Faklen.dk

FORSIDE | OM | 2007-2011 | 2002-2006 | 1996-2001 | ENGLISH | SØG  


Humanistiske indlæg med kant og dybde fra aviser og blogs samt artikler fra Faklens arkiv.

MODSPIL.DK
HUMANISME.DK
ENGELBRETH
DANARIGE.DK
MODPRESS
DANMARKS LØVER
POLIFILO.DK


SIDSTE INDLÆG:


Rune Engelbreth Larsen
Kuldegysende socialsystem


Claus Elholm Andersen
Da Dannebrog blev genkristnet


Ole Sandberg
'Rebellerne' i SF


Danmarks Løver
Frihedsbevægelsen
mod assimilation


Carsten Agger
My Name is Khan


Ole Sandberg
Bernard-Henri Lévys kvalme


Anne Marie Helger og Rune Engelbreth Larsen
Vi assimilerer


Claus Elholm Andersen
Derfor tog Samuel Huntington fejl


Carsten Agger
Jyllands-Postens
sande ansigt


Özlem Cekic
Hvornår er min datter dansk nok?


Rune Engelbreth Larsen
Den danske stamme


Ole Sandberg
Graffiti – en del af
dansk kulturarv


Kristian Beedholm
Per Stig Møller og armslængdeprincippet


Morten Nielsen
Støv


Martin Salo
Frihed kontra assimilation


Carsten Agger
Hizb ut-Tahrir og Afghanistan


Omar Marzouk og
Fathi El-Abed

Lyt til folkets stemme


Shoaib Sultan
Uværdig analyse af krisen i Egypten


Rune Engelbreth Larsen
Vesten gavner Mellemøstens islamister


Lars Henrik Carlskov
Rød-brun demo
mod Hizb ut-Tharir


Curt Sørensen
Den fremadskridende ensretning


Ella Maria
Bisschop-Larsen

Landbruget bør ikke have frie tøjler


eXTReMe Tracker

| FAKLEN

Samfundsudsigten, maj 1997


Dansk Socialrådgiverforenings næstformand: Aktiveringspolitikken en straffeekspedition

Hanne Weise fra Socialforskningsinstituttet har evalueret kommunernes aktivering af ledige.

I to ud af tre kommuner er gruppen af "svage kontanthjælpsmodtagere" stigende; således skønnes 45% af de unge ledige under 25 år at have sociale problemer ud over deres ledighed, mens tallet for kontanthjælpsmodtagere over 25 år er hele 69%.

Aktiveringen af også de såkaldt stærke kontanthjælpsmodtagere kritiseres. Jyllands-Posten skriver: "Kommunerne nævner selv aktiveringen som en succes. Men de aktiverede har en anden holdning. En spørgeskemaundersøgelse viser, at over halvdelen af de aktiverede mener, at de ikke har fået forbedret eller genoptrænet deres kvalifikationer. Og over halvdelen mener, at aktiveringen ikke har indflydelse på deres muligheder for beskæftigelse. Dermed mener socialrådgiverne, at aktiveringspolitikken er slået fejl." (2.5.97).

Næstformand i Dansk Socialrådgiverforening, Pernille Djurhuus udtaler til Jyllands-Posten: "Vi har vedvarende insisteret på, at aktiveringspolitikken i sin nuværende udformning har mere karakter af straffeekspedition end af kvalificeringsstrategi til et rigtigt arbejde eller uddannelse."

Doktordisputats: Politikerne bliver aldrig for alvor stillet til ansvar for fejl

Ministre bliver aldrig tvunget til at gå af eller udsat for virkelig hård kritik, når de beviseligt har løjet eller begået fejl, konstaterer lektor lic.jur. Jens Peter Christensen i sin doktordisputats om ministrenes ansvar. "Hovedreglen er, at ministre ikke har et ansvar for de fejl eller forsømmelser, der begåes," udtaler Jens Peter Christensen til Jyllands-Posten, 2.5.97.

