Faklen nr. 14 dokumenterer, hvordan indvandrere trues med alt fra propaganda og lovfæstet diskrimination til eksplicitte planer om massedeportationer og væbnet "modstandskamp" fra højrefløjen - ikke mindst fra den del, der er stærkt affilieret med Dansk Folkeparti, dvs. Tidehverv og den Danske Forening.

Herom hedder det bl.a.:

Dansk Folkeparti vil forbyde al rituel slagtning - et forslag, som også nazisten Fritz Clausen stillede i 1942 - moskeer omtaler de som "misfostre", og kultur- og religionsbestemte sædvaner beskrives som "barbariske skikke", mens islamiske familierelationer atter og atter karakteriseres med etiketter som "prygl", "hjernevask" og "pigeomskæringer". Fremskridtspartiets Kim Behnke siger i 1997, at alle somaliere kan hjemsendes ved at blive smidt ud med faldskærme; Dansk Folkeparti lover i en annoncekampagne i 1999, at hvis man får magt, som man har agt, kan indvandreres danske statsborgerskaber annulleres med tilbagevirkende kraft efter år 2000. På årsmødet i 1999 foreslår Pia Kjærsgaard tilmed at udvise hele indvandrer- og flygtningefamilier, hvis deres børn gentagne gange begår kriminalitet. Socialdemokrater i Odense går Dansk Folkeparti i bedene og slår til lyd for at tvangsfjerne drenge fra indvandrerfamilier, ikke hvis de selv, men hvis deres søskende har været i konflikt med politiet …

Den Danske Forening går langt videre og opfordrer direkte til at danne en modstandsbevægelse imod indvandringen - til samme formål oprettes en hemmelig "kampfond", der "skal ligge som en latent trussel over for de kræfter, der undergraver Danmark" (Danskeren nr. 2, 1995). Søren Krarup "konstaterer", at en kommende modstandskamp allerede er uundgåelig: "Vi står utvivlsomt over for en periode med voldsomme og dramatiske begivenheder. Dette skændige forsøg på at voldtage det danske folk i dets eget hjem må og skal føre til en modstandskamp, hvor vi i troskab mod hele vores historie sætter os til modværge mod Danmarks undergang som dansk land." (Tidehverv nr. 3, 1992). I en kronik opfordrer pastoren uden omsvøb til at "sabotere" Dansk Røde Kors (Ekstra Bladet, 4.1.97).

Den Danske Forening holder sig til besættelsesmetaforikken og bedyrer, at foreningen "i rigeligt mål [råder] over erfaringer fra modstandsbevægelsens tid mht., hvorledes en sådan opgave kan løses effektivt, uden at de, der formidler informationerne, kan identificeres. Der er da også på visse områder truffet sikkerhedsforanstaltninger, som ikke harmonerer med opfattelsen af, hvad der skulle være nødvendigt i et frit samfund." (Danskeren nr. 2, 1987).

Også Ekstra Bladet sammenligner i en leder indvandringen med en "besættelse" (Ekstra Bladet, 5.5.97), imens Dansk Folkepartis medlem af Europaparlamentet, Mogens Camre i forlængelse af præcis samme tankegang fastslår, at "det ikke blev den danske sangskat, der reddede Danmark fra den nazistiske besættelse" (Jyllands-Posten, 12.7.99) - så kan man selv gætte, hvilke midler han forestiller sig, der kan komme på tale, når fædrelandet skal frelses fra indvandringen.

Den Danske Forenings officielle politik er, at man ikke vil tage afstand fra sabotage mod og overfald på indvandrere og indvandrervenlige organisationer og institutioner, og medlemsbladet bringer tilmed uden forklaring adresser på enkelte af disse. Indvandrere omtales som "gøgeunger" (Danskeren nr. 4, 1991); i en tegneserieanmeldelse hyldes en "både sjov og tankevækkende" historie om modstanden mod "fremmede", der fremstilles som "rotter" (Danskeren nr. 5, 1996); og redaktøren af bladet karakteriserer indvandrerbutikker som "ukrudtsbutikker" og skriver lige ud: "Lad det blive et nationalt bud, at ingen ordentlig dansker sætter sine ben i ukrudtsbutikkerne." (Danskeren nr. 6, 1996). Retorikken er skræmmende velkendt.

Imens går den yderste højrefløj, der i ekstrem grad er præget af den Danske Forening, frem i meningsmålingerne. Fremskridtspartiet lægger afstand til, men profiterer i opinionsundersøgelser af Mogens Glistrups rabiate udtalelser om at indfange muslimerne og hellere masseudvise en halv million for mange end for få (Ekstra Bladet, 13.10.99). Og intet tyder på, at fremgangen standser ved de 12-15%, som Dansk Folkeparti kan mønstre - slet ikke når man betænker, at lignende partier for nylig har fået 20-30% af stemmerne i andre vesteuropæiske lande.

