Vel er der ikke tale om den øde ø, som indenrigsminister Karen Jespersen ønskede at anbringe kriminelle asylansøgere på, men hendes udtalelser er alligevel blevet fulgt op af handling fra myndighedernes side. Sandholmlejren i Nordsjælland vil således blive indhegnet, indgangene skal bevogtes, der skal indføres adgangskontrol, og lejren vil blive sat under konstant politiovervågning. (Kilde: Berlingske Tidende, 30.9.). Dermed vil lejren være parat til at modtage de asylansøgere, som myndighederne forudser, at der kan blive problemer med. Det drejer sig først og fremmest om folk fra Rusland samt de tidligere sovjetrepublikker i Kaukasus, f.eks. Armenien og Georgien. Ansøgere fra disse områder vil for fremtiden blive samlet i Sandholmlejren.

Allerede nu har politiet imidlertid skærpet kursen over for denne gruppe af asylansøgere. Det er f.eks. tilfældet i Nykøbing Falster, hvor der er sket en øget brug af varetægtsfængsling i forbindelse med f.eks. butikstyverier - noget, der tidligere i reglen udløste en bøde. "Dels ønsker vi effektivt at standse deres kriminalitet, dels ønsker vi at sende et klart signal til personer fra de lande, hvor mange kriminelle asylansøgere kommer fra," siger Nykøbing Falsters politimester, Torben Jessen (Politiken, 24.9.).

Rigspolitichef Torsten Hesselbjerg sammenfatter situationen således: "De enkelte politikredse vil gå i dialog med asylcentrene landet over, så politiet kan følge med i, hvem der laver kriminalitet. De kriminelle bliver så samlet i Sandholmlejren, hegnet ind og overvåget døgnet rundt, så borgerne i Nordsjælland kan være trygge. Det ville jo være ren Anders And, hvis vi så ikke satte massivt ind i Sandholm, når vi placerer så mange kriminelle dér." (Jyllands-Posten, 30.9.).

"Finsk model" overvejes af regeringen

I kølvandet på indenrigsminister Karen Jespersens markante udtalelser om kriminelle asylansøgere afholdtes den 11.9. et møde mellem ministeren og regeringspartiernes udlændingeordførere, hvor en lovgivning efter finsk forbillede blev omtalt.

Den finske lov blev indført i 1991 og åbner mulighed for såkaldt "administrativ frihedsberøvelse". Dette betyder, at en kriminel asylansøger kan frihedsberøves af politiet uden dommerkendelse. Per Kaalund, Socialdemokratiets medlem af Retsudvalget, er positivt indstillet over for en sådan lovgivning: "Uden at kende den finske model i detaljer, kan den godt lyde tiltalende. Når finnerne indfører det, er jeg overbevist om, at det også er med overholdelse af alle menneskerettigheder." (Politiken, 12.9.). Socialdemokratiets udlændingeordfører, Dorte Bennedsen, samt dennes radikale kollega Henrik Svane, er begge interesserede i den finske model: "Det er klogt at kigge sig rundt om i verden for at se, om der er nogle erfaringer, man kan bruge," siger Dorte Bennedsen, og Henrik Svane kan bekræfte, at der er undersøgelser i gang for at finde ud af, "om man kunne gøre noget tilsvarende for at komme den situation til livs, at der er nogle fupasylsøgere, der bruger vores asylsystem til at drive kriminel virksomhed" (Politiken, 12.9.).

Jørn Vestergaard, lektor i strafferet ved Københavns Universitet, anser imidlertid ikke Finland for at være noget heldigt valg, når det gælder om at "kigge sig rundt om i verden": "Finland tager imod meget få flygtninge, og retspolitisk er det bestemt ikke et sted, man gerne vil sammenligne sig med på det her punkt." (Information, 14.9.). Til samme avis siger han endvidere: "Det er betænkelig nært på en tilsidesættelse af menneskerettighedskonventionens lighedsprincip, fordi man her lægger op til en retsorden for asylansøgere, som er meget ringere end den, danske statsborgere har."

Også i udlandet har den danske debat vakt opsigt. "Når jeg ringer til min redaktør og tilbyder en historie om indenrigsminister Karen Jespersens udtalelser, tror han ikke, at jeg mener det alvorligt," siger Johannes Gamillscheg fra den tyske avis Frankfurter Rundschau til Politiken den 14.9. "Det er helt utænkeligt, at en tysk socialdemokrat ville sige noget lignende. Danmark er interessant, fordi landet har et liberalt ry. Når Danmark gennemfører en politik, kommer den ofte til at virke stueren i resten af Europa."

Statsminister Poul Nyrup Rasmussen har imidlertid ingen betænkeligheder ved den kurs, hans parti følger. Den 14.9. sagde han på Socialdemokratiets kongres i Aalborg: "Der er ingen diskussion om, hvem der har det rette menneskesyn. Det har vi." (Information, 15.9.).

Så er det i hvert fald slået fast.

Lokale protester over asylcenter

I Ulsted i Hals Kommune i Vendsyssel har der efter lokalbefolkningens mening været store problemer med beboerne på det lokale asylcenter. Den 6.9. afholdtes et møde i forsamlingshuset, hvor borgerne udtrykte deres utilfredshed over for et panel bestående af bl.a. Anders Møller fra udlændingestyrelsen og Jørgen Chemnitz, formand for Dansk Røde Kors’ asylafdeling.

"Der er en del, som ikke forstår at omgås os her i byen," sagde Jens Mohr, en af de lokale mødedeltagere. "Jeg forstår ikke, at Udlændingestyrelsen ikke kan gøre kort proces mod kriminelle asylansøgere og få dem smidt ud af landet." (Politiken, 7.9.). Ekstra Bladet citerer samme dato en af de andre mødedeltagere: "De skal sgu ikke gå og voldtage gamle damer og stjæle med arme og ben. De må rejse hjem, hvis vi ikke kan leve i fred for dem. Vi gider ikke rende og låse vore døre."

Denne bemærkning hentyder til en episode, der var sket søndagen før mødet: En asylansøger fra Algeriet var trængt ind hos en 75-årig kvinde i Hals og havde voldtaget hende. I dette tilfælde var gerningsmanden imidlertid også blevet pågrebet og sigtet, hvilket den lokale landbetjent, Uffe Pedersen understregede på mødet. "Men," fortsatte han, "da en dansk mand for nylig voldtog en grønlandsk kvinde her i området, hørte jeg ikke noget fra jer!" (Ekstra Bladet, 7.9.). Øjensynlig gjaldt borgernes forargelse ikke så meget selve voldtægten som det forhold, at den skyldige var asylansøger.

Hvad tyverierne angik, manede landbetjenten også til besindighed: "Hvem har gjort det? Vi ved det ikke. Læg mærke til, at vi ikke har sigtet en eneste for noget!"

Det eneste forhold, hvor en af asylcenterets beboere rent faktisk vides at være gerningsmanden, var altså voldtægten, og i det tilfælde blev han netop også pågrebet og sigtet. Alligevel foreslog en mødedeltager ifølge Ekstra Bladet at forbyde asylansøgerne at gå ud efter kl. 23. Panelet afviste dette, men asylcenterets leder, Peter Schleiser lovede at tale med centerets beboere om, hvorvidt de frivilligt ville gå med til at blive hjemme efter kl. 23.