Ifølge lektorens analyse af samtlige politiske "skandalesager" i dansk historie er grunden den, at det ikke er nok at bevise, at ministre har løjet og bedraget, de kan nemlig undslå sig med, at de ikke har gjort det bevidst.

Jens Peter Christensen gør opmærksom på, at f.eks. Justitsministeriet på et uhyre tyndt juridisk grundlag har afværget kritik mod ministre i skandalesager. "Ministeriet har i årevis hævdet, at det ville være lovstridigt at lade kommissionsdomstole vurdere, hvorvidt en minister har gjort sig skyldig i fejl eller forsømmelser. Kommisionerne må kun beskrive sagens fakta. Lektor Jens Peter Christensen piller i sin doktor-afhandling Justitsministeriets argumentation fra hinanden," skriver Jyllands-Posten.

Lektoren mener at undersøgelsessystemet i dag er så tungt, at det ligefrem hindrer forsøg på at gøre ansvar gældende over for ministre.

Dalende kvalitet i retsforeskrifter, når love hastebehandles

Ifølge Berlingske Tidende blev et enormt antal love hastet igennem i 1996 - og det bliver ikke bedre i år, mener professor dr.jur. Bo von Eyben.

Advokatrådsformand Steffen Juul udtaler til avisen: "Det synes at være uden for enhver diskussion, at kvaliteten i vores retsforeskrifter er dalende." (4.5.97).

Professor i procesret, dr.jur. Eva Smith finder det endvidere ejendommeligt, at når man har et strafferetsplejeudvalg til opgaver som f.eks. at lave oplæg om bekæmpelse af organiseret kriminalitet, hvorfor er det så folk fra justitsministeriet, politiet og anklagemyndigheden, der laver disse?

Ekstra Bladets leder: Indvandringen sammenlignelig med besættelsen

I anledning af dagen for Danmarks befrielse i 1945 gør Ekstra Bladet sig under overskriften "Besættelse" til talerør for den tanke, at "fjenden" er vendt tilbage i nye klæder!

Om vagten i toppen luftmeldetårnet, der spejder mod syd, hedder det advarende i lederen: "Han ser ikke, at fjenden allerede står i dagligstuen. For han kender ikke fjendens gevandter. Han har ikke forstået, at djævelskab aldrig vender tilbage på helt samme måde." (5.5.97).

Hvem er så ifølge Ekstra Bladet "fjenden", hvem er det "djævelskab", der så snedigt har gjort de nazistiske besættelsestropper kunsten efter i dagens Danmark?

"Der gives en besættelse uden krig. Den lister sig ublodigt ind på os, tager umærkeligt magten over vores tilværelse, og magten over vores frihed som folkeslag. Europæismen og indvandringen er den nærværende trussel mod Danmarks frihed som folkeslag"!

Europæismen og indvandringen er de nye besættelsestropper, der truer det danske folkeslag. Med "europæisme" mener Ekstra Bladet, der opfordrede til et ja ved begge Maastricht-afstemninger, pudsigt nok EUs bureaukrati og formynderi (vel at mærke for at tækkes de højreorienterede EU-modstandere, selvfølgelig, for hvem EUs undertrykkelse af etniske minoriteter langtfra er tilstrækkelig inhuman).

Denne grotesk demagogiske parallel indvandrere og besættelsestropper imellem er selvfølgelig blot nye parametre i den samme sorte begrebsramme, der under besættelsen gjorde jøderne til verdenskonspiratorisk besættelsesmagt.

Dertil er det kommet.

Spørgsmålet er da også på længere sigt, om det virkelig burde kunne undre nogen, om muslimske terrorister en dag for alvor slår igen mod disse hjerteløse propagandister? Hvor meget skal de vel finde sig i? Måske de har lært af historien og går til modstand, inden det er lige så for sent, som det var for de jøder, der i 30ernes Tyskland fandt sig alt for længe i at blive tituleret "djævelskab" ... Og hvilket menneske ville med hånden på hjertet kunne bebrejde dem det, om de gik amok? Hvilken senere historiker ville retrospektivt vove at mene, at det skete i utide, og ikke var på høje tid?!

