En kontanthjælpsmodtager, som afviser tvangsaktivering, kan fratages hele sin kontanthjælp og dermed i princippet blive tvunget ud i kriminalitet. Faklen undersøger her, hvorledes det moderne tvangsarbejde faktisk kan bringe kontanthjælpsmodtagere i en situation, der ikke blot gør det nødvendigt at stjæle mad for at opretholde basale behov - men også kan gøre det legalt!

Blandt de økonomisk ringest stillede i Danmark er mennesker på såkaldt overlevelsesbistand, der får udbetalt 35 kr. om dagen og personligt skal møde op dagligt for at kunne modtage pengene. Det giver små 1.100 kr. om måneden til at leve for. Det er godt 1.700 kr. under fattigdomsgrænsen for enlige i Danmark (der er på 2.800 kr. om måneden). Endnu dårligere stillet er imidlertid de kontanthjælpsmodtagere, som nægter at udføre kommunalt anvist tvangsarbejde i form af tvangsaktivering, eftersom de med hjemmel i daværende socialminister Karen Jespersens Lov om aktiv socialpolitik fra 1998 kan fratages al offentlig støtte og altså få udbetalt 0 kr. Tiggeri er forbudt i Danmark, hvorfor eneste alternativ til tvangsaktivering er direkte kriminalitet, hvis man ønsker at overleve og ikke har andre økonomiske muligheder.

Hvis en kontanthjælpsmodtager eller dennes ægtefælle nægter at lade sig tvangsaktivere, kan kommunen indstille kontanthjælpen. I december 2000 vedtog Folketinget endog at skærpe loven yderligere, så hjælpen også kan indstilles, hvis kontanthjælpsmodtageren eller ægtefællen udebliver så meget fra tvangsaktiveringen, at det skønnes at være en afvisning.

Faklen skal i det følgende række disse nødstedte en tiltrængt hånd og undersøge, hvorvidt og i givet fald hvornår mennesker, som i dagens samfundssystem befinder sig under særlige omstændigheder, der udelukker skyld, kan stjæle mad til eget forbrug - legalt.

Intentionen er alene at afsløre, at hele aktiveringssystemet og dets mulighed for at tage offentlige ydelser helt eller delvist fra arbejdsløse, som ikke vil eller ikke kan udføre regulært tvangsarbejde, har som konsekvens, at myndighederne ikke alene risikerer at tvinge mennesker ud i tiggeri og butikstyveri for at stille sulten, men paradoksalt nok også derved kommer i konflikt med en humanistisk ånd i lov og ret, ifølge hvilken visse omstændigheder ved lovovertrædelser udelukker skyld og derfor ikke kan straffes.

Lektor i socialret: "Han skal frifindes for forbrydelsen og ikke blot have strafbortfald. Hans ’forbrydelse’ er lovlig"

Et eksempel på en sag, hvor en tvangsaktiveret, som får frataget sin kontanthjælp, efter alt at dømme er berettiget til at stjæle mad og alligevel være straffri:

John Hansen fra Greve blev arbejdsløs i januar 2000 og meldte sig derfor på Arbejdsformidlingen. Da kontanthjælpen en måned senere endnu ikke var dukket op, kontaktede han kommunen og blev indkaldt til samtale. Her blev han tilbudt et job som rengøringsassistent. Til trods for, at han har rygproblemer, hvad han tidligere havde fortalt sagsbehandleren, valgte han efter et par dages betænkning at acceptere tilbuddet af økonomisk nød. Han fik tilbudt en uges kontanthjælp efter en uges arbejde, så kommunen kunne holde øje med, om han passede arbejdet. Da han brokkede sig, fik han at vide, at man kunne stramme skruen endnu mere, så han i stedet kunne få daglige udbetalinger af såkaldt overlevelsesbistand. Kommunen endte med at "tilbyde" ham et nyt job - igen som rengøringsassistent. Da mindede John Hansen sin sagsbehandler om, at han har rygproblemer, og afslog jobbet.

Kommunen mente imidlertid ikke, at rengøringsarbejde nødvendigvis var særlig belastende for ryggen. "Han er blevet tilbudt to helt almindelige rengøringsjob, som han har sagt nej til. Så lukker kassen," sagde Irene Juliussen, konsulent for rådgiverne i erhvervsafdelingen i Greve Kommune (Aktuelt den 30.3.00).

John Hansen mistede al indkomst; boligforeningen meddelte ham, at han ville blive smidt ud, og elselskabet, at de ville slukke for strømmen.

Lektor i socialret ved Aalborg Universitet, Uffe Vesthy Madsen udtalte til samme avis om denne konkrete sag: "Et af de grundlæggende principper bag et forsørgelsessystem er at stille borgerne, så de ikke nødsages til at begå kriminalitet for at opretholde livet. Nu har John Hansen kun en vej, nemlig at begå ulovligheder, ellers dør han af sult. Og hvis han tilfredsstiller sine helt elementære behov ved for eksempel at stjæle en bayersk pølse eller tigge, så kan han ikke straffes (…) Man har anbragt ham i en situation, hvor det ud fra internationalt accepterede juridiske principper om moralsk skyld som grundlag for idømmelse af straf vil være urimeligt at forlange, at han udviser lovlydig adfærd. Han skal frifindes for forbrydelsen og ikke blot have strafbortfald. Hans 'forbrydelse' er lovlig."