Politiskandalen i Hjørring

I Samfundsudsigten i Faklen nr. 17 omtaltes en sag fra Hjørring (i afsnittet "Hvem ved, hvad politiet går og laver?"), hvor to politifolk fabrikerede en falsk efterlysning, hvis reelle formål var at få fat i en bestemt bil for at installere overvågningsudstyr i den - uden først at indhente en dommers godkendelse.

Den 5. september blev de to politifolk, kriminalinspektør Fritz Hansen og kriminalassistent Palle Toft Knudsen, stillet for retten, anklaget for dokumentfalsk og misbrug af deres stillinger til krænkelse af privatlivet. Her erkendte de, at de havde opdigtet en historie, men mente ikke, at det berettigede sådanne anklager: "Det er ikke usædvanligt, at vi producerer numre, når vi skal etablere en overvågning," forklarede Fritz Hansen (Ekstra Bladet, 6.9.). Dette er blevet bekræftet af vidner i sagen - f.eks. har politiassistent Mads Holm Andersen forklaret, at han havde bragt en kvinde til afhøring med den begrundelse, at hendes cykel var sat i forbindelse med en voldtægt. Den reelle grund var imidlertid, at der skulle installeres overvågningsudstyr i hendes bolig. (Ekstra Bladet, 8.9.).

"Det er børnelære for politifolk, at de ikke uden retskendelse må skaffe sig adgang til en bil og berøve ejeren adgang til bilen. En erfaren kriminalassistent og kriminalinspektør kender de her helt fundamentale regler og kan tænke selv," siger anklageren, vicestatsadvokat Marian Thomsen til Politiken den 9. september. Samme dag faldt dommen: Fritz Hansen og Palle Toft Knudsen blev hver idømt en bøde på 5.000 kr. for grov tjenesteforsømmelse. Rigspolitichef Torsten Hesselbjerg har på sin side afsluttet disciplinærsagerne mod de to kriminalfolk. Fritz Hansen er blevet degraderet fra kriminalinspektør til -assistent og er samtidig forflyttet til Aalborg Politi, mens Palle Toft Knudsen er blevet forflyttet til Frederikshavn, skriver Aktuelt (10.11.).

De to kriminalfolk havde imidlertid fået grønt lys fra deres juridisk uddannede ledere til at gå frem, som de gjorde - uden dommerkendelse (jf. Aktuelt 11.9.). Men både politimester Per Klingenberg og vicepolitimester Philip Pagter går fri af en egentlig strafforfølgelse, oplyser Jyllands-Posten (20.10.).

"Det virker dybt problematisk, at politifolk ikke kan regne med, at et grønt lys fra ledelsen er et grønt lys," siger formanden for Dansk Kriminalpolitiforening, Peer Withagen (Aktuelt, 11.9.). I hvert fald giver dommen anledning til at spørge, hvor ansvaret i politiet egentlig ligger.

Fængsel på ubestemt tid

En algerisk mand blev i 1999 idømt 40 dages fængsel for dokumentfalsk. Han har nu siddet i fængsel i et år. Grunden er, at han ikke vil samarbejde med politiet om at fastslå sin identitet, så han kan udsendes. Højesteret har for nylig sagt god for, at han, og andre i lignende situationer, fortsat kan holdes i fængsel, indtil de kan udstyres med et pas og udvises. (kilde: Berlingske Tidende, 14.10.).

En anden mand har ifølge Information (14.-15. oktober) indtil videre siddet varetægtsfængslet i 16 måneder, igen fordi myndighederne ikke har været i stand til at fastslå hans identitet og han ikke selv har villet hjælpe dem med det. I denne sag har Højesteret ligeledes godkendt langtidsfængslingen - også selv om der eventuelt måtte gå et halvt år mere, før manden kan udstyres med et pas og sendes "hjem".

Hvad dette "hjem" måtte byde på, kan man kun gisne om, når disse mennesker åbenbart hellere vil tilbringe et til to år i et dansk varetægtsfængsel, med udsigt til at blive smidt ud før eller siden, end vende tilbage dertil.

Børn i Danmark vantrives

"10-15 procent af alle børn i Danmark er socialt og økonomisk marginaliserede, og en gruppe af herboende børn med anden etnisk baggrund er i deres dagligdag ofre for diskrimination. De får ikke deres rettigheder opfyldt," hedder det i en udtalelse fra organisationen Red Barnet (Information 2.10.).

Ifølge en undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet vantrives hvert tiende barn på tre år i Danmark - ikke mindst på grund af familiernes manglende ressourcer både socialt og økonomisk (kilde: Jyllands-Posten, 19.10.).

Ingen hjælp til alkoholikere

Behandlingstilbuddene til de ringest stillede alkoholikere er blevet voldsomt forringet i løbet af de sidste 10 år; antallet af døgnpladser er blevet halveret i perioden, oplyser Aktuelt (2.10.).

"Vi kan ikke længere passivt se på, at samfundet afskriver en gruppe mennesker, der i mange tilfælde kan hjælpes videre," siger alkoholkonsulent i Blå Kors, Filip Engsig-Karup til avisen. Organisationen har været nødt til, helt utraditionelt, selv at kautionere for nogle klienter, for at de kunne få plads på et behandlingshjem.

Nygifte unge indvandrere må ikke bo i Danmark

Udlændingestyrelsen er begyndt at håndhæve de skærpede regler for familiesammenføring, som vedtoges med regeringens seneste "integrationspakke", oplyser Jyllands-Posten (16.10.). Flere og flere unge under 25, som med de nye regler ikke længere har retskrav på familiesammenføring, får afslag på at få en brud eller en gom med til Danmark. Det er især bestemmelsen om "egen bolig af rimelig størrelse", der anvendes til at forhindre de nygifte i at få et liv sammen i Danmark.

"De unge er nærmest desperate over afslaget. De aner ikke, hvad de skal gøre, for hele deres fremtidsplan om et fælles liv i Danmark bliver slået i stykker (…) Vi kan kun råde de unge til at gå til retsinstanserne for at få prøvet deres sag," siger formanden for Etniske Minoriteters Landsorganisation, Muharrem Aydas, til avisen.

Karen Krarup

På Dansk Folkepartis grundlovsmøde i Dybbøl i 1999 talte Søren Krarup dunder til regeringen om danskerne som "et stakkels svigtet folk i et land, som disse politikere ikke hurtigt nok kan få gjort til (…) et multietnisk samfund". Men, understregede han som sin morale: "I Danmark er alle ikke lige, for det er danskernes land." (Citeret efter Information, 7.6.99).

Hvad regeringen angår, har Søren Krarup dog ikke længere noget at frygte. Både statsminister Poul Nyrup Rasmussen og indenrigsminister Karen Jespersen har ved flere lejligheder siden understreget, at de ikke ønsker at se Danmark som et multietnisk samfund.