Ekstra Bladet har i hvert fald startet oprustningen. Lederen fortsætter: "Den store fristelse for mennesker i dag er ikke krigen, men 'freden' ophøjet til projekt" ...!

Fjenden står allerede i dagligstuen, formaner lederskribenten.

Ja. Lad os håbe, at danskerne - farvede og ufarvede, indvandrere såvel som indfødte - genkender ham, inden det er for sent.

Jurister: Danmark overtræder menneskerettighederne

Flere juridiske eksperter kritiserer Danmark for ikke at opfylde kravene i den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som vi underskrev i 1953. F.eks. er den ikke engang oversat til grønlandsk.

Ved behandlingen af psykisk syge, forhold i enkelte fængsler samt den udstrakte brug af isolationsfængsel lever Danmark ikke op til sine forpligtelser ifølge tidligere ombudsmand, professor Lars Nordskov Nielsen. (Berlingske Tidende, 5.5.97).

Central EU-database registrerer danskeres race, seksualitet, arbejde etc.

Den 5. maj godkender et flertal i Folketinget Europols EDB-kartotek, der officielt skal bruges til at bekæmpe international kriminalitet. Ifølge Det Fri Aktuelt betyder det, at Europol "kan registrere, lige hvad de har lyst til om danskerne fremover." (6.5.97). DNA-prøver fra det nye danske DNA-register vil også glide ind i det centrale EU-register.

Så længe oplysningerne, med en meget, meget bred definition er "nødvendige" i efterforsknings øjemed, kan Europols såkaldte analysedatabaser frit registrere oplysninger om en hvilken som helst danskers personlige forhold, f.eks. familie, arbejde, livsstil, race, seksualitet etc. ...

Anders Fogh Rasmussen: "huske-celle" eller "lejr" til uidentificerbare flygtninge

Anders Fogh Rasmussen fra Venstre ønsker ikke at "nøjes" med at indføre tvang, når det gælder om at få danskere og indvandrere til at tage et hvilket som helst job; han ønsker også at arbejde for en særlig "indslusningsløn" til indvandrere, selv om de udfører præcis samme arbejde som deres (åbenbart mere) danske kolleger!

Og så er der problemet med flygtninge, som i deres desperation enten ikke kan eller ikke vil oplyse om deres herkomst af frygt for at blive sendt tilbage. Over for disse drejer det sig ikke om en særlig forståelse eller velvillighed, nej, de skal tvinges til at identificere sig, om de kan det eller ej.

"... man [er] altså nødt til at finde nogle midler til at - havde jeg nær sagt - fremtvinge en eller anden form for identifikation." (Ekstra Bladet, 8.5.97). Hvad med en "lejr" eller en "huskecelle", spørger Ekstra Bladets opfindsomme journalist, hvortil Fogh Rasmussen svarer: "Du kan bruge det udtryk, du gerne vil" ...

Venstre vil i øvrigt ifølge samme interview også modarbejde det "urimelige" i, at muslimske piger ikke vil lade sig undersøge for kønsbehåring, når deres alder skal fastslås!

Nej, det er om at være på vagt - intet er for intimt, når det gælder om at afsløre de bedrageriske muslimske piger.

Domstolens frifindelse ikke længere en frifindelse

To medlemmer af Hells Angels fandtes af Østre Landsret uskyldige i mordet på et medlem af Bandidos i Kastrup Lufthavn den 20. december 1996. Alligevel er de stadig væk "i politiets og anklagemyndighedens øjne skyldige og skal dømmes for forbrydelsen," skriver Jyllands-Posten, 8.5.97.