Udelukkelse af skyld

Af straffeloven fremgår det, at ikke alle strafbare handlinger nødvendigvis skal straffes. F.eks.: "En handling, der ellers ville være strafbar, straffes ikke, når den var nødvendig til afværgelse af truende skade på person eller gods, og lovovertrædelsen måtte anses for at være af forholdsvis underordnet betydning." (§ 14).

Relevante for, hvornår der overhovedet kan være tale om skyld, er først og fremmest de betragtninger, som professor Stephan Hurwitz i standardværket på området knytter til muligheden af helt eller delvist at udelukke skyld under særlige omstændigheder.

"Disse omstændigheder kan være af en sådan art, at forudsætningerne for strafansvar brister, idet det ikke kan forventes eller forlanges, at gerningsmanden i den ganske særlige situation, han befandt sig i ved den strafbare handlings foretagelse, skulle have handlet anderledes, end han gjorde." (Stephan Hurwitz: Den danske kriminalret, Almindelig del, s.390; 3. udg., Gads Forlag 1964).

Det kan således næppe forventes, at et menneske uden indtægter eller offentlig ydelse skal undlade at spise, hvorfor en kriminel handling, som tilfredsstiller vedkommendes sult, må være dækket ind under disse overvejelser. I straffelovens § 85 hedder det bl.a., at straffen kan "nedsættes" eller under "særlig formildende omstændigheder" bortfalde, hvis der foreligger "særlige oplysninger om gerningsmandens sindstilstand eller omstændighederne ved gerningen", der taler herfor. Flere paragraffer kan hjemle strafbortfald under mere specifikke omstændigheder, der ikke er relevante i denne sammenhæng, men om alle tilfældene siger Hurwitz, at disse bestemmelser "kan fortolkes som udslag af en mere almindelig grundsætning". (Den danske kriminalret, s. 392). Og han konstaterer: "Det teoretiske fundament for en frifindelsesventil i tilfælde, hvor strafansvar ville betyde en overspænding af kravene til lovlydighed, lader sig naturligt udlede af skyldlæren." (Ibid.).

Uffe Vesthy Madsen forklarer til Faklen, at denne "frifindelsesventil" i dag mere mundret kan udtrykkes som: "En situation, hvor det er urimeligt at forlange, at folk overholder loven."

I Den danske kriminalret (4. reviderede udgave) ved Knud Waaben, er herom tilføjet, at man ikke kan foretage "nogen særlig præcis afgrænsning af området for denne særligt begrundede straffrihed", og at det afgørende vil være den opfattelse, "som domstolene danner sig i det enkelte tilfælde". Konkluderende hedder det sammesteds: "Generelt kan man formentlig kun sige, at der som betingelse for en frifindelse må foreligge en sådan konflikt mellem kravene til legal handlemåde og de modstående hensyn (særlig den handlendes naturlige og rimeligt begrundede ønske om at redde sig selv), at forholdet bedømt i sin helhed ikke bør rammes af nogen retlig misbilligelse." (s. 221).

Summa summarum: Der er intet i loven eller i kommentarerne til den danske kriminalret, som har foregrebet konsekvenserne af den moderne tvangsaktivering, hvor arbejdsløse, der afviser tvangen, kan blive frataget offentlige ydelser helt eller delvist - men der er heller intet, der udelukker straffrihed for dem, der uden egen formue er havnet i denne situation og af denne grund stjæler mad til eget forbrug.

Lektor i socialret, Uffe Vesthy Madsen bekræfter over for Faklen, at dette er en rimelig konklusion.

Faklen: Retligt pres mod aktiveringssystemet

Formanden for Landsorganisationen af Arbejdsledige, LA, Erling Frederiksen udtaler på denne baggrund til Faklen: "Jeg synes, at det er forståeligt, at folk stjæler, hvis de ikke har anden mulighed for indkomst. Hvis mange stjal i supermarkederne, fordi de var berøvet deres forsørgelse på grund af aktiveringsnægtelse, ville det lægge et kraftigt politisk og moralsk pres på politikerne."

Erling Frederiksen understreger: "LA kan ikke anbefale nogen at gøre noget sådant, medmindre man har et stærkt socialt netværk som støtte."

Landsorganisationen af Arbejdsledige bekæmper tvangsaktiveringen, som formanden, Erling Frederiksen mener primært er sat i scene for at holde lønstigningerne i ave: "De tvangsaktiverede og tvangsarbejdende skal først og fremmest virke som løntrykkere og dermed forhindre, at der opstår lønpres og for mange flaskehalse. At staten nu legalt kan fratage mennesker deres forsørgelsesgrundlag, er blot en lille 'sidegevinst', som medvirker til at øge presset på landets underste befolkningsgrupper. Men det illustrerer ganske præcist den mentale afstumpethed, der har udviklet sig i den siddende regering."