Som yderligere eksemplifikation bringes en række yderligere citater fra højrefløjens retorik over for etniske minoriteter (se Appendix).

Som blikfang, der skal skabe opmærksomhed om højrefløjens planer og propaganda (de lovede massedeportationer og/eller den illegale "modstandskamp mod indvandringen"), bringes en pistol på forsiden af Faklen nr. 14, mens artiklen indledningsvist gennemgår, hvordan man helt legalt kan erhverve sig et skydevåben i Danmark ved at melde sig ind i en skytteforening. Overskriften lyder: "Sådan anskaffer du dig en pistol legalt", og forsideteksten uddyber: "Fik vi din opmærksomhed? Faklen dokumenterer den eskalerende diskrimination, propaganda og chikane mod indvandrere fra 1990-2000 og rejser spørgsmålet om, hvorvidt udviklingen fortsat vil eskalere i 2000-2010, og indvandrere således blive nødsaget til at overveje at forberede sig på selvforsvar - helt legalt."

Artiklen "Sådan anskaffer du dig legalt en pistol" betoner, at hvis den yderste højrefløj får magt, som den har agt til at gennemføre nogle af sine i 1990-2000 proklamerede planer i dette tiår, kan det blive nødvendigt for indvandrere i nødværge at forsvare sig imod sådanne overgreb:

For os at se er det ikke kommet dertil i dag. Og ingen logik nødvendiggør, at udviklingen i retning af regulær etnisk udrensning overhovedet behøver at manifestere sig, eller at eskaleringen af diskrimination og ulighed nødvendigvis behøver at fortsætte i samme tempo i det kommende tiår, som det har været tilfældet i det foregående. Men som det turde være fremgået her, har den yderste højrefløj såvel som andre fremtrædende borgerlige og socialdemokrater ganske indiskutabelt og for længst passeret den grænse, hvor det ikke er ubegrundet at frygte, ikke 'blot' for afviste asylansøgeres liv og skæbne, men også for at herboende indvandrere kommer i en situation som f.eks. de danske jøder under besættelsen.

Ekstra Bladet slog historien fra Faklen stort op, og på avisens forside og spisesedler hed det den 6.1.00: "Brugsanvisning til flygtninge og indvandrere: Sådan skaffer I våben." Lederen i Ekstra Bladet tog afstand fra Faklen ligesom JP-Århus og Århus Stiftstidende, men Ekstra Bladets dækning var ikke desto mindre sober, og både baggrunden for artiklen såvel som det reelle indhold blev sagligt uddybet.

Ramaskriget kom forventeligt fra den yderste højrefløj i Dansk Folkeparti og Venstre, og mindre forventeligt fra Enhedslisten, der var hurtige på aftrækkeren og uden at have læst bladet afviste Faklens "pistolforslag" - som om der nogen sinde havde været tale om et sådant.

I en kronik, der blev bragt i Ekstra Bladet den 14.1.00, skrev Rune Engelbreth Larsen bl.a. om opstandelsen over Faklens forside:

Baggrunden for det hele, som fremgik klart af Ekstra Bladets øvrige dækning, var, at Faklen nr. 14 dokumenterer, hvorledes den yderste højrefløj igennem de seneste 10-15 år direkte har opfordret til sabotage, masseudvisninger, fratagelse af statsborgerskaber og væbnet modstandskamp imod indvandringen, samt minutiøst har forberedt og publiceret lovændringsforslag, så de, der støtter indvandrerne, kan idømmes de strengeste straffe som landsforrædere med tilbagevirkende kraft. Disse ting lægger hverken Glistrup, Krarup, Tidehverv eller den Danske Forening skjul på, og bortset fra Glistrup er alle disse som bekendt tæt affilieret med Dansk Folkeparti, der på sin side "nøjes" med at kalde islam grundlovsstridig og muslimer "middelalderlige", "kvindeundertrykkere" og "barbarer".

I Faklen nr. 14 konstateres det på denne baggrund, at hvis tempoet i højredrejningens propaganda og fremmedhad opretholdes i det næste tiår som i det foregående, kan det blive nødvendigt for indvandrere at forsvare deres liv og tilværelse med de samme midler, som den yderste højrefløj vil tage i brug for at gennemføre den etniske udrensning, som de under dæknavnet "repatriering" agiterer for.

Dette faretruende fremtidsscenario har Faklen dokumenteret og analyseret løbende uden videre opstandelse. Men i Faklen nr. 14 blev det forbundet med en pistol på forsiden og en oplysning om, hvorledes man i dag helt legalt, men på meget omstændelig vis kan erhverve sig en pistol som medlem af en dansk skytteforening - og det var tilsyneladende det, der skulle til, for at perspektiverne af den galoperende højredrejning kom i en bredere offentligheds søgelys.