Imidlertid er det almindelig retspraksis, at en frifindelse er en frifindelse; da landsrettens behandling var afsluttet, var skyldsspørgsmålet afgjort, og så er den ikke længere. Som noget helt nyt er politiet imidlertid knap fem måneder senere gået til Klageretten, for at sagen kan gå om.

Dette er selvfølgelig udtryk for et skred i retssikkerheden, fordi det kan betyde, at anklagemyndigheden kan genoptage færdigbehandlede sager, indtil de får deres vilje i skyldsspørgsmålet. Den dømmende magt forskubbes således reelt atter en tand fra domstolene til politiet.

Nævninge vil naturligvis være mere tilbøjelige til at finde anklagede skyldige i anden omgang, ud fra den betragtning, at der må være stor sandsynlighed for, at man begik en fejl ved frifindelsen - for hvorfor ellers genoptage sagen?

"Hverken formanden for Klageretten, højesteretsdommer Marie Louise Andreasen eller rigsadvokaten kan komme i tanker om fortilfælde," konstaterer Jyllands-Posten. Det er simpelt hen aldrig tidligere sket i dansk retshistorie, at anklagemyndigheden således begærer en sag genoptaget.

Politiet fortsætter uberettigede visitationer trods landsretsdom

Justitsministeriet og rigsadvokaturen har siden 1996 afslået at udbetale erstatning til medlemmer af motorcykelklubber, når de uretmæssigt er blevet udsat for visitation.

Vestre Landsret fastslår imidlertid, at rockere ligesom alle andre borgere har krav på økonomisk erstatning for uberettiget visitation. Mere end 2.000 lignende sager er undervejs, men alligevel fortsætter politiet med at visitere folk, som de selv definerer som rockere,.

Denne fremgangsmåde er ifølge Politiken, 8.5.97, et forsøg på at understrege politiets håb om, at højesteret vil omstøde landsretsdommen ...

Politisk flertal for mørklægning af politiske skandaler

Et bredt flertal i Folketinget står bag forslag til ny lov om undersøgelseskommissioner, der skal forhindre offentlighedens adgang til oplysninger om politikeres og embedsmænds udtalelser i forbindelse med politiske skandalesager.

I april stod Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Det Radikale Venstre, Centrum Demokraterne og Venstre bag forslaget, der bygger på det såkaldte Nordskov-udvalgs forslag fra juni 1996. Selve undersøgelserne af skandalesagerne skal fremover foregå i byretten for lukkede døre, uden offentlig adgang. Kommisionens resultat af undersøgelsen vurderes af et nyt parlamentarisk udvalg, som tager stilling til, hvem der eventuelt skal drages til ansvar i sagen.

Sø- og Handelsrettens præsident, Frank Poulsen advarer kraftigt imod lovforslaget: "Det er helt urimeligt, at der kan gå flere år, før offentligheden hører noget som helst om, hvad der foregår. I de fleste lande taler man om større åbenhed og gennemsigtighed - i USA ville man aldrig drømme om at lukke dørene i sådan nogle sager." (Jyllands-Posten, 22.4.97).

I maj springer imidlertid Venstre fra forslaget, hvilket får Erling Olsen til at foreslå en "mellemløsning", så loven kan vedtages med så bredt et flertal som muligt: "Det kunne være en regel om, at et undersøgelsesudvalgs døre principielt er lukkede, men at man kan vælge åbne døre, hvis forholdene taler for det ..." (Kristeligt Dagblad, 9.5.97).

Siden 1980 har der været 24 undersøgelses-retter i Danmark, bl.a. sagerne om asylsøgeres forhold i de danske fængsler, om kreativ bogføring i Skatteministeriet, om flytningen af Thule-befolkningen og om tamilerne. Med Socialdemokratiet og de konservative i front skal den danske befolkning fremover spares for at kunne følge med i den slags for folkestyret så belastende sager.