Hele tvangsaktiveringssystemet er i forvejen i konflikt med menneskerettighedskonventioner underskrevet af Danmark, bl.a. den Europæiske Menneskeretskonvention, artikel 4, stk. 2: "Ingen må beordres til at udføre tvangs- eller pligtarbejde." (Læs også artiklen "Dansk tvangsarbejde krænker menneskerettighederne", Faklen nr. 7). Ifølge Landsorganisationen af Arbejdsledige og advokat Christian Harlang er systemet også i konflikt med Grundlovens § 75, og de forbereder en sag mod staten i den anledning. I Grundloven hedder det: "Stk. 1. Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse. Stk. 2. Den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjæp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven herom påbyder."

Den sidste passage, at man skal "underkaste sig de forpligtelser, som loven herom påbyder", kan imidlertid ikke tolkes derhen, at kontanthjælpsmodtagere skal lade sig aktivere ifølge professor i socialret, Kirsten Ketscher fra Københavns Universitet. Jydske Vestkysten skriver herom den 15.12.00: "Andre vil hævde, at de arbejdsløse bare kan lade sig aktivere. Og henholde sig til Grundlovens ord om, at man til gengæld for den offentlige hjælp skal underkaste sig lovens forpligtelser. Kan det ikke være sociallovgivningens pligt til aktivering, vil nogle spørge. Men det afviser Kirsten Ketscher: Bestemmelsen stammer nemlig fra dengang, man mistede sin valgret, hvis man modtog fattighjælp. Og den forpligtelse er ophævet med den moderne valglov."

I en kommenteret udgave af Grundloven fra 1999 gør Kirsten Ketcher rede for, at Grundlovens sikring af hjælp til de fattige oprindelig skyldtes en frygt for, at den franske revolution fra 1789 skulle inspirere de fattige til at gøre oprør i Danmark, hvis deres vilkår var for ringe. Med Karen Jespersens lov fra 1998 ser det hele imidlertid ganske anderledes ud i dag.

"Med loven om aktiv socialpolitik og reglerne om, at modvillige kontanthjælpsmodtagere risikerer at miste hjælpen fra det offentlige, opfordrer nutidens folketingspolitikere nærmest til social uro, mener Kirsten Ketscher." (Jydske Vestkysten, 15.12.00).
Dette har imidlertid ikke anfægtet den danske regering, hvorfor kampen mod tvangsarbejdet må føres ad flere veje.

Faklen skal hermed opfordre mennesker, som måtte være havnet i ovenstående situation uden indtægter eller formue, til at føre sådanne sager igennem retssystemet, hvis man har benyttet sig af (legalt) butikstyveri, og dermed sætte aktiveringssystemets urimelige tvang under pres også ad denne vej.

Rune Engelbreth Larsen

APPENDIX
Straffelovens § 14

En handling, der ellers ville være strafbar, straffes ikke, når den var nødvendig til afværgelse af truende skade på person eller gods, og lovovertrædelsen måtte anses for at være af forholdsvis underordnet betydning.

Straffelovens § 85

Straffen kan nedsættes, når en strafbar handling er begået under indflydelse af stærk sindsbevægelse, eller når der foreligger andre særlige oplysninger om gerningsmandens sindstilstand eller omstændighederne ved gerningen, og de nævnte forhold taler for en mildere straf end den, som ellers ville finde anvendelse. Under særlig formildende omstændigheder kan straffen bortfalde.

Grundloven, § 75

Stk. 1. Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse.

Stk. 2. Den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven herom påbyder.

Den Europæiske Menneskeretskonvention, artikel 4, stk. 2

Ingen må beordres til at udføre tvangs- eller pligtarbejde.

CITATER

Tue Tortzen, formand for SiD i Hillerød: "Jeg kalder det slavearbejde, for det er det." (Information, 17.10.97).

Per Sørensen, tidl. direktør i LEGO Gruppen: "Alle mennesker har ret til at få deres livsfornødenheder dækket, og hvis man tvinger dem til at gøre noget for at få disse livsfornødenheder dækket, er det slaveri." (Faklen nr. 7, 1998).

Nanna Mik-Meyer, antropolog: "Men faktisk behøver man bare læse loven for at se, at den er gal. Der står, at den slags kommunale fabrikker ikke må være konkurrenceforvridende, at kommunen ikke må tjene en krone på det. Alene det. Det betyder jo, at arbejdet skal være meningsløst, for ellers ville andre vel have gjort det." (Politiken, 16.9.98).

Pernille Djurhuus, socialrådgivernes næstformand: "Man kan groft sagt ikke tvinge omsorg ned i halsen på folk, og så bør det være frivilligt, om de ønsker at modtage aktivering. Der skal være en ret til at sige nej." (Berlingske Tidende, 19.9.99).

Kirsten Ketcher, professor i socialret: "Det er grundlovsstridigt, hvis man tager den offentlige hjælp fra folk, som ikke har noget at leve af og mangler evnen til at forsørge sig selv." (Jydske Vestkysten, 15.12.00).