Til en konference i Europarådet for nylig med temaet "Alle forskellige - alle lige" satte indenrigsministeren således også en ære i at gøre Søren Krarups ovenfor citerede morale om den nødvendige ulighed til sin egen. Til Europarådets erklæring om, at Europa er et multikulturelt kontinent, og at eksistensen af kulturelle forskelle mellem forskellige etniske grupper skal fremmes, lød Karen Jespersens svar: "Men jeg kan ikke være med til at støtte alle kulturelle forskelle (…) Der må være et sæt overordnede kulturelle værdier, som står over andre." (Citeret efter Jyllands-Posten, 14.10.). At hun ikke valgte simpelt hen at citere Krarups meget mere veldrejede og appellerende formulering "I Danmark er alle ikke lige, for det er danskernes land", kan måske skyldes, at om ikke andet så i det mindste en formel afstandtagen til den yderste højrefløj, f.eks. Dansk Folkeparti og den Danske Forening, trods alt stadig er opportun.

Ministrenes taler til mødet var tænkt at skulle handle om, hvordan man kan bekæmpe racisme. Det gjorde den danske indenrigsministers tale bare ikke. Karen Jespersen formanede derimod sine kolleger om, at "man skal passe på med at ville se racisme der, hvor der måske i realiteten ikke er nogen" (citeret efter Jyllands-Posten), og refererede derefter med stolthed den danske integrationslov og "vores" evne og mod til at "stille krav til indvandrerne". "Karen Jespersen kom ikke - i modsætning til stort set alle andre ministre - ind på begrebet racisme i sit indlæg," forklarer Jyllands-Postens journalist (14.10.).

Repræsentanter for de etniske minoriteter i Danmark, som havde fulgt konferencen, var oprørte over indenrigsministerens udtalelser:

"Ministerens udtalelser sætter Danmark ti skridt tilbage i forhold til, hvor vi var for et år siden. Der var hverken tale om positive signaler eller om visioner for, hvordan racisme skal bekæmpes i Danmark," sagde sekretariatsleder i Nævnet for Etnisk Ligestilling, Mandana Zarrehparvar, ifølge avisen.

Bashy Quraishy fra Fair Play og POEM supplerede: "Karen Jespersen sagde ikke et eneste ord om den racisme, som etniske minoriteter møder i boligområder og på arbejdsmarkedet. Der er masser af eksempler på kulturel diskrimination i Danmark, og jeg hørte ikke ministeren sige noget som helst om, at hun vil arbejde for at ændre på det."

Smuldrende frihed

"Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse." Sådan hedder det i Grundloven (lov nr. 169 af 5. juni 1953).

Formålet med denne bestemmelse var og er at forhindre vilkårlige krænkelser fra myndighedernes side af borgernes frihed og ret til et privatliv. I årenes løb - og ikke mindst under den siddende regering - har de "særegne undtagelser" imidlertid grebet om sig, og i dag har myndighederne langt over 100 særlove, som giver dem ret til at invadere private boliger. Nu vil justitsminister Frank Jensen lave endnu en …

Men denne gang er der dog en yderligere, ny finesse. Indgrebet kan ikke blot ske uden dommerkendelse, men også uden politiets deltagelse. Og det vil sige uden, at den mistænkte har krav på at få formuleret en sigtelse og få oplyst sine rettigheder. Også disse basale retsgarantier er altså tilsidesat i justitsministerens nye forslag.

Grunden til det drastiske tiltag er, at de multinationale softwaregiganter og musikindustrien angiveligt lider under, at deres produkter piratkopieres og distribueres ulovligt. Derfor skal, ifølge lovforslaget (L 17, fremsat den 4.10.; kilde: www.folketinget.dk), fogedretterne have lov til uden retskendelse og uden politiets medvirken at skaffe sig adgang til private hjem for at skaffe beviser mod mistænkte. Ransagningen kan f.eks. foretages af private edb-eksperter i samarbejde med repræsentanter for det firma, der mener at være offer for den mistænkte "pirats" forbrydelser. "Goddag, vi kommer fra fogeden; vi har ret til at rode dine private ting igennem" …

Ophavsretsekspert Oluf Jørgensen fra Danmarks Journalisthøjskole kalder lovforslaget "helt uden sidestykke" (Jyllands-Posten, 12.10.) og påpeger, at krænkelser af ophavsretten kun straffes med bøde; heroverfor er ransagning et så markant indgreb i privatlivet, at det slet ikke står mål med krænkelsen.

Rigsadvokaten kritiserer politiet

Rigsadvokat Henning Fode, anklagemyndighedens øverste leder, taler ifølge Berlingske Tidende (16.10.) om en tendens til "udskridning i forhold til loven" i visse politikredse. I den anledning opfordrer han politimestrene og de øvrige jurister i den lokale anklagemyndighed til at skærpe legalitetskontrollen af det daglige politiarbejde:

"Der kan f.eks. være god grund til, at politimesteren undersøger de sidste 14 dages anholdelser for at se, om reglerne er blevet fulgt," udtaler han. "Politimesteren bør nogle gange spørge vagtholdet på politistationen, hvordan anholdelser foregår. Bliver de anholdte altid kørt til politistationen? Bliver de altid lagt i håndjern? Hvis det sidste er tilfældet, kan der være noget galt. For ifølge retsplejeloven skal anholdelsen ’foretages så skånsomt, som omstændighederne tillader’."

Avisen refererer en række eksempler på en sådan "udskridning i forhold til loven": I visse politikredse er butikstyve konsekvent blevet anholdt og kørt ind på politistationen, selv om det ifølge retsplejeloven er fuldt tilstrækkeligt i sådanne tilfælde at sikre sig butikstyvens identitet med henblik på et senere bødeforlæg. Et andet eksempel er, at nogle politifolk har ment, at de har ret til at "tilbageholde" borgere; men dette begreb eksisterer slet ikke i nogen lov. - Som eksempel på politifolks overreaktion over for krænkelser af straffelovens § 121 om "hån, skældsord eller anden fornærmelig tiltale" mod tjenestemænd i funktion beretter avisen om en politipatrulje, der var ude for at bede nogle unge mennesker dæmpe musikken. Til afskedssalut sagde en 16-årig knægt "Fuck the police", hvorefter politifolkene lagde den unge i håndjern og smed ham i detentionen i seks-syv timer; ifølge loven skulle drengen blot have haft en bøde på stedet.

I forhold til anklagemyndighedens juridiske kontrol med politiets efterforskning siger Henning Fode: "De skal blande sig meget mere i processen og allerede fra begyndelsen være med til at bestemme, hvordan efterforskningen bygges op, og samtidig sikre sig, at den foregår på lovlig vis." Han forudser, at dette, hvor politifolkene er vant til at arbejde meget selvstændigt, kan medføre konflikter, som han dog mener, kan løses ved smidighed fra begge parter.

At politifolk handler i overensstemmelse med loven, er i høj grad et spørgsmål om undervisning og om holdningspåvirkning, mener rigsadvokaten ifølge avisen.

Om politiets "dårlige vaner", kontrollen med politiets arbejde og en mulig holdningsændring i politiet, se også artiklen "Pas på politiet" i dette nummer af Faklen.

Danmark skaber menneskesmugling

Ifølge Politiken (4.10.) kritiserer Dansk Flygtningehjælp Danmark for med skrappe visumkrav og indvandringsstop at gøre menneskesmugling til den eneste mulighed for mennesker på flugt fra forfølgelse i deres hjemland:

"Reelt har vi lukket grænserne for flygtninge. Det tvinger forfulgte mennesker i armene på ublu menneskesmuglere og en ofte usikker og risikofyldt færd gennem Europa. Vi ved, at mange dør undervejs (…) den stramme linje betyder, at også mennesker, der bliver forfulgt i deres hjemland, er tvunget til at bruge illegale metoder for at komme ind," siger chefen for Dansk Flygtningehjælps asylafdeling, Louise Holck.