Ny bistandslov: mere tvangsaktivering

Den 15. maj vedtog Folketinget en ny bistandslov, udformet af socialminister Karen Jespersen. Ifølge denne skal alle arbejdsløse under 30 år tvangsaktiveres i løbet af 13 uger.

De, som f.eks. bliver tvangsaktiveret i en daginstitution, må arbejde for ca. en tredjedel af den overenskomstmæssige løn, uden mulighed for at optjene dagpengeret. Kommer man for sent eller udebliver man, kan den økonomiske hjælp nedsættes eller fuldstændig fratages. "Samme løn for samme arbejde" betragtes som et rimeligt, om end endnu ikke indfriet krav fra kvinder, der udfører samme job som mænd, men får mindre i løn - med den nye bistandslov har man reelt sat overenskomstsystemet ud af kraft og tvunget mennesker i arbejde til ekstrem underbetaling. At det selvfølgelig i den sidste ende vil betyde risiko for konkurrence disse underbetalte tvangsaktiverede og almindelige lønmodtagere imellem, er indlysende.

Et eksempel på tvangsaktivering leverede Ekstra Bladet i januar, hvor avisen beskrev en bistandsklient i Sydfalster kommune, som i et "beskæftigelsesprojekt" blev sat til at luge ukrudt i en frosthård jord, mens termometret viste 8 minusgrader. Sydfalsters borgmester mener dog ingenlunde, at dette er meningsløst arbejde: "Alt arbejde, der skal udføres, er meningsfyldt." (Ekstra Bladet, 8.1.97).

Til samme avis udtaler manden bag den opfindsomme aktivering, vejformand Jørgen Rasmussen stolt den følgende dag: "Bistandsklienten var ikke nogen særlig stabil arbejdskraft og opfyldte ikke helt betingelserne for at få sin løn. Så lovede jeg at tage mig af ham." (9.1.97).

I november udtalte socialministeren til Politiken om tvangsaktiveringen: "Kunsten er selvfølgelig at formulere kravet om aktivering, så det ikke kommer til at fremstå som en straffeekspedition" (11.11.96).

Næstformand i Dansk Socialrådgiverforening, Pernille Djurhuus retter et skarpt angreb mod bistandlovens hensigt om tillige at tvangsaktivere alkoholikere, narkomaner, hjemløse og psykisk syge. Efter lovens vedtagelse udtaler hun til Ritzau: "Der er tale om et skift i socialpolitikken, som vil bombe os et århundrede tilbage."

Lic.jur. Beth Grothe Nielsen: Isolation er mishandling

Lektor lic.jur. Beth Grothe Nielsen retter i Berlingske Tidende, 14.5. et voldsomt angreb på danske politikeres negligering af kritikken af anvendelsen af isolationsfængsling. I et debatindlæg skriver hun bl.a.: "Teknikken er velkendt: 'Kritikken er uberettiget, i øvrigt er forholdene ikke værre end andre steder - og så afventer vi resultatet af arbejdet i et sagkyndigt udvalg.' Denne teknik bruges af danske politikere f.eks. i deres reaktion på kritik fra Den europæiske komité til forhindring af tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf - en kritik, der bl.a. handler om Danmarks udstrakte brug af langvarig isolation i forbindelse med varetægtsfængsling. 'Jeg vil ikke tage stilling til, om der skal ske noget, før vi har fået rapporten fra det sagkyndige udvalg', siger Dorte Bennedsen (S). 'Jeg tror ikke på, at forholdene i danske fængsler er værre end andre steder', siger Birthe Rønn Hornbech (V). 'En del af kritikken skyder over målet, f.eks. at to fanger skulle sidde i en celle på otte kvadratmeter i nogle dage. Det kan ikke hidse mig op, når jeg tænker på, at der kun er to kvadratmeter til hvert børnehavebarn', siger Helge Adam Møller (K). Alle ifølge Politiken 5. maj 1997. Efter Møllers mening skal fanger altså ikke have det bedre end børnehavebørn. Man kunne vende argumentationen om og spørge, om Torturkomiteen næste gang burde se på børnenes pladsforhold - eller om der bør indgå noget herom i beskrivelsen af børns virkelighed i Danmark næste gang (1998), Justitsministeriet skal afgive rapport til FNs komité vedr. konventionen om barnets rettigheder."

