordel, der er en masse piger, og det er altid søde, pæne piger, der er derude, så der tager jeg sgu ud.

Altså, der kan selvfølgelig være et problem i at have to piger siddende ad gangen. For så er der lige pludselig konkurrence. Hvem er pænest, hvem har flest kunder, og de tænker måske, jamen, hvis jeg går 100 kr. ned, uden at den anden pige ved det, så scorer jeg kunden. Og det er for åndssvagt. Det er også derfor, jeg næsten aldrig har to piger siddende på én gang - medmindre det er veninder, så er det okay.

- Kunne man så ikke forestille sig huse med flere piger på én gang, hvor en var ekspert i noget, en anden i noget andet, osv., så der ikke var tvivl om, hvilken pige en mand skulle ind til, når han sagde, hvad han ønskede?

- Jo, selvfølgelig, men så skulle opdelingen være helt klar.

Og der er jo stadig et problem med nye piger. For nogle gange kommer der en pige og siger, jamen, hun kan lave det hele, dominans og underkastelse og hele molevitten, og så har hun kun været i branchen i en uge. Men det kan man jo ikke se på dem. Og det ville være synd, hvis man åbner et eller andet sted ligesom her, hvor vi er kendt for at køre med avancerede former nede i kælderen, og der så skulle komme sådan en pige ind.

Man kunne selvfølgelig godt forestille sig en eller anden form for oplæring, bare man undgår den fare at fremstille en opskrift på, hvordan den avancerede sex udøves, for så mister den jo netop den uforudsigelighed, der er så tiltrækkende. Hvis pigerne derimod selv får lov til at rulle sig ud, selv får lov til at udvide, så har de deres egen måde at gøre det på, og så er det godt. Det vil sige, at kunderne kan komme til ti domina'er på en uge, men de får det altså også på ti forskellige måder, fordi hver pige har sin egen opfattelse af, hvad dominans er, hvad en herskerinde er - og jeg synes, at det er fedt, at man får lov til at lave sin egen stil.

- Kommer folk her kun for at købe sex?

- Nej; de kan komme her af mange andre grunde.

Jeg har engang haft en, der havde problemer med sin pige derhjemme. Han kom og forklarede, hvordan og hvorledes. Han havde problemer med, at han drak meget, sagde han, og så ville han bare høre, hvad min holdning var til det. Han ville gerne betale for en halv time, hvis jeg bare ville fortælle min holdning til det, og det gjorde jeg så.

Der er også ældre mænd, der ringer og spørger, om de ikke må tage en flaske vin med. De vil bare sidde og snakke, de vil ikke andet end det. Og så tænker jeg: Hvorfor ikke? Og så betaler de for en halv time, og så sidder jeg og drikker et glas vin med dem og snakker. Det er selvfølgelig ikke noget, der sker tit, men det sker.

De kommer vel først og fremmest for at få en tryghed, de ikke kan få andre steder, og den vil jeg da gerne give dem.

I mit tilfælde er der bare nogle ting, jeg kun vil lave derhjemme, og som jeg ikke vil lave her. Om de så giver mig en million for det, så siger jeg nej. Men der er nogle piger, der er ligeglade og tænker, lad mig bare køre på derinde, og så får de måske nogle ideer her, som de tager med hjem, og omvendt, og så har de det fint med det. Jeg kan bare ikke.

Der er f.eks. mange kunder, der godt vil kysse på munden, men det vil jeg ikke. Og det er så fordi, at jeg så kan tænke, jamen, hvor er det dog dejligt at komme hjem og få et kys. Jeg prøver så vidt muligt at skille det.

- Og du synes ikke, at det ødelægger noget for dit forhold derhjemme?

- Nej, det synes jeg ikke. Det synes jeg absolut ikke, det gør. Men det er selvfølgelig også, fordi min kæreste kender mig så godt, som han gør, og han kan se, at jeg har det godt med det.

Der er også mange af mine bekendte, der har opdaget det, f.eks. de andre forældre henne i børnehaven, men de kender mig også så godt, at de ved, at de lige så godt kan lade være med at sige til mig, at de synes, at jeg gør noget forkert, for så får de bare at vide, at det er det, jeg vil.

Når folk spurgte mig før i tiden, hvad jeg lavede, så fik den ene én historie at vide, den anden en anden, og den tredje fik en tredje, og til sidst kunne jeg ikke hitte ud af, hvad fanden jeg havde sagt til hvem, hvorfor og hvordan. Så efterhånden som folk begyndte at spørge, hvad det nu var, jeg lavede, så begyndte jeg bare at grine, for jeg anede ikke, hvad det var, jeg havde sagt sidst. Så derfor ville det da være nemmere, hvis jeg kunne sige ligeud, at jeg er prostitueret. Lige nu går min kæreste og fortæller alle, at jeg er naturlæge …

Men selvfølgelig drømmer jeg om, at det på en eller anden måde bliver mere respekteret, altså forstået, at prostitution er et arbejde, som man kan have ligesom alle andre jobs. Det må jeg da ærligt erkende. Og derfor håber jeg selvfølgelig, at det bliver legaliseret. Det er mig faktisk en gåde, at det ikke er sket endnu. Jeg synes, at vi i vores profession gør et utrolig gavnligt stykke arbejde.

Camilla Holm Brodersen, Cecilia Brynskov og Lene Wittrup Jensen