Som udgangspunkt vil en dansk ambassade nægte at udstede visum, hvis ansøgeren i sin begrundelse anfører, at det er for at søge asyl i Danmark, oplyser avisen. Skal der søges om asyl, skal det ske i det første sikre land, man kan komme til, det vil sige et land i nærområdet. Konsekvensen er, at man for at søge om asyl i Danmark reelt kun har de illegale muligheder tilbage:

"Flygtninge kan reelt kun komme illegalt ind i Danmark. Møder de op ved grænsen og siger, at de vil søge om asyl, vender vi dem om og sender dem tilbage med besked om at søge hos de tyske myndigheder," siger politiinspektør Peter Balsgaard Nielsen til Politiken.

Diskrimination eller "strukturelle problemer" på arbejdsmarkedet

Forholdsmæssigt flere indvandrere og flygtninge end danskere har en mellemlang eller lang uddannelse bag sig, oplyser Jyllands-Posten (9.10.). 28 procent har en erhvervsfaglig uddannelse, 6,3 procent en kort videregående uddannelse, 9,1 procent en mellemlang og 7,2 procent en lang videregående uddannelse (kilde: Undervisningsministeriets Nyhedsbrev). En anden interessant pointe er, at mange fra mindre industrialiserede lande har en erhvervsuddannelse med i bagagen. Eksempelvis har omkring hver femte flygtning eller indvandrer fra Afrika en kortere eller længere videregående uddannelse og det samme gælder flygtninge og indvandrere fra Asien.

Samtidig peger en undersøgelse fra Danmarks Statistik på, at 39 procent af flygtningene og indvandrerne i Danmark ingen tilknytning har til arbejdsmarkedet (kilde: Jyllands-Posten, 6.10.). Og af de flygtninge og indvandrere, som har en kortere eller længere videregående uddannelse, og som har et arbejde, er omkring 40 procent i et arbejde, som de er overkvalificerede til; deres arbejde ligger på "grundniveau eller derunder" - det vil sige f.eks. servicearbejde, ansættelse i landbrug, i gartneri eller rengøring.

"Undersøgelsen afliver myten om, at indvandrerne er dårligere uddannede end danskere (…) Men den beviser samtidig, at vi har nogle strukturelle problemer på det danske arbejdsmarked," udtaler direktør Torben Møller Hansen fra Foreningen til Integration af Nydanskere på Arbejdsmarkedet til avisen.

En appelsin i kommunernes turban

Det siger ikke så lidt om vore dages politiske debatniveau, at historien om "de kriminelle asylansøgere" nu i uger og måneder i den grad har optaget medier og politikere. Det, at et så marginalt problem med så relativt ubetydelige konsekvenser for så få på den måde kan sætte den politiske dagsorden, kan i sig selv siges at være pinligt for et såkaldt oplyst samfund. Men den forskruede debat får også konkrete konsekvenser for titusindvis af uskyldige mennesker.

Mange kommuner vægrer sig ved at lægge jord og bygninger til stærkt påkrævede nye asylcentre rundt om i landet. Og mange steder opsiger man midlertidige aftaler med Udlændingestyrelsen om leje af arealer eller bygninger for at undgå at skulle huse asylansøgerne. Resultatet er, at asylansøgerne stuves sammen i de alt for få eksisterende centre, hvor der er konstant overbelægning. Sandholmlejren mangler f.eks. akut 600-800 pladser. Halvandet hundrede mænd, hvoraf mange er blevet adskilt fra deres familier, sover skulder ved skulder i lange rækker i to lag i en stor sal. Lyset er altid tændt, og der er konstant larm … (kilde: Berlingske Tidende 25.10.00).

De ansvarlige undskylder sig med frygten for "de kriminelle asylansøgere" …

Næstformand i Kommunernes Landsforening, Ejgil W. Rasmussen sympatiserer med de skeptiske kommuner: "Jeg forstår godt kommunernes frygt. Nu har vi givet husrum til nogle folk, der siger, at de er forfulgt der, hvor de kommer fra. Og så kommer de her og stjæler, så snart de er kommet inden for døren. Det er ikke særlig rart at have den slags gæster, så jeg kan godt forstå, at kommunerne sætter spørgsmålstegn ved, om det her nu håndteres på den rigtige måde fra statens side. Og det er så det, som Udlændingestyrelsen mærker nu," siger han til Berlingske Tidende.

Ejgil W. Rasmussen er selv borgmester i Gedved.

Kommunal ansvarsforflygtigelse

For nogen tid siden rasede debatten om pædofile pædagoger og pædagogmedhjælpere. I den anledning blev omkring 50 pædagoger og medhjælpere meldt til politiet for overgreb på børn og i mange tilfælde fyret alene på grund af mistanken. I dag er så godt som alle sager faldet fra hinanden eller endt med pure frifindelser.

Men de kommuner, der som arbejdsgivere var de ansvarlige for de uberettigede afskedigelser, vil ikke betale erstatning til de uretmæssigt fyrede medarbejdere, skriver Berlingske tidende (23.10.00).

"Det er en velkendt problemstilling, og i virkeligheden burde det være fuldstændig banalt. Selvfølgelig kan man ikke fyre folk med henvisning til noget, de ikke har gjort. Og hvis det viser sig, at de ikke har gjort det, de blev beskyldt for, så må kommunen trække tegnebogen frem," siger Thomas Rørdam til avisen.

Men kommunerne sigter tilsyneladende på en principiel retslig accept af, at hensynet til øjeblikkelige folkelige stemninger er en lovlig undskyldning for politiske panikreaktioner: "Det, kommunerne forsøger sig med, er, at de ikke kunne gøre andet i situationen, fordi forældrene var helt oppe at køre," forklarer Thomas Rørdam.

Landsretten skal i løbet af sommeren næste år tage stilling til, om en sådan populistisk ansvarsforflygtigelse skal danne præcedens.

"Danmark trækker EU med ned"

Menneskerettighedernes foregangsland Danmark eksisterer ikke mere.

Danmarks renommé er efterhånden så blakket, at landets forhenværende status af foregangsland og eksempel til efterfølgelse har udviklet sig til noget, der ligner det modsatte. Nu bruger f.eks. den østrigske højreradikale Jörg Haider og den norske leder af Fremskridtspartiet, Carl I. Hagen, i stedet Danmark som retfærdiggørende eksempel for en strammere udlændingepolitik. Det konkluderer bl.a. Niels Erik Hansen fra regeringens eget rådgivningsorgan, Nævnet for Etnisk Ligestilling, ifølge Politiken (26.11.00).

Og den danske regering har faktisk på det seneste direkte modarbejdet flere tiltag, som har været møntet på at forhindre eller begrænse diskrimination: I forbindelse med Amsterdamtraktaten kæmpede Danmark indædt (om end forgæves) for at bremse et EU-forbud mod diskrimination.