Politikernes fremfærd kan karakteriseres som en "yderst besynderlig dobbeltmoral", og den "minder om syltning af sagen", konstaterer Grothe Nielsen, eftersom der allerede eksisterer tilstrækkelig med alarmerende undersøgelser udført af læger, psykiatere og psykologer, hvoraf den seneste utvetydigt opfordrede til at ophøre med enhver brug af isolationsfængsling af varetægtsfængslede. Andre sager har politikerne imidlertid ikke de fjerneste problemer med at hastebehandle uden nogen som helst form for forundersøgelse, f.eks. når diverse "voldspakker" eller stramninger i asylpolitikken skal gennemføres.

Torturkomiteen har allerede i 1994 kritiseret Danmark for brugen af isolationsfængsling: "Komiteen selv finder alvorlige grunde til bekymring over, hvad der foregår. Og den er ikke imponeret over, hvad der er sket siden sidste besøg."

Anholdte i håndjern får tærsk af politiet

Den 17. maj udviklede en banal færdselsforeseelse sig til en konfrontation med brosten og hævede stave mellem politi og indvandrere på Nørrebro.

Ingen hører indvandrernes version af sagen, men vagthavende på Københavns Politigård, politiassistent Preben Jensen giver følgende beskrivelse af forløbet til Information, 20.5.97: "En hundevogn stopper en vogn med fire udlændinge, på grund af tekniske ting med bilen. Den ene indvandrer trækker en kniv og truer betjentens hund og bagefter betjenten selv, der griber efter lommen. Han når ikke at få pistolen frem, før indvandrerne er stukket af ind på Blågårds Plads. Betjenten råber 'knive', og så kommer der hurtigt mange vogne derned. Vi er ikke så velsete i det område."

Det hele ender i en voldsom konfrontation; det var dog "ikke så voldsomt, som det så ud på TV," siger vagthavende.

Ifølge Bashy Quraishy, formand for den tværkulturelle forening Fair Play var det politiets meget "direkte taktik", der fremkaldte reaktionen hos de unge. "Magtdemonstrationer med anvendelse af vold virker ikke, det ved vi fra England og Frankrig. Når unge bliver tævet én gang, har politiet tabt dem for resten af deres liv."

Politidirektør Hanne Bech Hansen mener, at det er de unge indvandrers autoritetsproblem, der er kernen i konfrontationerne: "... det, de hører om politiet, fra de lande, de kommer fra, er måske ikke artige sager. Det er vigtigt, de forstår, at når politiet kommer ud, så er det både som deres beskyttere og som statens magtapparat."

Ifølge Martin Petersen, kameramand fra lokal-TV-stationen Local Eyes var det nu mest i sidstnævnte forstand, de unge mødte politiet den 17. maj: "De anholdte blev flyttet fra en patruljevogn over i et salatfad, hvor de lå i omkring ti minutter og hylede og skreg. På vores optagelser kan man tydeligt høre, hvad der sker inde i bilen, de får tærsk, mens salatfadet gynger, og det er virkelig ulækkert."

Episoden er ikke enestående.

Advokat Erling Andresen skriver i sin erindringsbog Ret og vrang, at den generelle politivold formentlig er begrænset til det københavnske ordenspoliti, men her er den til gengæld heller ikke sjælden: "... ingen, der har virket som forsvarsadvokat i blot få år, kan være i tvivl om, at anholdte personer har fået tæv i salatfadet på vej til stationen, men kun i sjældne undtagelsestilfælde vil det være muligt blot at sandsynliggøre det." (s. 80).