(…)

Faklen vakte imidlertid ikke blot forargelse i borgerlige kredse, men sågar også hos Enhedslistens Søren Søndergaard. At den yderste højrefløjs trusler om illegal modstandskamp imod indvandringen det forløbne tiår ikke har ført til ½ centimeters avisforside nogetsteds, forhindrer således ikke Søndergaard i at hænge Faklen ud i Ekstra Bladet den 7.1., hvor han tendentiøst taler om det, han kalder "Faklens pistol-forslag" (sic!), og om, at "våben er ikke løsningen" - som om dette nogen sinde var blevet påstået.

Ekstra Bladet havde ellers refereret hovedtræk i Faklens dokumentation af højrefløjens fremfærd særdeles sagligt, så baggrunden måtte være tydelig for enhver, og selv Århus Stiftstidende (der befinder sig ca. en halv kilometer til højre for Jyllands-Posten, og som næst efter Dansk Folkeparti er mere anti-Faklen end noget andet organ i landet) demonstrerede i en leder den 8.1., hvor indlysende pointen var: "Faklen mener, at den yderste højrefløj i landet forbereder en illegal modstandskamp mod indvandrerne og truer dem så meget, at de kan blive tvunget til at anskaffe sig våben for at forsvare sig."

Men hvad Århus Stiftstidendes pro-nationalistiske chefredaktør ikke havde problemer med at fatte, hvor uenig han ellers var i truslen fra højrefløjen, havde Søndergaard tilsyneladende ikke tid til at sætte sig ind i - ifølge Ekstra Bladet havde han hverken læst Faklen nr. 14 eller Ekstra Bladets gengivelse af problematikken, men reagerede udelukkende på rygter, mens han befandt sig i Kosovo …

Enhedslisten indstillede dog snart skytset i modsætning til Venstre og Dansk Folkeparti. Sidstnævnte udsendte en pressemeddelelse, hvori folketingsmedlem Ole Donner truer med politianmeldelse: "Næstformanden for Folketingets kulturudvalg, Ole Donner, Dansk Folkeparti, kræver nu, at det stærkt provokatoriske Århus-blad, Faklen øjeblikkeligt får frataget det statstilskud, det får gennem Kulturministeriet. Årsagen er, at det nummer af Faklen, der udkommer fredag, har præcise anvisninger på, hvordan etnisk fremmede i Danmark kan anskaffe sig skydevåben til en kommende væbnet modstands- og sabotagekamp mod danskerne. Ole Donner vil også have, at politiet går ind i sagen og finder ud af, om der er grundlag for at rejse sigtelse mod Faklens redaktør (…) Faklen opfordrer jo indirekte til anvendelse af vold på længere sigt, siger Ole Donner."

Den 13.1.00 spurgte Venstres Inge Dahl-Sørensen kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen, om Faklen, "som giver anvisninger på, hvordan udlændinge her i landet ved at omgå loven kan skaffe sig skydevåben, f.eks. pistoler", opfylder betingelserne for at opnå støtte fra Tidsskriftsstøtteudvalget (Faklen modtager ca. 20.000 kr. i gennemsnit om året fra Tidsskriftsstøtteudvalget, der er et uafhængigt udvalg under Kulturministeriet).

I sin begrundelse anfører Inge Dahl-Sørensen ikke alene artiklen fra Faklen nr. 14, men sågar også artiklen "Det nye højre, 3: Dansk Folkeparti" fra Faklen nr. 13: "Nr. 13 rummede hovedsagelig angreb på Dansk Folkeparti på grund af partiets udlændingepolitik."

Fingeren sidder med andre ord ualmindelig løst på aftrækkeren, når det drejer sig om at standse Faklen - alene det faktum, at nr. 13 indeholder "angreb på Dansk Folkeparti på grund af partiets udlændingepolitik", er altså medvirkende årsag til et politisk pres om at fratage støtten fra Tidsskriftsstøtteudvalget.

Den 17.1.00 fulgte Dansk Folkepartis Ole Donner op med følgende spørgsmål til kulturministeren: "Vil ministeren undersøge, om der er grundlag for at rejse sigtelse mod tidsskriftet Faklens redaktør, Rune Engelbreth Larsen, i forbindelse med Faklen nr. 14 af 7. januar 2000, side 9-11, 'Sådan anskaffer du dig legalt en pistol', og vil ministeren yderligere drage omsorg for, at Kulturministeriets tilskud fratages samme tidsskrift?"

Kulturministeren svarer den 24.1.00, at "Faklen ifølge Tidsskriftsstøtteudvalget opfylder de kriterier, som udvalget har opstillet for tildeling af støtte", idet hun henviser til en udtalelse fra udvalget, hvori det hedder, at "Faklen af udvalget bedømmes som et tidsskrift med et klart almenkulturelt sigte".

Kriminaliseringen afvises endvidere blankt: "Den pågældende artikel beskriver, hvorledes der ad legal vej vil kunne ansøges om våbentilladelse i henhold til gældende regler. Der findes således ikke noget grundlag for at rejse sigtelse mod den pågældende redaktør."