I anledning af 50-året for den Europæiske Menneskerettighedskonvention er det blevet foreslået at udvide konventionen med en ny bestemmelse, som skal beskytte de underskrivende landes borgere mod diskrimination. Det drejer sig om den såkaldte 12. tillægsprotokol, som forbyder enhver form for diskrimination, hvor de nuværende bestemmelser kun drejer sig om bestemte områder som religionsfrihed, ytringsfrihed etc. En undertegnelse vil betyde, at danske borgere i fremtiden f.eks. vil kunne klage til den Europæiske Menneskerettighedsdomstol over diskrimination på et område som sociale ydelser, oplyser Berlingske Tidende (21.10.00).

Det vil den danske regering ikke være med til. Man har antagelig fået kolde fødder - diskrimination på sociale ydelser er trods alt et område, hvor regeringen så at sige har prøvet grænserne af. I hvert fald vil regeringen ikke undertegne dokumentet.

Ifølge Peer Lorenzen, dommer ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, ville der, i fald Danmark accepterede antidiskriminationsprotokollen, heller ikke komme til at mangle sager mod den danske stat: "Der er ingen tvivl om, at den 12. protokol vil give anledning til rigtig mange sager. Flere tusinde sager," udtaler han til Berlingske Tidende (21.10.00).

Også i forbindelse med forhandlingerne om den (evt.) kommende Nicetraktat, har Danmark nu gjort sig internationalt bemærket med et krav om et "etnisk forbehold" af frygt for, at flere "fremmede" skal komme til landet (kilde: Politiken, 26.11.00).

Meget tyder på, at man rundt om er ved at sande, at den bastante højredrejning i dansk politik nødvendigvis også betyder, at Danmarks tid som foregangsland på menneskerettighedsområdet er definitivt ovre: "Danmark har klart fået et dårligere renommé. Det skyldes i høj grad, at vi tidligere var med på eliteholdet, og den position skaber ekstra opmærksomhed om, hvad vi foretager os - navnlig når vi nu falder helt ned på jorden," forklarer Niels Erik Hansen fra Nævnet for Etnisk Ligestilling. "En ting er, at vi ikke længere kan foregå med det gode eksempel, hvor vi tidligere har haft held til at påvirke og presse selv store lande. Mindst lige så alvorligt er det, at Danmark i et vist omfang trækker EU med ned. Dermed er vi med til at svække EUs position, når der skal lægges pres på f.eks. Kina, USA eller andre lande," siger Niels Erik Hansen (Politiken, 26.11.00).

Virkningsløs tvangsaktivering

Der er intet, der tyder på, at kontanthjælpsmodtagere i de aktiveringsivrige 90ere er blevet bedre rustet til at komme i arbejde, end tilfældet var for de arbejdsløse 80ere. Det er, ifølge Berlingske Tidende (31.10.00), konklusionen på en ny undersøgelse fra Center for Alternativ Samfundsanalyse.

Undersøgelsen baserer sig på to grupper kontanthjælpsmodtagere; en fra 1984 og en fra 1993. Seks år efter var 71 procent af gruppen fra 1983 stadig på offentlig hjælp; det samme var tilfældet for 69 procent gruppen fra 1993:

"Der er ikke sket noget, selv om vi i 90erne har haft en periode med høj beskæftigelse og en massiv aktiveringsindsats," forklarer Finn Kenneth Sørensen, som har stået for undersøgelsen, i avisen.

En generation af intolerante egoister?

Tre forskere fra Aalborg Universitet har netop offentliggjort en undersøgelse af holdningerne til demokrati og borgerrettigheder hos de 18-29-årige. 2.000 unge er blevet spurgt, og konklusionerne tegner et dystert billede for lighed for loven og frihed til forskellighed i fremtidens Danmark:

59 procent af de adspurgte vil fratage nazister deres forsamlingsfrihed. 15 procent mener ikke, at den ellers grundlovssikrede forsamlingsfrihed skal gælde for muslimer. 39 procent af de unge mener, at ytringsfriheden udmærket kan begrænses for udvalgte grupper. 41 procent, at religionsfriheden kan indskrænkes. Tallene ligger langt over gennemsnittet, når alle danskere tages under ét (kilde: Politiken, 12.11.00).

"Forventningen omkring en ungdomsårgang er jo som regel, at den er tolerant og åben. Her ser vi en generation, som går den anden vej. Det bør give anledning til overvejelser, for hvis de unge ikke vokser fra den intolerante holdning, er det ellers toptunede demokrati i Danmark i fare," siger samfundsforsker Johannes Andersen, som har været med til at udarbejde undersøgelsen, til avisen.

Det kan betale sig at ødelægge naturen

Da Østre Landsret sidste år i en af de absolut hårdeste miljødomme i Danmark nogen sinde idømte kemivirksomheden Proms en bøde på 800.000 kroner for grove overtrædelser af miljøloven, udtalte miljøminister Svend Auken med stor tilfredshed, at det var "glædeligt, at landsretten så klart udtaler, at man ikke skal kunne slippe for at overholde miljølovgivningen" (citeret efter Aktuelt, 23.10.00). Der var angivelig blevet statueret et eksempel.

Og ganske rigtigt. Der var blevet statueret et eksempel - bare ikke det eksempel, som miljøministeren gerne ville give indtryk af. Men et udmærket eksempel på dansk retspraksis i forhold til miljøkriminalitet, i hvert fald ifølge strafferetsekspert Gorm Toftegaard Nielsen:

"Retspraksis er rig på eksempler, hvor en overtrædelse af miljølovgivningen har været en god forretning, selv om man tager hensyn til en idømt bøde," forklarer han i Aktuelt (23.10.00). Og præcis det samme gjorde sig gældende i sagen mod Proms. Toftegaard Nielsen fortsætter: "… landsrettens dom fastslår, at virksomheden har tjent 1,6 millioner kroner på at bryde loven. Bøden er altså kun halvt så stor som fortjenesten (…) en bøde, der tilmed er givet til et selskab, der er gået konkurs, og som man ikke får en krone ud af." I det lys bliver Svend Aukens optimisme uvægerligt noget hul.

At det meget ofte kan betale sig for virksomheder at bryde loven, er også en af konklusionerne i en ny bog, "Kriminalitetens ofre og straffesystemet", som Gorm Toftegaard Nielsen er medforfatter til. Her bringes som eksempel også, hvorledes virksomheden Fårup Sommerland for et par år tilbage byggede en ny vandrutschebane og i den anledning simpelt hen valgte at ignorere licitationsloven. Forlystelsesparken sparede herved flere hundrede tusinde kroner. Bøden blev sat til 10.000 (ti tusind!) kr.

Krarup: "… jeg opfatter Dansk Folkeparti som en slags barn af mig"

"Jeg vil ikke knyttes til andet parti end det danske folk," skrev Søren Krarup i publikationen Tidehverv i 1997 (nr. 8) - tydeligvis inspireret af Grundtvigs ord under den grundlovgivende rigsforsamling i 1848: "… jeg kan og vil ikke høre til noget Parti, uden alene det (…) som det danske Folk har mellem Folkenes Kreds paa Jord." (Haandbog i N.F.S. Grundtvigs Skrifter, H. Hagerups Forlag, København 1930, s. 266).

Grundtvig forblev imidlertid enegænger i dansk politik. Men nu lader disciplen Søren Krarup principperne fare og bliver partigænger: I oktober 2000 lod han sig vælge til folketingskandidat for Dansk Folkeparti i Sønderborgkredsen, oplyser Aktuelt (21.10.00). Han er sikker på en plads i Folketinget, hvis blot Dansk Folkeparti får lige så mange stemmer, som de fik ved sidste valg, oplyser avisen.