Leder i Ekstra Bladet: Den magtfulde homofile lobby, Kondom-kulten

I en leder med overskriften "Kirken og kondom-kulten" angriber Ekstra Bladet i skarpe vendinger Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske som en lobby, der modarbejder de sunde, kristne værdier: "Hvorfor viger flertallet af biskopper uden om at forsvare ægteskabet? Den institution, der bygger på én mand og én kvinde og danner rammen om familien. Hvorfor forsvarer de ikke med rank ryg det ægteskab, hvor mand og kvinde velsignes i kirkens ægteskabsritual med henvisning til Skabelsen ...?" (24.5.97).

De homoseksuelle hænges ud og mistænkeliggøres af pressens modige foregangsavis: "Den magtfulde homofile lobby har længe regeret i Sundhedsstyrelsen. Med offentlige penge i ryggen har de organiserede homoseksuelle haft frit spil til at forulempe folks blufærdighed gennem propaganderende annoncer og plakater med meterhøje fallossymboler. Vé den, der vover at bede sig fri for at få smidt andres sexliv lige i synet."

Ja. Det er slemt. Ekstra Bladets meterhøje reklamer i en landsdækkende hetz mod indvandrere er naturligvis noget helt andet. Men "fallossymboler"! Ekstra Bladet, der kun kan sælges på oppustede firfarvede silicone-bryster på forsiden, er forarget over fallossymboler. Andres sexliv lige i synet - uha.

Vanen tro lader de det naturligvis ikke blive ved forargelsen, men forsøger at hæve en gemen, småborgerlig og fascistoid tilsvining af homoseksuelle til et spørgsmål om afsløringen af homofil, mafialignende virksomhed ...

Asylsøgere, der ikke vil sendes "hjem" fratages al økonomisk støtte

Politiets seneste opgørelse viser, at 524 udlændinge nægter at medvirke til deres egen hjemrejse. Med en hidtil ukendt hårdhed skal flygtninge, som har fået afslag på deres asylansøgning tvinges ud af landet, samtidig med at illegalt ankomne flygtninge presses til at "samarbejde med politiet".

Lederen af Den Centrale Politiafdeling, kriminalinspektør Jørgen Tagge udtaler til Jyllands-Posten, 26.5.97: "... asylsøgere, der giver falske oplysninger eller nægter at medvirke til at belyse deres sag, kan få inddraget lommepengene", dvs. samtlige de 527 kr. om ugen, der skal dække tøj, transport eller fritidsfornøjelser, hvorved asylsøgerne kommer til at leve på et absolut eksistensminimum, hvor de kun modtager naturalier.

En række flygtninge nægter f.eks. at fortælle politiet om flugtruter, ligesom der sandsynligvis er mange, der tilbageholder personlige oplysninger af frygt for, at de skal havne i deres forfølgeres hænder, eller fordi de frygter, at myndighederne ikke synes, at politisk forfølgelse og borgerkrig er tilstrækkelig dokumenteret.

Denne mistænkeliggørelse og totale nedværdigelse af asylsøgere kritiseres af både Dansk Flygtningehjælp og Røde Kors.

Inge Dahl-Sørensen fra Venstre kræver imidlertid uden videre alle således kriminaliserede asylsøgere interneret. Til Jyllands-Posten udtaler hun: "Ved internering hindres de afviste i at skaffe sig ekstra indtægter ved kriminalitet. Det er i længden ikke noget behageligt ophold. Når det rygtes ude i verden, vil det begrænse tilstrømningen af asylsøgere." (21.5.97).

Forbilledlig politisk fremsynethed i Venstre, der her meget behændigt, men måske knap så humant har formået at eliminere verdens ganske flygtningeproblem - hvilket forfulgt menneske ville vel nogen sinde vælge at flygte til en kz-lejr?!

