Den 9. april 2001 udkom Det nye højre i Danmark af Rune Engelbreth Larsen på forlaget Tiderne Skifter. Bogen er en bearbejdet og ajourført udgave af fem artikler, som har været bragt i Faklen nr. 9, 11, 13, 15 og 17.

I forordet hedder det bl.a.: »Denne bog præsenterer et kritisk signalement af det nye højre i Danmark. Med betegnelsen 'det nye højre' mener jeg toneangivende enkeltpersoner og bevægelser, der eksplicit bekæmper den multikulturelle samfundsudvikling til fordel for 'dansk kultur' og 'danske værdier'. Inden for denne definitions rammer behandles Søren Krarup, den Danske Forening, Dansk Forum, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet. At Socialdemokratiet afviger mere fra de øvrige, som jeg under ét vil betegne som 'nationalkonservative' aktører, end disse afviger indbyrdes, turde være indlysende, ikke mindst af historiske grunde. Men også i kraft af at Socialdemokratiet både politisk og retorisk er mere tilbageholdende i hævdelsen af en homogen kulturel 'danskhed' og en erklæret bestræbelse på at fremhæve denne på bekostning af alle andre nationale, religiøse og etniske tilhørsforhold, der er repræsenteret i Danmark. Det er ikke desto mindre en af bogens påstande, at Socialdemokratiet siden begyndelsen af 1990erne i stigende grad har udviklet sig i en retning, der i lighed med f.eks. Dansk Folkeparti eksplicit bekæmper den multikulturelle samfundsudvikling og derfor er blevet så tilpas beslægtet med de nationalkonservative aktører, at der er grund til at belyse partiet i dette, fælles perspektiv.«

Bogen, der dokumenterer de skræmmende tendenser i højredrejningen af indvandrerdebatten, blev mødt med afstandtagen fra de nationale højrekræfter og ømme tæer hos den politiske midte, som har ladet højrefløjen tegne dagsordenen – men også med bred anerkendelse og ros.

»Uretfærdig«, »fortegnet«, »ensidig«

De negative ord fra anmelderne lød bl.a.: »for ensidig« (Kristeligt Dagblad, 9.4.); »kemisk renset for beskrivelser af indvandringens skyggesider« (Weekendavisen, 10.4.); »specielt at gøre den tænksomme, klarsynede Karen Jespersen til syndebuk er uretfærdigt og udtryk for politisk naivitet eller fanatisme« (Jyllands-Posten, 9.4.); antagelsen af Søren Krarups hovedrolle »er ikke helt skæv, men giver alligevel et fortegnet billede« (Politiken, 9.4.).

En markant særstilling indtager Informations anmelder, David Rehling – Karen Jespersens ven, der ugen forinden havde leveret en sand kanonisering af indenrigsministerens ægtemand, Ralf Pittelkows seneste bog.

At Rehling anmelder Det nye højre i Danmark, som indeholder en omfattende og skarp kritik af Karen Jespersen, lader således ikke blot resultatet være givet på forhånd, men er tilmed en klar invitation til en gentagelse af hans mistænkeliggørelse af Faklen og alt, der kommer fra den kant. Da Faklen i 1998 vandt en injuriesag mod Frede Klitgård fra den stalinistiske forening Oktober, der havde søgt at stemple bladet som nazistisk, reagerede Rehling ved i sin tendentiøse »dækning« af retssagen i Information den 4.8.98 slet skjult at bekræfte Klitgårds injurierende nazificering, som domstolen just utvetydigt havde afvist.