På spørgsmålet om, hvad han vil i Folketinget, siger han i et interview i Jyllands-Posten (29.10.00) bl.a.: "… jeg opfatter Dansk Folkeparti som en slags barn af mig (…) Og i en situation, hvor Danmarks skæbne som nation står på spil, og hvor en gruppe mennesker, som jeg har været med til at sætte i gang, forsøger at forsvare nationen mod udslettelse, ville det være usselt at sige nej, når de kommer og beder om hjælp (…) jeg føler mig i samme situation som min far, da han i 1943 blev opfordret til at starte modstandsarbejdet på Djursland."

Om perspektiverne i netop Søren Krarups politikerkarriere, se Faklen nr. 9: "Hjadstrup-Prisen 1998" og "Det nye højre 1: Søren Krarup - En politikers karriere". (Begge artikler er tilgængelige på www.faklen.dk).

Større ulighed

Forskellen mellem rige og fattige i Danmark vokser, oplyser Søndagsavisen (region 17, 26.10.00). De rige bliver rigere og de fattige fattigere på trods af det, de rige kalder "højkonjunkturen".

Tidligere var den økonomiske ulighed mindre udtalt i Danmark end i andre vestlige lande; men vi haler stærkt ind. Det fremgår af Social Årsrapport 2000 fra Socialpolitisk Forening, skriver avisen.

"Med til glansbilledet af Danmark hører naturligvis forestillingen om de udfoldede lighedsbestræbelser. Når vi betragter udviklingen op gennem 1990erne, så krakelerer denne forestilling," konkluderes der i rapporten (kilde: Berlingske Tidende, 17.11.00).

Aktuelt refererer den 13.10.00 en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der bl.a. viser, at beboerne i den almene boligsektor i gennemsnit kun har oplevet en stigning i den disponible familieindkomst på 6,2 procent fra 1991 til 1997, mens den disponible indkomst for beboere i ejerboliger er steget med 20 procent. Beboerne i den almene sektor har endvidere oplevet et direkte fald i erhvervsindkomsterne - altså indkomst fra almindeligt lønarbejde - i perioden, mens beboerne i den private sektor har oplevet en stigning på op mod 10 procent.

Politiets problematiske rapporter

I artiklen "Pas på politiet" her i bladet er der i afsnittet "Politiets problematiske rapporter" refereret en sag om politiets rapport om "Gadebander i Danmark 1999". Ikke mindst denne rapport kom til at danne grundlag for det politiforlig i november 1999, som endte med at ekstrabevilge 2,4 milliarder kroner til politiet.

Rapporten viste sig efterfølgende at være præget af alvorlige "fejl", som refereres i artiklen.

På det seneste er imidlertid endnu en graverende "fejl", som yderligere kompromitterer grundlaget for rapportens konklusioner og dermed også for politiforliget som sådan, blevet føjet til listen:

I indberetningen til rigspolitichefen - som stod for rapporten - om "gadebandeproblemerne" i Assens politikreds (dateret 13. september) lød konklusionen efter tre en halv sides faktuel beskrivelse af de lokale forhold: "På længere sigt er det mit håb, at disse vanskeligheder (med computersystemet, red.) vil kunne overvindes også med det nuværende styrketal, men den markante stigning i kriminaliteten, som er indtrådt i 1998, giver dog anledning til nogen bekymring." (Vor kursiv).

Via en journalist kom kriminolog Ida Koch imidlertid i besiddelse af en kopi af et oprindeligt udkast til indberetningen fra Assens Politi, dateret 6. september og altså skrevet en uge før den anden. Dette oprindelige udkast til indberetningen giver stof til eftertanke. For selv om ordlyden heri, hvad angår den faktuelle beskrivelse, er den samme, er konklusionen - den stik modsatte!

I den oprindelige indberetning, som altså aldrig nåede frem til rigspolitichefens bord, konstateres det afsluttende om de "personalemæssige ressourcer", at de ressourcer, Assens Politi hidtil har brugt på indsatsen mod gadebander, er "medvirkende til de faldende statistiske opgørelser og kurver vedrørende kriminalitet" (vor kursiv) …

Den endelige konklusion lyder: "Det er imidlertid ledelsens indtryk, at de personalemæssige ressourcer i fremtiden vil være tilstrækkelige og i overensstemmelse med politikredsens overordnede målsætninger, medmindre der sker en uforudset eller markant stigning i kriminaliteten i politikredsen" … (Kilde: Information, 1.11.00).

Men hvorfra kom da den "markante stigning i kriminaliteten", som den nye indberetning taler om kun en uge senere, og som nu pludselig giver "anledning til nogen bekymring"? Hvor blev de "faldende statistiske opgørelser og kurver vedrørende kriminalitet", som den oprindelige indberetning talte om, af i den "rettede" udgave? Hvordan var forbeholdet om, at "medmindre der sker en uforudset eller markant stigning i kriminaliteten i politikredsen", blevet til konstateringen af "den markante stigning i kriminaliteten, som er indtrådt"?

Politimesteren i Assens, Jakob Skov står, med Informations ord, "uforstående over for, at et udkast på officielt brevpapir forsynet med dato og journalnummer er sluppet uden for politigården".

Derudover mener han ikke, at der, som han udtrykker det, "er tale om nogen væsentlig realitetsmæssig ændring" fra den tidligere til den senere indberetning …

There's something rotten …

Lugten af råddenskab vil ikke rigtig forlade Københavns Politis Station 1.

Der er simpelt hen for kort tid imellem beretningerne om magtmisbrug, rå vold og anden korruption blandt betjente fra stationen til, at den ellers ivrige indsats fra visse politikere og medier og fra politifolkene selv for at overbevise offentligheden om, at alt er i sin skønneste orden, får mulighed for at slå igennem.

Sidste år var der først de knap 100 klagesager fra prostitutions- og misbrugermiljøet på Vesterbro. Og netop da den sag var ved at køle af - statsadvokaten måtte droppe de fleste sager på grund af "bevisets stilling" - kom Station 1 igen i søgelyset. Det skete, da fire betjente fra en anden enhed følte sig tvunget til at anmelde en kollega fra Station 1, som ifølge deres vidneudsagn havde gennemtærsket en arrestant på vej til og på selve stationen. Station 1-betjenten står nu anklaget for vold af særlig farlig karakter (sagen er behandlet i detalje i Samfundsudsigten i Faklen nr. 17).

Så trådte DR TV til med en hjælpende hånd. Med programmet "DR-dokumentar - historier fra en politistation" skulle politiet på Station 1 have chancen for at "dokumentere over for befolkningen, at det er i stand til at optræde formelt korrekt over for klienterne", som Jyllands-Posten med en vis sarkasme skriver på lederplads (28.10.00). Hvorvidt det så lykkedes, kan diskuteres. Der gik imidlertid ikke mange dage, før Station 1 igen tiltrak sig uheldig opmærksomhed.