Dansk Folkeparti var imidlertid for ivrige til at afvente Kulturministeriets vurdering, og den 21.1.00 kunne JP-Århus oplyse, at formanden for Dansk Folkeparti i Århus Amt, Søren Lind Jensen havde anmeldt Faklens redaktør til politiet, sådan som Dansk Folkeparti indirekte havde opfordret til det i pressemeddelelsen to uger tidligere.

Redaktøren anmeldes for "gennem artiklen 'Sådan anskaffer du dig en pistol legalt' (Faklen nr. 14) at opfordre indvandrere til at anskaffe sig våben til brug imod borgere og myndigheder i det danske samfund". Ved samme lejlighed anføres det tilmed, at Faklen bør forbydes med henvisning til Grundlovens § 78, stk. 2, der lyder: "Foreninger, der virker ved eller søger at nå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende, bliver at opløse ved dom."

Den 14.2.00 afviser politimesteren i Århus dog fuldstændig Dansk Folkepartis anmeldelse: "Begrundelsen for afgørelsen er, at der ikke er rimelig formodning om, at et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige, er begået."

Århus Politi har altså ganske uproblematisk kunnet læse, hvad Dansk Folkeparti ikke har kunnet - eller ikke har villet - nemlig at den pågældende artikel i Faklen nr. 14 intetsteds opfordrer til ulovligheder af nogen art - tværtimod advares der imod det hypotetiske fremtidsperspektiv, hvor den yderste højrefløj har fået magt, som den har agt til bl.a. at gennemføre masseudvisninger af indvandrere.

Tilbage står sagens vidnesbyrd om, hvor langt Dansk Folkeparti er parat til at gå for at kvæle Faklens afdækning af partiets slet skjulte alliancer og planer: 1) at lægge politisk pres på et uafhængigt udvalg for at fjerne økonomisk støtte, 2) at dømme Faklens redaktør for at opfordre til ulovligheder, til trods for at artiklen understreger det modsatte, og 3) tilmed at forbyde Faklen med henvisning til Grundlovens § 78.

Fra de etniske minoriteter strømmede positive tilkendegivelser ind til Faklen, og i Faklen nr. 15 offentliggjordes en fælleserklæring fra landets største indvandrerorganisationer, bl.a. ELO, INDsam, POEM og IDFAD, der sammen med Faklen i kraftige vendinger advarede mod den udvikling i retning af stadig stigende hetz mod indvandrere, som efterhånden antager karakter af den historiske hetz mod jøderne i Tyskland.

Fælleserklæringen har titlen: "Nødråb: Vi er også danskere" og lyder sådan:

Indholdet såvel som tonen i den yderste højrefløjs polemik imod indvandrere i almindelighed og muslimer i særdeleshed udviser i stigende grad skræmmende historiske paralleller til tidligere propaganda imod jøderne, hvilket vi opfordrer alle til at vende sig skarpt imod.

Vi ønsker at tilkendegive vor afstandtagen over for den meget skingre, nedladende og krænkende tone, som etniske minoriteter mødes med fra højrefløjens side og i dele af pressen, hvor mennesker og kulturtræk af ikke-dansk oprindelse fremstilles som suspekte og tilbagestående.

Vi ønsker at udtrykke vor store bekymring for den tiltagende tendens til diskrimination, hvormed politiske partier mistænkeliggør og kriminaliserer etniske minoriteters familiesammenføringer og ægteskaber, og hvormed navne af ikke-dansk oprindelse i sig selv er en næsten uoverstigelig hindring for at få arbejde.

Vi ønsker at opfordre pressen til i langt videre omfang at trække på nedenstående partiløse indvandrerforeninger og -organisationer, når indvandrerpolitik og -problematik skal belyses, så en mere nuanceret fremstilling opnås end den, der er bestemt af snævre partipolitiske hensyn til udsving i meningsmålingerne.

Vi ønsker lige rettigheder og lighed for loven, ikke blot af navn, men også af gavn - for kun igennem en sådan utvetydig anerkendelse og respekt fra officiel side kan etniske minoriteters tilstedeværelse og tilværelse normaliseres som en ligeværdig og naturlig del af det øvrige danske samfund.

Vi er en del af Danmark, og Danmark er en del af os.

Artiklen i Faklen nr. 14 med pistolen som blikfang fangede mange politikeres forargelse - og mange etniske minoriteters forståelse. Den blev den direkte anledning til, at talsmanden for IDFAD, Souhail Ibrahim i januar 2000 valgte at tage kontakt til Faklens redaktør og arrangere et møde. Og det var denne kontakt, som førte til de første diskussioner om et politisk samarbejde, der resulterede i dannelsen af Minoritetspartiet, som blev præsenteret for offentligheden Grundlovsdag 2000 (se afsnit 18).

Dansk Folkeparti fik ikke rejst sag mod Faklen i denne omgang - men allerede efter næste nummer, var partiets medlem af Europaparlamentet, Mogens Camre, atter ude med overvejelser om et sagsanlæg.