Professor i jura: Europol i strid med Danmarks grundlov

Juraprofessor Hjalte Rasmussen fra Københavns Universitet advarer i en 24-siders artikel om, at vedtagelsen af den danske deltagelse i det europæiske politisamarbejde, Europol-konventionen, er i strid med grundlovens § 20. Der afgives formentlig suveræintet fra den nationale domstol til EF-domstolen, konkluderer professoren.

"Den foreløbige konklusion må derfor lyde, at en del taler for, at det kræver paragraf 20-behandling at ratificere (Europol) protokollen, fordi det indebærer suverænitetsafgivelse i paragraf 20's forstand at overlade Domstolen det forudsete fortolkningsmonopol." EF-domstolen "viser sig mere og mere som den nationale domstols overordnede retsinstans. Ikke overordnet i teknisk appelbetydning, men i den betydning, at det er Domstolen, som tydeligere og tydeligere bestemmer farten: den nationale domstol får lov til at udbede sig en præjudiciel udtalelse, dersom den lovlydigt lever op til Domstolens forventninger." (Information, 28.5.97).

Ifølge grundlovens § 20 kræver det 5/6-dels flertal i Folketinget eller en folkeafstemning at afgive suverænitet til internationale organisationer.

Folketinget tilsluttede ved almindelig flertalsbeslutning Danmark EUs Schengen-samarbejde den 30. maj, og ratificerede dermed Europol-konventionen.

Det betyder bl.a., at flygtninge kun må søge asyl i ét EU-land, og hvis de afvises der, gælder det automatisk for hele EU. Schengen-aftalen indeholder ifølge formand for Dansk Flygtningehjælp, Uffe Stormgaard imidlertid "kun bestemmelser om, hvor en ansøgning skal behandles, ikke om hvordan den skal behandles." (Berlingske Tidende, 11.6.97).

Hermed er Danmarks forbehold over for Maastricht-traktaten om at stå uden for den fælles asylpolitik indlysende nok sat ud af spillet på en yderst elegant måde. Andre EU-lande kommer reelt til at underkende dansk lov på området, derved at asylsøgere, som er berettiget til asyl i Danmark, fratages denne ret, hvis de tilfældigvis først søger asyl i et EU-land med endnu strammere regler!

Tilslutningen til Schengen skete da også i al hast, uden rimelig mulighed for at vurdere konsekvenserne, viser et internt notat fra Justitsministeriet, 13.5.97, offentliggjort i Information: "Det er endnu meget uklart, hvilke retsvirkninger der er knyttet til det foreliggende udkast. En nærmere stillingtagen vil således forudsætte, at en række juridiske og tekniske spørgsmål afklares."

Justitsministeren mente dog allerede to uger senere, at konklusionen af "regeringens undersøgelse" var, at der ikke er tale om grundlovsbrud. En undersøgelse, det kunne være interessant at få offentliggjort - og sidestillet med juraprofessor Hjalte Rasmussens undersøgelse, der konkluderer det stik modsatte.

Også Amnesty International har i skarpe vendinger kritiseret hastebehandlingen af lovforslaget om Danmarks indtræden i Schengen-samarbejdet, der har umuliggjort, at organisationen har kunnet vurdere og kommentere det tilsendte lovforslag, som det officielt er hensigten, at de skal. Til Jyllands-Posten siger generalsekretær for den danske afdeling af Amnesty International, Lars Normann Jørgensen, at hastebehandlingen netop er for at undgå fokus på de negative konsekvenser for flygtningene.

"Og det er langtfra første gang, det sker. De seneste tre-fire år har der været fem-seks ændringer af udlændingeloven, hvor der hver gang har været tale om stramninger af reglerne, der har gjort det sværere at opnå asyl. Ofte har høringsfristen været så kort, at vi ikke kunne nå at svare - enkelte gange har fristen været helt nede på tre dage." (19.5.97).

Rune Engelbreth Larsen