Fire station 1-betjente står nu sigtet i en sag om brug af ulovlige dopingmidler, oplyser Jyllands-Posten (26.11.00). I jagten på større muskelmasse har de angivelig fyldt sig med anabolske steroider; et stof, der hverken er mere eller mindre ulovligt end de narkotika, de dagligt bruger så mange kræfter på at "bekæmpe" ikke mindst gennem diverse stresskampagner mod misbrugermiljøet på Vesterbro. Det er naturligvis slemt nok, at betjente selv bruger og handler med ulovlige stoffer. Men ikke nok med det.

Da narkotikaafdelingen i forbindelse med dopingsagen ransager en af de fire betjentes hjem og hans skab hos politivagten på Københavns Hovedbanegård, finder de ud af, at betjenten efter alt at dømme er medlem af en rabiat højregruppering kaldet "Modstandsbevægelsen". Det kan man naturligvis ikke forbyde nogen at være; men det bliver problematisk, når et sådant engagement bliver blandet sammen med politiarbejdet. Og det må siges at være tilfældet, allerede i og med, at hans skab i politivagten var fyldt med hele ark af klistermærker med påskrifter som "FARE SORTE PLETTER - I disse byer huserer indvandrere med: narkokriminalitet, våbenbesiddelse, gadebander, voldtægt, tyverier, drab, vold osv." og "INDIANERNE STOPPEDE IKKE INDVANDRINGEN … I DAG LEVER DE I RESERVATER!" (Kilde: Ekstra Bladet, 4.12.00).

Betjenten hhv. har været og er også meget aktiv i de yderliggående højreorganisationer den Danske Forening og Dansk Forum. Hans hustru er blandt de syv styrelsesmedlemmer i den Danske Forening (kilde: Jyllands-Posten, 26.11.00). Det ene klistermærke, underskrevet "Modstandsbevægelsen", er da også optrykt i det seneste nummer af den Danske Forenings medlemsblad Danskeren, som ikke uden begejstring forkynder, at "Modstandsbevægelsen er vågnet".

I Dansk Forum har betjenten ifølge pressen virket som både sekretær og kasserer for organisationen gennem de sidste to år; i foreningens medlemsblad Runestenen har han bl.a. harceleret mod "Godhedsindustriens strudse" der "lever med hovedet dybt begravet i den multikulturelle sandkasse" (kilde: Jyllands-Posten, 26.11.00 og 3.12.00).

På betjentens bopæl blev tillige fundet planer om at oprette en selvtægtsgruppe, som skal fange, bedøve og kastrere voldtægtsforbrydere med ikke-dansk etnisk baggrund. Ophavsmanden til disse planer er ikke betjenten selv, men en nær ven, der har tilbragt hovedparten af sit liv som præst og missionær under det sydafrikanske apartheidregime, og som ind til for nylig tillige har boet og overnattet i betjentens hjem, oplyser Jyllands-Posten (3.12.00).

De fire politifolk fra Station 1, der er sigtet i dopingsagen, er blevet forflyttet til hver sin politistation i København. Formålet er, ifølge chefpolitiinspektør Kai Vittrup fra Københavns Politi, at "sprænge den slags liga, der åbenbart har huseret på Station 1" (Aktuelt, 24.11.00).

Indenrigsministeriet ignorerer lægernes faglige vurderinger

Indenrigsminister Karen Jespersen har et forklaringsproblem. På den ene side er det en kendsgerning, at flygtninge på stribe udvises til trods for, at de ifølge lægernes faglige vurdering burde blive i Danmark og undergå psykiatrisk behandling. Det er den klare erfaring ifølge den Almindelige Danske Lægeforenings informationschef, Tommy Østerlund (kilde: Politiken, 22.11.00). På den anden side fastholder Indenrigsministeriets jurister, at de skam "tror på" lægerne.

Forskningschef i Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT), Edith Montgomery bider mærke i den nødvendige, men mistænkelige konklusion af dette forhold: "Tror juristerne på de lægelige vurderinger, sender de folk hjem vel vidende, at det vil forværre deres situation." (Politiken, 22.11.00).

I forbindelse med en sag fra Thyborøn, hvor en flygtningefamilie fik afslag på humanitær opholdstilladelse til trods for, at den lokale læge havde vurderet, at tre af de voksne var selvmordstruede og to af børnene stærkt belastede af oplevelserne i det østlige Kroatien, benægtede indenrigsminister Karen Jespersen ligeledes, at lægens erklæring var blevet underkendt. Konklusionen måtte derfor atter være, som lægen Hans Asger Holmsgaard konstaterer: "Det kan jeg kun tolke på den måde, at de i Indenrigsministeriet er bedøvende ligeglade med, at en ansøger er psykisk syg og alvorligt selvmordstruet. Og det er rystende." (Politiken, 22.11.00).

Strammere strammere

Socialdemokratiet er på vej med nye stramninger på udlændingeområdet.

Socialdemokratiets interne Flygtninge- og Indvandrerudvalg lægger nu op til en kritisk gennemgang af Danmarks pligter i henhold til FNs flygtningekonvention; man vil have en debat om en "fornyelse" af de internationale konventioner, som udvalget kalder "hellige køer".

Nu skal de slagtes.

Udspillet blev godkendt på et møde den 23.10.00, hvor statsminister Poul Nyrup Rasmussen også var til stede, skriver Berlingske Tidende (4.11.00). Det støttes bl.a. også af de fem socialdemokratiske borgmestre fra Herlev, Århus, Ishøj, Høje-Taastrup og Brøndby.

Det nye tiltag skaber undren i FNs Flygtningehøjkommissariat i Geneve. Til udtalelserne om FN-konventionen som en "hellig ko", der trænger til revurdering, siger vicehøjkommissær i UNHCR, Søren Jessen-Petersen: "Det er overordentlig overraskende udtalelser, når man tager i betragtning, at Danmark med statsministeren i spidsen - for præcis et år siden ved EU-topmødet i Tampere i Finland - slog fast, at der var total opbakning til flygtningekonventionens centrale position. Oven i købet med en appel til alle om, at den skulle respekteres." (Jyllands-Posten, 4.11.00).

Som vinden blæser.

Socialdemokratiets lånte retorik

Få dage efter, at formanden for Socialdemokratiets Flygtninge- og Indvandrerudvalg, Henning Hjort Jensen i Jyllands-Posten og på TV har udbredt sig om "de hellige køer i flygtninge- og indvandrerdebatten" og har kritiseret Danmarks binding til konventionerne, bringer Jyllands-Posten en meget sigende kommentar af den tidligere formand for den Danske Forening, Ole Hasselbalch. Han fortæller om, hvorledes han en aften halvsovende sad og så TV-avisen:

"Pludselig blev jeg imidlertid vækket. En stemme på skærmen gentog nemlig noget, jeg havde skrevet i Den Danske Forenings blad for 10 år siden. Ja, helt ud på det sproglige plan var det det samme. Efter at være kommet til konfus bevidsthed igen opdagede jeg, at stemmen tilhørte formanden for Socialdemokratiets flygtninge- og indvandrerudvalg (…) Forklaringen på det forbløffende sammenfald kan naturligvis kun være, at partiets medierådgivere i fortvivlelse over de vigende opinionstal har skrevet af fra mit foredrag og i farten stukket manden afskriften i hånden." (Jyllands-Posten, 9.11.00) … Det er slet ikke utænkeligt.