Baggrunden var artiklen "Fra nazistisk propaganda til nationalistisk polemik" i Faklen nr. 15. Her hedder det bl.a.:

Den yderste højrefløj i og omkring Dansk Folkeparti er hverken racistisk eller nazistisk. Men flere og flere får øjnene op for, at danske nationalisters mistænkeliggørende polemik imod især muslimerne er i slægt med mønsteret i den nazistiske propaganda imod jøderne i 1920ernes og 1930ernes Tyskland. Faklen dokumenterer her retoriske paralleller, metaforiske sammenfald og fælles stiltræk såvel som indholdsmæssige overlap mellem fremtrædende tyske nazisters propaganda omkring 1930erne og fremtrædende danske nationalisters polemik omkring 1990erne, eksemplificeret ved udsagn af bl.a. Hitler, Goebbels og Streicher på den ene side, og bl.a. Camre, Kjærsgaard og Glistrup på den anden.

At den antisemitiske propaganda, som nationalsocialister gjorde brug af op til og under det nazistiske styre i Tyskland, bar kendetegn, der er letgenkendelige i polemikken imod indvandrere, som sociale nationalister i dagens Danmark gør brug af, skal vi dokumentere i det følgende.

Selvfølgelig svarer den yderste højrefløjs polemik i dag som regel ikke til den hårdeste del af den nazistiske propaganda, men der er dog markante undtagelser, ligesom stilen sine steder generelt er uhyggeligt overlappende de to historiske strømninger imellem.

Læseren må så selv bedømme, hvor lidt eller hvor megen grund der er til alarm …

Artiklen bringer en lang række parallelcitater, der viser, at f.eks. en social nationalist som Mogens Camre, til tider udtaler sig om dagens muslimer, ganske som en nationalsocialist som Joseph Goebbels til tider udtalte sig om jøderne. Nogle eksempler:

Joseph Goebbels: "Men der er et problem, som ikke bliver diskuteret offentligt, et problem, som det er vanskeligt overhovedet at nævne: Det jødiske spørgsmål. Det er tabu i vores republik." (Essay: "Der Jude", Der Angriff, 21.1.1929).

Mogens Camre: "For det politisk korrekte Danmark er selve årsagen til alle disse [etniske, religiøse] konflikter noget, der ikke må diskuteres - de korrekte vil ikke erkende, at overalt, hvor en civilisation går ud over sine grænser, fører det til krig." (Jyllands-Posten, 11.9.98).

Joseph Goebbels: "Jøden er vor største ulykke." (Nazistisk pamflet: Die verfluchten Hakenkreuzler, 1932).

Mogens Camre: "Hvis denne udvikling ikke standses, er det kun et spørgsmål om få årtier, før danskerne er i mindretal og reelt mister magten over eget land. Det betyder, at Danmark ophører med at eksistere som et frit, demokratisk samfund. Vi står ganske enkelt over for den alvorligste trussel mod landet i hele vores historie." (Jyllands-Posten, 27.12.1999).

Joseph Goebbels: "Men jøden er trods alt også et menneske. Selvfølgelig, ingen af os betvivler det. Vi betvivler kun, at han er et anstændigt menneske. Han kommer ikke godt ud af det med os. Han følger andre love end os. Det faktum, at han er et menneske, er ikke tilstrækkelig grund til, at vi tillader ham at underkaste os inhumane forhold." (Nazistisk pamflet: Die verfluchten Hakenkreuzler, 1932).

Mogens Camre: "De agter aldeles ikke at blive danskere. De er kommet for at overtage Danmark, og de demonstrerer ved enhver lejlighed, at de mener sig berettiget til at indrette landet efter muslimsk kultur." (Ekstra Bladet, 6.1.2000).

Joseph Goebbels: "Denne krig er en racekrig. Jøderne indledte den, og de styrer den. Deres mål er at ødelægge og udrydde vores folk. Vi er den eneste kraft, der står imellem jødedom og verdensdominans." (Artikel: "Der Krieg und die Juden", 9.5.1943).

Mogens Camre: "I den islamiske magtfilosofi skal islam underlægge sig hele Jorden og udrydde andre kulturer." (Information, 24.8.1999).

Joseph Goebbels: "De kan ikke eller vil ikke se, at dette er en krig: den jødiske race og dens undersåtter imod vestlig kultur og civilisation. Alt, som vi tyskere og europæere, beskytterne af en moralsk verdensorden, anser for dyrebart, er i farezonen." (Artikel: "Der Krieg und die Juden", 9.5.1943).

Mogens Camre: "En fortsat indvandring er et direkte angreb på de værdier, vores samfund bygger på. Holdninger, tro, vaner, værdinormer, blodets bånd er det, der holder et samfund sammen. Det vil mennesker kæmpe for og dø for. Det er derfor, Europa må beskytte sine grænser." (Jyllands-Posten, 25.6.1998).