I sin anmeldelse af Det nye højre i Danmark fortsætter Rehling denne stil og insinuerer ligefrem, at Rune Engelbreth Larsen måske i virkeligheden »deltager« i højrefløjens »skumle sammenhænge«. Baggrunden er bl.a., at Rehling finder det mistænkeligt, at forfatteren sagligt udtrykker respekt for Søren Krarup, som det ellers er 100 procent indlysende i bogen (og for samtlige øvrige anmeldere) er den absolutte politiske modstander. Den tilstræbte fairness over for en modstander bruger Rehling imidlertid uredeligt til at hævde som et »barokt« udtryk for »hyldest« til Krarup – han burde måske have læst forordet, hvori det hedder: »Man må tilstræbe den samme redelighed over for sine politiske modstandere, som man helst så disse udvise over for en selv.«

Rehling citerer bogens definition af det nye højre som »toneangivende enkeltpersoner og bevægelser, der eksplicit bekæmper den multikulturelle samfundsudvikling til fordel for 'dansk kultur' og 'danske værdier'«, men spørger så ganske absurd, om også dagbladet Information derved bliver del af det nye højre i forfatterens øjne, når avisen bedriver en »søgen efter« disse værdier?!

Den selvsamme definition, Rehling citerer, opererer imidlertid netop med et nyt højre, der »eksplicit bekæmper« den multikulturelle samfundsudvikling »til fordel for« såkaldt danske værdier, og det vil hverken Rehling eller andre naturligvis finde, at der påstås noget steds om Information.

Manipulationen er anmeldelsen igennem lige så iøjnefaldende, som den er ualmindelig grov. Karen Jespersen må have sendt Rehling en meget venlig tanke – her er stof til en kommende pressechef i Indenrigsministeriet …

»Seriøs«, »veldokumenteret«, »redelig«

Modsat Rehling hed det imidlertid også i anmeldelserne, at bogen er »både afbalanceret, veldokumenteret og interessant« med »et seriøst anliggende, som føres frem af en ubetvivlelig vilje til at være fair« (Jyllands-Posten, 9.4.); »et skarpt og kritisk partsindlæg i debatten om, hvad højreorientering egentlig betyder« (Politiken, 9.4.); »en grundig og veldokumenteret gennemgang« (Kristeligt Dagblad, 9.4.); »en nyttig bog i disse Schengen-tider, hvor den hysteriske angst for masseindvandring trives alle steder« (Bogmarked, 9.4.); »forfatterens gennemgang af idégrundlaget på den politiske højrefløj er kritisk, men redelig« (Lektørudtalelse af Knud Weile).

Modtagelsen spændte således fra anerkendelse til afvisning – ofte i de samme aviser. Jakob Kvist skrev dels, at bogen var »et drevent intellektuelt svindelnummer«, dels at »når Engelbreth lægger Mogens Camre på briksen og dissikerer hans udtalelser i perioden, er det både ondt og præcist« (Berlingske Tidende, 9.4.). En spændvidde, som Ekstra Bladet var endnu mere symptomatisk for: På den ene side skrev Niels Westberg i forbindelse med et interview, at det er »en nøgtern registrering og analyse af højrenationalistiske bevægelsers fremmarch« (Ekstra Bladet, 8.4.), og på den anden side skrev Bent Falbert dagen efter, at forfatteren »vrøvler i sin helt egen verden« (Ekstra Bladet, 9.4.).

I hver sin ende af skalaen stod selvfølgelig også Danskeren og Socialistisk Information.

I Peter Neerup Buhls anmeldelse i den Danske Forenings medlemsblad hedder det: »Engelbreths myte om nationalistiske trusler er (desværre) en fræk konstruktion, men – hvis man skal anvende hans egen logik mod ham selv – sikkert en med velberåd hu udtænkt taktik, der opstiller et fjendebillede …« (Danskeren, juni 2001).

I Poul Møllers anmeldelse i Socialistisk Information hedder det, at bogen »leverer præcist og omfattende skyts i kampen mod det nye højres fremmarch«. »Rune Engelbreth argumenterer skarpt for, at Socialdemokratiet ved at rykke sin udlændingepolitik til højre har opnået præcis det modsatte af at dæmme op for og tilbageerobre stemmer fra højrefløjen. Allerede som medlem af Socialdemokratiet kunne Mogens Camre udtale sig på linje med Pia Kjærsgaard, uden at det fik konsekvenser. Karen Jespersen bliver klædt af til skindet, bl.a. med mange udenlandske vurderinger.« (Socialistisk Information, maj 2001).

Længere uddrag af alle anmeldelser, debatindlæg og interviews i forbindelse med Det nye højre i Danmark kan læses online på Faklens hjemmeside:

Faklen