I det hele taget har retorikken fra det yderste højre vundet solidt indpas i Socialdemokratiets rækker. F.eks. er man næppe i tvivl om, hvem der er den sproglige inspiration, når borgmesteren i Høje Taastrup forklarer tankegangen bag regeringens nye udspil: "Vi skal ikke med henvisning til konventioner, som de færreste kender, være fuldstændig tossegode. Jeg mener ikke, det skal være så let at komme hertil …" (Berlingske Tidende, 4.11.00).

At det skulle være "let" for en flygtning at komme til Danmark, er naturligvis åbenlyst nonsens (se f.eks. afsnittet "Danmark skaber menneskesmugling" ovenfor). Men så længe det fænger, er sådanne udmeldingers saglighed sekundær. Og det fænger.

Senest lykkedes det også statsminister Poul Nyrup Rasmussen at sænke niveauet for debatten endnu et par takker med sin "kritik" af den muslimske tradition med daglige bønner: "Der er visse sider af den muslimske religion, som jeg ikke kan acceptere. Det må eksempelvis ligge fast, at vi i Danmark arbejder på arbejdspladsen, og det kan ikke hænge sammen, hvis arbejdet skal afbrydes fire gange om dagen af bøn. Det skal vi være ærlige nok til at sige." (Citeret efter Berlingske Tidende, 29.11.00).

At det her næppe var trang til ærlighed, men snarere rendyrket populisme, der var motivet, er mere end nærliggende - hvis da ikke statsministeren er udpræget svagt begavet: På en almindelig arbejdsdag kan der trods alt højst blive tale om, at en muslim skal bede en til to, eller allerhøjst tre, gange - eftersom bønnen kun er påbudt fem gange i døgnet. Og desuden tager en sådan bøn næppe mere end fem-ti minutter, hvilket ikke overstiger den tid, det tager at indtage en kop kaffe eller en cigaret.

Men der er som sagt ikke rigtig salg i saglighed for tiden.

Enkelte socialdemokrater har dog tilsyneladende efterhånden fået nok af den debile retorik, som kendetegner hele udlændingedebatten. Det synes f.eks. at være tilfældet for Københavns overborgmester, Jens Kramer Mikkelsen (S). Han udtaler således til Berlingske Tidende: "Jeg er enig i, at Socialdemokratiet skal føre en hård linje over for kriminelle, uanset hvor de kommer fra. Men det, der er ved at ske i øjeblikket, er, at det kammer over, så alle udlændinge bliver skåret over én læst. Det fornemmer jeg, når jeg taler med min tyrkiske grønthandler, rengøringsdamen på rådhustrappen og den iranske taxachauffør (…) Socialdemokratiet skal lade være med at kaste sig ud i en konkurrence med andre partier om, hvem der kan præstere de strammeste synspunkter på det her område." (2.12.00).

Men de fleste andre ledende socialdemokrater holder fast ved den "nye" linje: "Det bliver et tema i den kommende valgkamp, og det bliver også et tema det næste år," bedyrer det socialdemokratiske folketingsmedlem Keld Hansen f.eks. ifølge samme avis. Det er noget, der "interesserer befolkningen", som avisen skriver.

I vore nabolande ses der derimod med hovedrysten på debatniveauet i Danmark - selv blandt de fremmeste højrefløjsfolk. Berlingske Tidende kan således berette, hvorledes formanden for det fremmedfjendtlige og fremadstormende norske Fremskridtspartiet, Carl I. Hagen, er rystet over tonen i den danske debat: "Vi kunne ikke komme med forslag som dem fra den danske indenrigsminister," siger Carl I. Hagen med henvisning til Karen Jespersens forslag om at internere småkriminelle asylansøgere på en øde ø. "Havde jeg sagt det, var det blevet brugt som bevis for, at jeg var en yderliggående racist. Hvis man siger, at jeg er ekstremist, så ved jeg ikke, hvad man skal sige om hele det danske miljø." (Berlingske Tidende, 5.11.00).

Det norske fremskridtspartis formand ser ganske vist også sig selv som "strammer"; men der må dog være en grænse: "Selv om vi vil have strammere vilkår, skal vi følge FN-konventionen. Når vi argumenterer for vores politik, skal vi gøre det på en saglig og ansvarlig og ordentlig måde."

Men den slags "hellige køer" tager man ikke hensyn til i Danmark.

Det er tanken, der tæller

Indenrigsminister Karen Jespersen har nedsat en "tænketank", der bl.a. skal vurdere integrationsindsatsen og beskrive konsekvenserne af antallet af udlændinge i Danmark, oplyser Jyllands-Posten (3.11.00).

Med valget af professor P.C. Matthiessen som et af de seks medlemmer af det nye organ har Karen Jespersen endnu en gang sendt et klart signal om Socialdemokratiets kurs mod højre. Med velberåd hu har indenrigsministeren valgt et af den Danske Forenings store idoler og hyppigt citerede skribenter, som Børsens Nyhedsmagasin af gode grunde har kaldt "en høg i indvandrerdiskussionen" (15.5.00). Han blev sidste år især kendt for sin demografiske rapport, som manede til dommedagsstemning ved med en simpel fremskrivning af hyppigheden af børnefødsler hos flygtninge og indvandrere i Danmark at profetere et etnisk boom, så der om kort tid ville være næsten en halv million indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande i Danmark (jf. Aktuelt, 28.12.99). Den tog Karen Jespersen til sig.

Siden har statsministeren, indenrigsministeren og regeringen som sådan erklæret det "multietniske" og "multikulturelle" samfund for arvefjenden. I Aktuelt (4.9.00) udtaler Karen Jespersen om det multietniske samfund: "Det er en trussel mod det homogene samfund, som vi har."

Nu viser det sig imidlertid, at de konklusioner, som den demografiske rapport drog, er stærkt overdrevne, oplyser Berlingske tidende (5.11.00). Tre nye undersøgelser - to danske og en norsk - affærdiger det grundlag, som fremskrivningen blev foretaget på.

Ifølge kultursociolog Eyvind Vesselbo, der i årevis har beskæftiget sig med emnet, bør tænketanken som det første derfor sørge for at få rettet op på de misvisende fremskrivninger, der hidtil ikke mindst også er blevet brugt i den fremmedfjendske retorik i Socialdemokratiet og på resten af højrefløjen:

"I Danmark har man hidtil lavet en bevidstløs fremskrivning frem for en kvalitativ undersøgelse, hvor man korrigerer for den kendsgerning, at indvandrere hurtigt vil indpasse sig efter det nationale fertilitetsmønster. Dermed har man skabt en helt forkert debat," forklarer Eyvind Vesselbo, som selv har stået for den ene af de nye undersøgelser, til avisen: "Jeg kan se, at fertiliteten falder drastisk allerede i anden generation, og det bekræfter billedet i Socialforskningsinstituttets undersøgelse." Her fastslås det, at nydanskere typisk får to børn, hvilket nogenlunde svarer til danske kvinders fertilitet (kilde: Berlingske Tidende, 5.11.00).

Men selv om professor Matthiessen tog fejl i sine profetier, er han givetvis stadig anvendelig, ikke mindst som politisk signal for regeringen. Som led i Karen Jespersens oprustning til kampen mod den multikulturelle virkelighed, som omgiver os.

Christoffer Gertz Bech og Jeppe Berg Sandvej