Ekstra Bladet tog i sin leder den 6.4.00 skarpt afstand fra Faklen i den anledning, men medgav: "Der er ellers ganske rigtig højtryk på Camres hysteri-barometer, når han udbreder sig om, at islam vil underlægge sig hele kloden, og at muslimerne kun er ude på at overtage Danmark og indrette det efter muslimsk kultur."

Mogens Camre udtalte ganske sigende til samme avis: "Alt, hvad jeg har udtalt om muslimer og islam, kan dokumenteres. Goebbels kørte en hovedløs hetz imod jøderne, mens jeg derimod har fuldt ud belæg for hvert et ord."

I Berlingske Tidende tog Bent Blüdnikow den 4.4.00 højrefløjen i forsvar og kaldte Faklen for "et sygdomstegn i vore dages intellektuelle debat" og kritiserede ved samme lejlighed forfatteren Jan Sonnergaard, der i essayet "Humanisme anno 2000 (1)" bl.a. langer ud efter tidligere redaktør på Ekstra Bladet, Claes Kastholm, og Fremskridtspartiets stifter, Mogens Glistrup. Blüdnikow hævdede bl.a., at Faklen skulle "ligestille" moderne nationalistiske grupperinger med tidligere nazistiske:

"Der er mange udtalelser fra højre side, der bør kritiseres og stilles i et historisk perspektiv, men Faklens forsøg på ligestilling af nationale og højreradikale grupper med nazismen er ahistorisk og ekstrem. Tilsværtningen af politiske modstandere fortsætter i forfatteren Jan Sonnergaards indlæg. Han er forfatter til novellesamlingen Radiator, og man spekulerer på, om han har fået omtalte varmegiver i hovedet, for hans artikel indeholder ekstremistiske vurderinger, så man bliver oprigtig bekymret for ham. Ifølge Sonnergaard er Mogens Glistrup en landsforræder - i Politiken har samme forfatter for nylig udvidet kredsen af 'landsforrædere' til at omfatte Mogens Camre og andre."

Til trods for Blüdnikows forargelse over paralleliseringen mellem udtalelser fra den yderste højrefløj og tidligere fremtrædende nazister medgav selv formanden for Dansk Forum, Martin Kasler ved en senere lejlighed, at Faklens dokumentation var umulig at komme udenom: "Som tidsskriftet Faklen grundigt har dokumenteret, er der f.eks. objektivt set utallige ligheder mellem hvad Hitler og Goebbels udtalte i 30erne om Tysklands jøder, og hvad især Mogens Camre og Pia Kjærsgaard nu om dage udtaler om de fremmede i Danmark …" . (pressemeddelelse, 11.11.00)

Bent Blüdnikow fik imidlertid følge af forfatteren Erwin Neutzsky-Wulff, der i et læserbrev den 8.4.00 fik lejlighed til at tage højrefløjens koryfæer i forsvar i sin fortsatte, personlige vendetta mod Faklen, fordi redaktionen havde sagt farvel og tak til forfatteren, da han halvandet år tidligere søgte at gøre bladet til et organ for sin egen selviscenesættelse (se FAKLENS HISTORIE, afsnit 14: "Exit Erwin Neutzsky-Wulff"). Rune Engelbreth Larsen tog til genmæle mod kritikken og skrev i Berlingske Tidende den 12.4.00:

Forfatteren Erwin Neutzsky-Wulff støtter i et læserbrev den 8. april Berlingske Tidendes kritik af Faklens venstreorienterede linje med et perfidt og hadefuldt indlæg, som selv ikke Johannes Aagaard eller Pia Kjærsgaard kunne have overgået.

Stifter af Faklen", kalder han sig oven i købet. Det er naturligvis ukorrekt og blot et bizart udtryk for hans bitterhed over at være blevet vraget som rådgiver af Faklens redaktion for halvandet års tid siden. Det var mere, end forfatteren kunne bære, og siden har han viet sit liv til barnlige angreb på Faklen, der begik den synd at afsløre mandens grænseløse forfængelighed offentligt, da vi sagde nej tak til hans "tilbud" om at underlægge bladet hans private ambitioner. Stakkels mand.

Neutzsky-Wulffs seneste anfald er en håndsrækning til Berlingske Tidendes anmeldelse af Faklen (den 4. april), der stempler bladet som et "sygdomstegn".

Faklen nr. 15 dokumenterer, at "danske nationalisters mistænkeliggørende polemik imod især muslimerne er i slægt med mønsteret i den nazistiske propaganda imod jøderne i 1920ernes og 1930ernes Tyskland" (s. 16). Bladet afslører en lang række parallelle udtalelser fra bl.a. Mogens Camre og Joseph Goebbels, hvilket åbenbart vækker stor forargelse i borgerlige kredse - altså ikke det faktum, at Camre udtaler sig som Goebbels, men at et humanistisk tidsskrift gør opmærksom på det!

Anmeldelsen undlader at nævne, at Faklen samtidig offentliggør en fælleserklæring fra 12 indvandrerforeninger, bl.a. IDFAD, INDSAM, ELO og POEM, landets største paraplyorganisationer, der understreger den samme pointe. Her hedder det bl.a.: "Indholdet såvel som tonen i den yderste højrefløjs polemik imod indvandrere i almindelighed og muslimer i særdeleshed udviser i stigende grad skræmmende historiske paralleller til tidligere propaganda imod jøderne, hvilket vi opfordrer alle til at vende sig skarpt imod."

Men det må tilsyneladende ikke blive hørt, for hvem tager vel indvandrere alvorligt?!

Det er imidlertid ikke Faklens ærinde at "ligestille" nationalistiske grupper med tidligere nazistiske, som Blüdnikow hævder, men at dokumentere, som det ekspliciteres, "retoriske paralleller, metaforiske sammenfald og fælles stiltræk såvel som indholdsmæssige overlap" imellem polemikken mod muslimerne i dag og propagandaen mod jøderne for 70 år siden.

Disse paralleller kan man naturligvis forholde sig forskelligt til - men anstændigvis bør man dog tage udgangspunkt i og referere til den dokumentation, der lægges for dagen, før man fælder dom. Og enhver kan ved selvsyn forsikre sig om, at det af citaterne klokkeklart fremgår, at Mogens Camre i mange tilfælde udtaler sig nøjagtigt lige så fordømmende og mistænkeliggørende over for muslimer, som Joseph Goebbels gør det over for jøder. Nøjagtigt.

En ubehagelig kendsgerning, men immervæk en kendsgerning, som er overordentlig vigtig at få frem i en tid, hvor også internationale medier i stigende grad er bekymret over et dobbeltmoralsk Danmark, hvis socialdemokratiske regering kritiserer Jörg Haider for et ekstremt fremmedhad, til trods for at Danmark selv har gennemført stramninger over for indvandrere, som Haider endnu kun har skitseret. Og med en kommende borgerlig regering, der bliver afhængig af Camre & Co., som ikke lægger den mindste smule skjul på, at den vil diskriminere medborgere af ikke-dansk etnisk herkomst i endnu højere grad end Nyrup, er der desværre alt for god grund til at slå alarm.

Læseren må så selv vurdere, hvor dagens "sygdomstegn" skal findes: I tidens afstumpede foragt over for vore muslimske medborgere - eller i Faklens dokumentation og kritik heraf?

APPENDIX

Et udpluk af citater, der fortæller lidt om de trusler og den diskrimination, mistænkeliggørelse og arrogance, som flygtninge og indvandrere møder fra dagens danske politikere og lederskribenter m.fl. (bragt i Faklen nr. 14) …

Oprøret mod indvandrerpolitikken er sammenligneligt med modstandsbevægelsen
Sognepræst Søren Krarup: "Jeg har hele tiden sammenlignet oprøret mod indvandrerpolitikken og Dansk Flygtningehjælp med modstandsbevægelsen under besættelsen, og i dette perspektiv er vi nu ved at nærme os 29. august 1943." (Danskeren nr. 2, 1988).

Muslimer behandler kvinder som kvæg
Borgmester Per Madsen (S): "Muslimerne lever på middelalderstadiet med en nedgøring af kvinder og kvindekulturen, som er uhørt i dette land. Der handles med kvinder, som var det kvæg, og kvinder prygles og mishandles." (Danskeren nr. 1, 1989).

Narkokriminelle, plattenslagere og lykkeriddere med frisørrigtigt hår
Formand for den Danske Forening, Ole Hasselbalch: "Med hvilken ret påtvinger flertalspolitikerne os en pseudohumanitær flygtningeordning, som tilsidesætter hensynet til de virkelig nødlidende og blotlægger landet for narkokriminelle, plattenslagere og lykkeriddere med frisørrigtigt hår, smart tøj og klar fornemmelse af, hvad et diskotek kan bruges til?" (Viljen til modstand, s. 63, 1990).

Sabotage mod asylcentre vidner om modstandskampen
Den Danske Forenings medlemsblad: "Sodsværtede mure og et enkelt sted en brandtomt vidner om gryende modstand af mere håndgribelig art, end den af politikerne så tilsvinede Danske Forening præsterer. Som det hedder i den salme, modstandsfolkene gjorde til deres under den tyske besættelse: Kæmp for alt, hvad du har kært …" (Danskeren nr. 6, 1992).

Dramatisk brud med det, der hidtil er opfattet som humanitært
En leder i den Danske Forenings medlemsblad understreger, at repatrieringen af flygtninge i fremtiden "næppe vil kunne ske uden dramatisk brud med det, der hidtil er opfattet som 'humanitært' …" (Danskeren nr. 4, 1996).

De unge fra Mellemøsten skal overvåges maksimalt
Leder: "De unge fra Mellemøsten skal overvåges maksimalt. De skal ved enhver given lejlighed standses og visiteres på mistanke om ulovlige våbenbesiddelser." (JP-Østjylland, 1.12.96).

Indvandringen er en besættelse
Leder: "Der gives en besættelse uden krig. Den lister sig ublodigt ind på os, tager umærkeligt magten over vores tilværelse, og magten over vores frihed som folkeslag. Europæismen og indvandringen er den nærværende trussel mod Danmarks frihed som folkeslag." (Ekstra Bladet, 5.5.97).

Huskecelle til flygtninge uden ID
Formand for Venstre, Anders Fogh Rasmussen udtaler om flygtninge uden ID-papirer: "… man [er] altså nødt til at finde nogle midler til at - havde jeg nær sagt - fremtvinge en eller anden form for identifikation." Hvad med en "lejr" eller en "huskecelle", spørges Fogh Rasmussen: "Du kan bruge det udtryk, du gerne vil," svarer han og bedyrer, at han vil modarbejde det "urimelige" i, at muslimske piger ikke vil lade sig kønshårschecke, når deres alder skal fastslås (Ekstra Bladet, 8.5.97).

I sidste ende kan somaliere smides ud med faldskærm
Medlem af Fremskridtspartiets daværende folketingsgruppe, Kim Behnke: "Alle somalierne skal hjem, og de skal hjem nu, om det så skal være med en faldskærm på ryggen, så er Fremskridtspartiet klar til det, men der er mange andre muligheder, som først skal prøves ..."

Vi renser ud fra de varme lande
Borgmester Kjeld Rasmussen (S): "Nu sidder jeg så sammen med vores boligudvalg og forvaltningen og lejer ud. Og siden februar er der ikke kommet én eneste fra de varme lande ind i Brøndby Nord. Vi smider også alle de kriminelle idioter ud, hvis de ikke opfører sig ordentligt. Vi renser ud til glæde for borgerne og boligselskaberne. Beboerne har krav på at bevare det danske boligmiljø." (Berlingske Tidende, 9.11.97).

"De fremmedes" køretøjer skyldes voldsom kriminalitet
Medlem af Europaparlamentet for Dansk Folkeparti, Mogens Camre karakteriserer en "fremmed" således: "Han er så elegant klædt som Onassis' søn. Og han har køretøjer, som hverken jeg eller statsministeren ville have råd til at købe. Jeg ved, at den slags skyldes den voldsomme kriminalitet, der kommer i kølvandet på indvandringen." (DR1, 10.9.98).

Der kom en kommunal neger
Københavns kulturborgmester, Hans Thustrup Hansen (K): "I min mors sidste år var hun afhængig af kommunal hjemmehjælp. Hun skulle have skiftet ble tre gange i døgnet. Og hvem sendte man? En neger. Der kom en kommunal neger på 21 år og skiftede ble på en dame på 84 år. Hun var utryg og turde dårligt lukke ham ind. Det er dårlig fornemmelse for kunderne, der må tage, hvad der er." (Jyllands-Posten København, 27.9.98).

Danskerne accepterer indvandreres pigeomskæringer, prygl og hjernevask
Leder i Dansk Folkepartis medlemsblad: "I det lønlige håb, at vi vil møde den samme tolerance, pænhed og dannethed, som vi udviser, accepterer vi endog middelalderlige levemåder som mandschauvinisme, voldelig opdragelse, adskillelse mellem kønnene, tvangsægteskaber, pigeomskæringer, prygl og hjernevask af skolebørn." (Dansk Folkeblad nr. 7, 1998).

Indvandrere sammenlignes med pesticider i landbrugsvarer
Stifter af Fremskridtspartiet, Mogens Glistrup: "Har du aldrig hørt, hvordan man argumenterer vedrørende Barsebäck eller pesticider i landbrugsvarer og så videre? Enhver tvivl skal komme de onde til skade, og derfor gør det ikke så meget, om man kommer til at udvise 100.000 for mange. Vi er i forvejen for mange på den danske jord, så om vi kommer til at sende 3-4-500.000 for mange ud, det gør ikke noget. Det ville være værre, hvis vi kom til at sende for få ud." (Ekstra Bladet, 13.10.99).

Danskerne vil ikke finde sig i indvandrernes intolerance
Socialminister Karen Jespersen (S): "Vi må ligeledes gå til angreb mod den meget intolerante adfærd, nogle indvandrere udviser over for danskere. F.eks. ved at være på nakken af piger, der går med store bukser eller drenge, der går anderledes klædt end dem selv. I værste fald kan det ende med, at bander af unge indvandrere terroriserer et lokalområde. Jeg har desværre selv mødt en meget fordomsfuld holdning over for danskere. Den slags kan give sig udslag i meget farlige og håndfaste konflikter, for det vil danskerne selvfølgelig ikke finde sig i i længden (…) vi skulle have lyttet til Per Madsen. Han gjorde meget tidligt opmærksom på disse problemer - og blev ugleset. Men han fik mere ret, end man dengang var villig til at give ham." (B.T., 22.10.99).

Faklen